Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.inm.dk
Dato:
22. september 2005
Kontor:
Udlændingelovskontoret
J.nr.:
2005/4011-149
Sagsbeh.:
JGB
Fil-navn:
72 svar
Besvarelse af spørgsmål nr. 72 stillet af Folketingets udvalg til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration den 12. august 2005 (UUI alm. del).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for forløbet, hvor Integrationsministeriet siden 2003 har
været i kontakt med Finansrådet for at løse problemet vedrørende udenlandske
studerendes fup med bankgarantier, uden at en løsning blev fundet.
Svar:
Opholdstilladelse som studerende er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret ge n-
nem egne midler, stipendium, studielån eller lignende. I forbindelse med meddelelse af op-
holdstilladelse skal den studerende derfor kunne dokumentere at råde over 50.000 kr. pr.
studieår. Der stilles ikke krav om, at den studerende til enhver tid skal have rådighed over
dette beløb, og den studerende må således gerne forbruge af de 50.000 kr. i løbet af studi e-
året. Kravet om at have rådighed over 50.000 kr. kan bl.a. opfyldes ved, at den pågældende
i forbindelse med ansøgningen dokumenterer at have beløbet stående på en bankkonto i
eget navn.
Finansrådet rettede i juli 2003 henvendelse til Integrationsministeriet og oplyste, at pengein-
stitutterne i flere tilfælde havde konstateret, at udenlandske studerende skiftes til at have be-
løbet på 50.000 kr. stående på en bankkonto.
Integrationsministeriet tog derfor initiativ til sammen med Udlændingestyrelsen at holde
et møde m ed Finansrådet for at drøfte problemstillingen og finde en lø sning. Det forslag til
en ordning, som blev resultatet af mødet, fik imidlertid ikke opbakning fra pengeinstitutterne.
Forslaget gik ud på, at udlændingen ikke selv skulle have adgang til at råde over kontoen,
således at der kun skulle være mulighed for kvartalsvise udbetalinger.
Jeg har i stedet taget initiativ til, at der i forbindelse med en igangværende revision af u d-
lændingebe kendtgørelsen etableres en generel ordning, hvorefter Udlændinge styrelsen i lø-