Dato: 26. april 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4011-141 Sagsbeh.: MMI Folketingets Udvalg for Udlændinge - og Integrationspolitik Folketinget Christiansborg 1240 København K Under henvisning til udvalgets brev af 20. april 2005 følger hermed i  fem eksemplarer besva- relsen af spørgsmål nr.  28 (alm. del). Rikke Hvilshøj / Oluf Engberg

Dato: 26. april 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2004/4011-141 Sagsbeh.: MMI Besvarelse af spør  gsmål nr.  28 (alm. del) stillet af Folketingets udvalg for Udlændi   n- ge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 20. april 2005. Spørgsmål: ”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 19. april 2005 om samråds- spørgsmål  S (om familiens enhed) og P-Q (om ministeriets gennemgang af 40 familiesam- menføringssager ).” Svar: Jeg vedlægger  mine talepapirer fra samrådet den 19. april 2005 om samrådsspørgsmål  S, P og Q, idet jeg skal bemærke, at det talte ord  på samrådet gælder.  Eftersom samrådet var åbent,  er  mødet  blevet  optaget  elektronisk.  Jeg  skal  derfor  henvise  Integrationsudvalgets medlemmer til at aflytte denne optagelse.

Side 3 TALEPAPIR Dato: Kontor: Lovkontoret J.nr.: Sagsbeh.: OEN Fil-navn: IU -    28 Titel Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål S i Folketi n- gets udvalg for Udlændinge   - og Integrationspolitik den 19. april 2005 Samrådsspørgsmål S: ”Ministeren bedes redegøre nærmere f  or indholdet af den vurdering, som de danske udlæ n- dingemyndigheder skal foretage for at sikre, at de internationale konventioner vedrørende ”familiens enhed” overholdes.” Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention artikel 8, at enhver har ret til respekt for sit familie- liv. Det fremgår videre, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøve lsen af retten til familieliv, medmindre det er i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikker- hed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske ve l- færd, for at foreby gge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte a n- dres rettigheder og friheder. Artikel 8 siger ikke i sig selv noget om ægtefæ  llesammen- føring, og det følger af domspra  ksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at artikel 8 ikke indebærer

Side 4 en ret for ægt efæller til at vælge, i hvilket land et familieliv skal optages. Samtidig følger det af domspraksis, at bestemmelsen u n- der særlige omstændigheder kan forpligte medlemsst  a- terne til at tillade ægtefællesammenf  ø ring. Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet skal de r- for i sager om ægtefællesammenføring overveje, om art   i- kel 8 kan have betydning for sagens udfald. Er alle udlændingelovens almindelige betingelser for æ  g- tefællesammenføring opfyldt (dvs.  24 års  -kravet, tilknyt- ningskravet, forsørgelseskravet, boligkravet m.v.), har a r- tikel 8 i praksis ikke nogen selvstændig betydning. I disse sager gives der jo tilladelse til ægtefællesammenf  ø ring. Er en eller flere af betingelserne imidlertid ikke opfyldt, og står sagen derfor til et afslag, skal myndighederne vurde- re, om et afslag ville stride mod artikel 8. Er dette tilfæ l- det, skal der alligevel gives tilladelse til ægte fællesa m- menføring. Om Danmark i en konkret sag er forpligtet til at tillade æ g- tefællesammenføring afhænger af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, hvilke elementer der skal inddrages i denne vurdering.

Side 5 Senest har domstolen i en afvisningskendelse – Amara mod Holland af 5. oktober 2004 – sammenfattende anført, at der skal lægges vægt på følgende el   ementer: 1) Omstændighederne vedrørende etablering af fam  i- lielivet 2) I hvilken udstrækni ng familielivet er eller vil blive brudt 3) Graden af tilknytning til konventionsstaten 4) Om der er uoverstigelige og åbenbare hindringer for at udøve familielivet et andet sted 5) Om hensynet til at begrænse in dvandring eller sikre den offentlige orden taler imod at tillade ægtefæll  e- sammenfø ring 6) Om kendskab til regler indebærer, at der ikke er en berettiget forventning om ægtefællesamme  nføring. Jeg vil gerne uddybe de to første punkter. At der er henvist til omstændighederne  vedrørende eta b- lering af familielivet indebærer bl.a., at  der kan være fo r- skel på beskyttelsen af familieliv etableret før og efter, den ene part kom til Danmark. Det må således antages at følge af domstolens praksis, at Danmark i videre omfang vil være forpligtet til at tillade ægtefælle   sammenføring i sager, hvor familielivet er etableret inden, den ene part kom til Danmark, end i sager, hvor den herboende efter at have etableret sig her i landet har fundet en ægtefælle i udlandet.

Side 6 At der er henvist til, i hvilken udstrækning familieli vet er eller vil blive brudt, indebærer bl.a., at  der kan være fo r- skel på beskyttelsen af familieliv i sager, hvor parterne har levet sammen og sager, hvor parterne har levet ad- skilt gennem længere tid. Som nævnt skal der  under alle omstændigheder  foreta- ges en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i sagen. For at give et billede vil jeg gerne referere to sager fra Den Europæiske Menn eskerettighedsdomstol. Domstolen har ikke afsagt nogen domme, hvor en medlemsstat er dømt for at krænke retten til   ægtefællesa  mmenføring. I de nævnte sager  afviste domstolen at realitetsbehandle kla- gen – det vil sige afviste på forhånd, at der kunne være tale om en krænkelse af konventionen . Den første sag  - Pejcinoski mod Østrig af 23. marts 1999 – vedrørte en man d fra Østrig og en kvinde fra Slovakiet, der havde fået afslag på ægtefællesammenføring som følge af en b estemmelse i den østrigske udlændingelov, hvorefter en udenlandsk ægtefælle til en østrigsk stat   s- borger først kunne opnå opholdstilladelse efter et års æ g- teskab. I denne sag tillagde domstolen det betydning, at parret ikke havde en berettiget forventning om at kunne etablere en fælles bopæl i Østrig i løbet af det første år ,

Side 7 idet den østrigske regel netop bestemte, at en ude n- landsk ægtefælle først kunne    opnå opholdstilladelse efter 1 års ægteskab. Endvidere var der ikke nogen hindringer for at etablere familielivet i Slovakiet, og endelig bemæ r- kede domstolen, at den korte afstand mellem Wien og Slovakiet ikke udelukkede den mandlige klagers fortsatte arbejde i Wien. Den anden sag – Afonso m.fl. mod Holland af 8. juli 2003 – vedrørte et afslag på famili esammenføring til et ægtepar fra Angola som følge af, at mandens indkomst ifølge den hollandske udlændingelov ikke var høj nok. Manden var i 1993 flygtet til Holland og havde fået opholdstilladelse med den begrundelse, at det under hensyn til den gene- relle situation i Angola ville volde ham uforholdsmæssige vanskeligheder at skulle vende tilbage. Der var på det tidspunkt borgerkrig i landet. Hans hustru og ét barn sø g- te familiesammenføring i 1999. Manden fik samme år ho l- landsk statsborgerskab. Domstolen udtalte bl.a., at begge ægtefæller havde en betyd  elig tilknytning til Angola, og at forholdene i Angola siden mandens flugt havde æn dret sig på en sådan måde,at der ikke var noget til hinder for, at parret kunne leve sammen i Angola. Jeg vil gerne understrege, at denne gennemgang er ud- tryk for, hvorledes retstilstanden efter regeringens opfat- telse er i øjeblikket. Der kan komme en ny afgørelse, der ændrer, udb ygger eller nuancerer denne opfattelse. Det

Side 8 vil der så blive taget højde for i administrationen af regle r- ne. TALEPAPIR Dato: Kontor: Erhvervs- og Familiesam- menføringskontoret J.nr.: 2005/4111-144 Sagsbeh.: GAR Fil-navn: IU -    28 Titel Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P i Folketi n- gets udvalg for Udlændinge   - og Integrationspolitik den 19. april 2005 Samrådsspørgsmål P: ”Ministeren bedes redegøre nærmere for med hvilken begrundelse ministeri  et besluttede at gennemgå 40 sager om familiesammenføring, hvor den herboende reference var flygtning, herunder oplyse hvorfor ministeriet ikke valgte at gennemgå samtlige sager vedrørende flygtninge og danske statsborgere, der tidligere er meddelt opholdstilladelse som flygtninge, og som havde fået afslag på familiesammenfø ring i perioden 2001-2004?” Den Europæiske Menneskerettighed skommissær Alvaro Gil-Robles fremlagde i juli 2004 sin rapport om menne- skerettighederne i Danmark. Rapporten indeholdt blandt andet en række anbefalinger på udlændingeområdet.

Side 9 Regeringen har nøje  gennemgået og overvejet kommis- særen s anbefalinger, og regeringen besvarede rappor- tens anbefalinger i et notat af 22. september 2004. På et enkelt område medførte disse anbefalinger og over- vejelser en ændret retsopfattelse i forhold til det, som var retsopfattelsen i den ændrede udlændingelovgivning fra juli 2002. Det drejer sig om sager om ægtefællesammenføring   , hvor den herboende ægtefælle   er flygtning, og hvor ægtesk a- bet er indgået efter flugten til Danmark. Efter den tidligere retsopfattelse var det udgangspunktet, at sådanne ægtepar ikke i medfør af Menneskeretti  g- hedskonventionen havde en særlig ret til at få ægtefæll  e- sammenføring i Danmark, og de skulle derfor normalt o p- fylde alle betingelser for at få ægtefællesamme nføring. Efter den ændrede retsopfattelse kan sådanne ægtepa r få ægtefællesammenføring uden at opfylde alle betinge   l- ser, hvis parret har etableret et familieliv med en sådan tilknytning til Danmark, at Danmark er forpligtet til at give opholdstilladelse, hvis ikke familielivet kan udøves i et andet land. Jeg vil i mit svar på spørgsmål S redegøre nærmere for den menneskeretlige vurdering, der skal f o- retages i disse sager.

Side 10 Regeringen lovede i forbindelse med offentliggørelsen af notatet fra september 2004, at udlændingemyndighede r- ne ville gennemgå de sager, hvor den ændrede retsopfat- telse kunne have betydning, for at sikre, at alle afgørelser er korrekte. Ministeriet gennemgik herefter alle afsluttede sager, hvor der var truffet afgørelse om afslag på ægtefællesamme   n- føring til en herboende flyg tning på grundlag af reglerne i udlændingeloven fra juli 2002, det vil sige, hvor ansø  g- ningen om ægtefællesammenf  ø ring er indgivet efter den 1. juli 2002. Der var i alt 40 af sådanne sager, der var endeligt afslut- tet i ministeriet. Det var således disse sager, ministeriet gennemgik. Den situation, at den herboende ægtefælle   er dansk statsborger med flygtningebaggrund, er ikke behandlet af menneskerettighedskommissæren  eller i regeringens no- tat fra september 2004. Det kan som udgangspunkt antages, at når en person er blevet dansk statsborger, så kan den pågældende uden risiko for forfølgelse indrejse og tage ophold i sit tidligere hjemland. Derfor var der ikke samme behov for, at ud- lændingemyndighederne af egen drift gennemgik afslu t- tede sager vedrørende danske statsborgere med flygtni n-

Side 11 gebaggrund, som der var for at sikre, at afsluttede sager vedrørende flygtninge var behandlet korrekt. Danske statsborgere med flygtningebaggrund, der har få- et afslag på ægtefællesammenføring, fordi alle betinge   l- ser ikke er opfyldt, og ægteskabet er indgået efter den herboendes indrejse i Danmark, har naturligvis haft mu- lighed for selv at søge om genoptagelse af deres sag, hvis de har fundet, at den ændrede retsopfattelse kunne have betydning for dem.

Side 12 TALEPAPIR Dato: Kontor: Erhvervs- og Familiesam- menføringskontoret J.nr.: 2005/4111-144 Sagsbeh.: GAR Fil-navn: IU -    28 Titel Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Folketi n- gets udvalg for Udlændinge   - og Integrationspolitik den 19. april 2005 Samrådsspørgsmål Q: ”Ministeren bedes oplyse, hvornår ministeriet – efter sin gennemgang af sagerne – beslutte- de sig for at genoptage et antal sager samt redegøre nærmere for udfaldet af di  sse sager.” Efter offentliggørelsen af regeringens notat af 22. se p- tember 2004 gennemgik ministeriet som nævnt 40 afslu t- tede sager. Den 1. oktober 2004 besluttede ministeriet at genoptage 20 af disse sager.

Side 13 De 20 sager blev genoptaget, fordi det ikke umiddelbart kunne udelukkes, at den ændrede retsopfattelse kunne medføre en ændret vurdering af sagerne. I de 20 sager blev Udlændingestyrelsens Asylafdeling spurgt, om den herboende ægtefælle fortsat ville risikere asylrelevant forfølgelse ved tilbagevenden til sit hjemland. På baggrund af svarene fra asylafdelingen er de 20 sager efterfølgende blevet opdelt i to kategorier: - 13 sager, hvor den herboende ægtefælle   ikke længer e risikerer asylrelevant forfølgelse i hjemlandet. Disse sager er eller er ved at blive afgjort uden fravigelse af betingelserne for ægtefællesammenføring, da familiel   i- vet kan udøves i hjemlandet. - 7 sager, hvor den herboende ægtefælle   fortsat risikerer asylrelevant forfølgelse i hjemlandet, og hvor der derfor bliver spørgsmål om, hvorvidt der er et familieliv med en sådan tilknytning til Danmark, at Danmark er forpligtet til at give opholdstilladelse. Sagerne har været eller vil blive drøftet med Justi  tsmini- steriet for at afklare rækkevidden af begrebet ”familieliv med tilknytning til Danmark”.

Side 14 I tre af disse sager er der på ny givet afslag på opholdstil- ladelse. I den ene sag, fordi ansøgeren havde opholdsti l- ladelse i et andet EU land, og der kunne parret henvises til at bo. I den anden sag, fordi den herboende i mellemti- den var blevet gift med en anden person. I den tredje sag blev afslaget også fastholdt, men ansøger fik opholdstill a- delse på andet grundlag. I den fjerde sag ændrede ministeriet sit t idligere afslag på opholdstilladelse, da den ændrede retsopfattelse medfø  r- te, at der skulle gives opholdstilladelse. Parret i denne sag havde samlevet et år i et tredjeland ef- ter flugten fra hjemlandet og inden den herboende fik asyl i Danmark. Der fandt ministeriet, at der var et familieliv med tilknytning til Danmark. De tre øvrige sager verserer stadig i ministeriet.