Besvarelse af spørgsmål nr.    2 af 4. marts 2005 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

 

Spørgsmål:

 

          ”I forlængelse af samråd afholdt i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI) den 13. januar 2005 om en udtalelse fra FN´s Menneskerettighedskomité af 9. december 2004, HRC-klagesag nr. 1222/2003: J.R. Byahuranga (samrådsspørgsmål F-H) bedes ministeren redegøre nærmere for den juridiske forskel på henholdsvis en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og en udtalelse fra FN´s Menneskerettighedskomité.”

 

Svar:

 

I de tilfælde, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har domfældt en stat i en klagesag, følger det af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at staten er retligt forpligtet til at rette sig efter dommen. Dette fremgår af konventionens artikel 46, der har følgende ordlyd:

 

”Stk. 1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Domstolens endelige afgørelse i enhver sag, som de er parter i.

Stk. 2. Domstolens endelige afgørelse oversendes til Ministerkomitéen, der skal overvåge dens fuldbyrdelse.”

 

I modsætning hertil er Menneskerettighedskomiteens udtalelser efter FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende protokoller ikke retligt bindende for den indklagede stat. Det følger således af artikel 5, stk. 4, i den første tillægsprotokol til konventionen, at en klagesag ender med, at ”komiteen underretter den pågældende deltagerstat og klageren om sine synspunkter”.

 

Der kan i øvrigt henvises til betænkning nr. 1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret, hvor der på side 178 er nærmere redegjort for forskellen mellem Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 46 og artikel 5, stk. 4, i 1. tillægsprotokol til FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder.