UDENRIGSMINISTERIET Den     22. september 2005      Udenrigsudvalgets spørgsmål 96 til skriftlig besvarelse Spørgsmål 96: ”Er ministeren opmærksom på, at der under oplysningsbevillingen er nogle ngo’er, der har haft en konsulentordning, som vil bortfalde, samtidig med at ngo’ernes adgang til at søge oplysningsmidler fjernes, og at det vil betyde, at f.eks. Kvindernes U-landsudvalg ikke kan fortsætte deres arbejde?” Svar: Kvindernes U-landsudvalg, Dansk Ungdoms Fællesråd og Mellemfolkeligt Samvirke har en treårig aftale, som udløber ved udgangen af 2005. Arbejderbevægelsens Internationale Forum, FN-forbundet og Landbrugsrådet har en treårig bevilling for perioden 2004-2006. Disse indgåede forpligtelser vil selvsagt blive overholdt og bevillingerne for 2006 udbetalt.