Udenrigsministeriet Udenrigsudvalgets spørgsmål Nr. 9 af 10. maj 2005 (URU alm.del) Spørgsmål 9: I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål F om arbejdet i Sikker- hedsrådet, jf. URU alm. del - samrådsspm. F, bedes ministeren oplyse, hvad regeringen konkret har foretaget sig - og hvad den konkret plan- lægger at foretage sig - for at sætte konflikter opstået i forbindelse med kamp om naturressourcer på dagsordenen i FN's Sikkerhedsråd. Svar: For flere af de konflikter, som behandles af Sikkerhedsrådet, er eller har naturressourcer været en væsentlig finansieringskilde. Det gælder navnlig konflikterne i Vestafrika, som involverer Liberia, Elfenbenskysten, Sierra Leone, men også konflikten i DRC.   Alle disse konflikter var allerede på Sikkerhedsrådets dagsorden, da Danmark indtrådte som medlem den 1. januar 2005. Som det fremgår af Regeringens Afrika-politik, vil Danmark sætte fokus på naturressourcernes rolle i forbindelse med væbnede konflikter. Som formand for FN’s sanktionskomite for Liberia spiller Danmark en central rolle i diskussionen om naturressourcer, idet sanktionerne bl.a. er rettet imod tømmer og diamanter, som var med til at finansiere den væbnede konflikt. Der er fastsat klare betingelser for at hæve sanktioner- ne. Således skal der for diamanter etableres et internationalt anerkendt kontrolregime for diamanternes oprindelse (Kimberley-processen). Da dette kriterium endnu ikke er opfyldt, vil Danmark aktivt støtte en for- længelse af diamantsanktionsregimet i Liberia, når dette spørgsmål skal drøftes i juni måned i Sikkerhedsrådet.   Desuden støtter Danmark aktivt FNs, EUs, Verdensbanken’s og ECO- WAS' (den økonomiske samarbejdsorganisation for det vestlige Afrika) bestræbelser på at modvirke den ulovlige udnyttelse af naturressourcerne, herunder den ugennemsigtige indgåelse af koncessioner, i Liberia. Det er aftalt, at spørgsmålet vil blive taget op med FN, for at det kan indgå i FN’s generalsekretærs næste rapport til Sikkerhedsrådet om Liberia.
2 Endvidere har Danmark løbende under Sikkerhedsrådets drøftelser og i dialogen med ECOWAS påpeget den regionale dimension af konflikter- ne, herunder smugling af naturressourcer over landegrænserne. Samtidig har man fra dansk side arbejdet på at få en bedre erfaringsopsamling mellem FN missionerne i Vestafrika, herunder om naturressource- spørgsmål. I forhold til konflikten i DRC kan nævnes, at det var på dansk foranled- ning, at forlængelsen af mandatet for FN's fredsbevarende styrker i DRC (MONUC) specifikt nævner sammenhængen mellem ulovlig udnyttelse af naturressourcer og væbnet konflikt samt, at alle stater, ikke kun nabo- lande, må tage ansvar og skridt til at forhindre ulovlig udnyttelse. Resolu- tionen (1592) blev vedtaget den 30. marts i år. Fra dansk side er vi endvidere nødt til at forholde os til, at konflikterne i Afrika ofte har flere årsager. Det gælder bl.a. fattigdom og økonomisk marginalisering, samt fravær af god regeringsførelse og demokrati. Som medlem af Sikkerhedsrådet arbejder Danmark for, at alle relevante fakto- rer inddrages. Kun gennem en sådan sammenhængende tilgang til kon- flikthåndtering vil konflikterne kunne forebygges og løses.