Udenrigsministeriet
Den 20. september 2005
Udenrigsudvalgets spørgsmål 85
til skriftlig besvarelse.
Spørgsmål 85:
Ministeren bedes redegøre for, hvor konklusionerne i evalueringerne af de folkelige organisa-
tioners oplysningsvirksomhed adskiller sig fra konklusionerne i evalueringerne af Danidas egen
oplysningsvirksomhed?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 83 vurderes NGOernes resultater i forbindelse med årlige
konsultationer om rammeaftalerne. Disse vurderinger har givet det indtryk, at der fra
NGOernes side har været produceret materiale og igangsat aktiviteter, som ikke har været mål-
rettet godt nok på udbud og efterspørgsel. Dette gælder især i forhold til undervisningssekto-
ren.
For Danidas egen oplysningsvirksomhed er der gennemført en række reviews og punktevalue-
ringer. I 1998 blev der udarbejdet en redegørelse om Udenrigsministeriets information om
Danmarks samarbejde med u-landene. Redegørelsen anbefalede, at Udenrigsministeriet burde
udvide og forbedre anvendelsen af internettet, satse stærkere på TV og fortsat katalysere og yde
støtte til relativt store informationssatsninger.