Udenrigsministeriet
Den 29. september 2005
Spørgsmål fra Udenrigs-
udvalget til udviklingsmini-
steren af 19. august 2005
(modtaget 22.8.2005).
URU alm. del Spørgsmål 56-
60
Spørgsmål 60:
Hvad vil konsekvensen være af en ændret praksis, så DE selv dækker afskrivningen af
fordringer på udviklingslande, der får deres gæld saneret i Parisklubben? Vil dette indebære
yderligere udgifter for staten? Hvilke ændringer i gældende lovgivning vil en sådan ændring
kræve?
Svar:
Gældseftergivelser er som nævnt ovenfor en del af Danmarks udviklingspolitik, som finansieres
over bistandsrammen. Udenrigsministeriet administrerer bistandsrammen og tilrettelægger den
politik, som bistandsrammen skal finansiere. Dermed er der en indbygget kontrol, hvor samme
institution både har ansvar for politikken og de dermed forbundne udgifter.
Det vil principielt set ikke gøre nogen forskel på den samlede bistandsrammes størrelse, om
DE skulle finansiere gældseftergivelse af egne fordringer, så længe bistanden er fastsat på
grundlag af en målsætning i forhold til BNI, og så længe eftergivelse af eksportkredit gæld
indberettes til OECD/DAC. Det vil blot betyde overførsel af en del af administrationen af
bistandsrammen fra Udenrigsministeriet til DE.
Såfremt DE selv skulle afholde omkostningerne til gældseftergivelser i Parisklubben uden
samtidig kompensation fra bistandsmidlerne, ville der være tale om en forøgelse af statens
omkostninger med samme beløb som eftergivelsen.
DE ville imidlertid være inhabil til at overtage ansvaret for politikken på gældsområdet, fordi
institutionen da ville komme til at tilrettelægge en politik, hvor den bevilger penge til sig selv.
Dertil kommer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at adskille politikken vedr. de bilaterale
gældseftergivelser fra gældsforhandlingerne i de multilaterale fora, hvor centrale principper i
udviklingspolitikken fastlægges.
Forvaltning af gældseftergivelser har ikke hjemmel i en konkret lovgivning, men følger det
ressortmæssige ansvar for det budget, der skal afholde udgiften.