Udenrigsministeriet Den 29. september 2005    Spørgsmål fra Udenrigs- udvalget til udviklingsmini- steren af 19. august 2005 (modtaget 22.8.2005).   URU alm. del – Spørgsmål 56- 60 Spørgsmål 57: ”Er det korrekt, at Udenrigsministeriet ved eftergivelse af eksportkreditgæld kompenserer Danmarks Erhvervsfond for den pålydende værdi – med renters rente – af en given fordring? Hvad er baggrunden for, at den bogførte værdi i DE’s balance af de samlede fordringer er ca. det halve af deres samlede pålydende værdi? Hvad er den bogførte værdi af DE’s fordring på Sudan?” Svar: DE kompenseres i dag med det beløb, som gælden opgøres til (jf. ovenfor). Dette beløb modsvarer dermed udgiften til den gældseftergivelse, som Danmark yder. Fordringer, som ikke eftergives, henstår i DE’s regnskaber, indtil de bliver betalt. I princippet betales ikke renters rente. Men hvor der har været tale om flere gældsomlægninger, hvor restancer er blevet kapitaliseret (dvs. tillagt hovedstolen), bliver der i praksis tale om renters rente Med hensyn til forskellen mellem den bogførte værdi og den samlede pålydende værdi af de udestående fordringer, har DE oplyst, at denne forskel skyldes, at der er foretaget nedskrivning af fordringernes værdi, jf. Årsregnskabslovens regler. Vurderingen af fordringerne tager udgangspunkt i det enkelte lands situation, og er sammensat af en kombination af landenes fattigdomsgrad, forgældethed og betalingserfaringer. Denne vurdering justeres 4 gange årligt ud fra oplysninger fra Verdensbanken om landenes aktuelle status sammenholdt med de løbende betalingserfaringer. DE offentliggør sædvanligvis ikke omfanget af nedskrivningerne på de enkelte lande, da sådanne oplysninger kan have en uheldig indflydelse på de bilaterale forhandlinger. Det kan dog oplyses, at nedskrivningerne på Sudan er ganske væsentlige, da der er tale om et land, der har været ramt af borgerkrige i mere end 20 år, og kun har været i stand til at betale sporadisk under de indgåede moratorieaftaler.