Udenrigsministeriet Den 20. september 2005   Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 50 af 17. august 2005 (URU alm. Del) Spørgsmål 50: Ministeren bedes oversende en kronologisk oversigt over FN’s advarsler om en kommende sultkatastrofe i Niger og andre lande syd for Sahara. Svar: FN systemet sender løbende et stort antal situationsrapporter og appeller ud for finansiering af aktiviteter i enkeltlande og i regioner. Disse appeller kommer dels fra nogle af de enkelte FN- organisationer (eks. WFP, UNICEF, UNHCR, WHO, FAO), dels som mere konsoliderede udgaver fra FN’s kontor for koordination af nødhjælp (OCHA). Den vedlagte kronologiske oversigt (bilag A) viser OCHA’s situationsrapporter og appeller for Niger, Vestlige Afrika (også omfattende Niger) og Sydlige Afrika.