UDENRIGSMINISTERIET Den   Udenrigsudvalgets spørgsmål 45 af 18. juli 2005 til skriftlig besvarelse Spørgsmål nr. 45: Finder ministeren anledning til at revidere sit syn på naturbetingelserne for landbruget i Afrika, som  det  fremstilles  i  Danmarks  Afrikapolitik,  hvor  der  står,  ”at  der  i  store  dele  af  Afrika  er favorable naturbetingelser for landbruget”, på  baggrund af kritikken i DIIS’ arbejdspapir, der peger på, at der er uoverensstemmelse mellem Afrikapolitikken og andre ekspertvurderinger af Afrikanske naturbetingelser for landbruget (jf. s. 15)? Svar: 1. 20 pct. af det afrikanske kontinent er landbrugsområde, og størstedelen af befolkningerne i de afrikanske lande syd for Sahara ernærer sig ved landbrug. Denne situation må forventes at være  uændret  i  de  kommende  mange  år.  Landbrugsarealerne  er  under  pres,  men  der  er  ikke knaphed  på  jord  i  samme  omfang  som  i  f.eks.  Asien.  Arealet  benyttet  til  dyrkning  eller kvægbrug opfattes derfor ikke længere som en begrænsende faktor for at øge produktionen og værdiskabelsen i landbrugssektoren. I Afrika kan det dyrkede areal fortsat udvides, og udbyttet pr. arealenhed kan øges. 2. I forhold til landbrugets naturgrundlag er der en række truende miljøpåvirkninger, såvel på kort   som   langt   sigt.   På   grund   af   såvel   overgræsning   som   afskovning   og   traditionel dyrkningspraksis er jorderosion et stigende problem, som i visse områder har et omfang, der umuliggør  landbrugsproduktion.  Er  skaden  sket,  kan  området  vanskeligt  genoprettes,  og problemet skal primært afhjælpes gennem forebyggende foranstaltninger. En række af Danida’s miljøaktiviteter om undervisning af landbefolkningen sigter derfor på at forebygge dette, bl.a. gennem ændrede dyrkningsmetoder.   3. Det er imidlertid ikke kun naturbetingelserne, der bestemmer om Afrikas landbrug kan øge produktivitet  og  indtjening.  Som  beskrevet  i  Afrika-politikken  skal  en  stor  del  af  den  øgede produktion og beskæftigelse, der kan reducere fattigdommen i Afrika, komme fra landbruget, der vil være den drivende kraft i de fleste afrikanske lande i mange år fremover, men også fra de tilstødende   erhverv   i   landdistrikterne.   Den   øgede   produktivitet   skal   navnlig   komme   fra begrænsning  af  tab  efter  høst  på  grund  af  bl.a.  dårlige  opbevaringsmuligheder,  skadedyr,  et dårligt  vejnet  eller  manglende  kreditmuligheder.  En  øget  diversificering  af  landbruget  og  en øget forarbejdning af landbrugsvarerne fremhæves også som afgørende. Dette vil bl.a. afhænge af  en  kvalificeret  arbejdsstyrke  og  en  offentlig  sektor,  som  kan  bidrage  med  de  nødvendige rammer for en gunstig erhvervsudvikling.