UDENRIGSMINISTERIET
Den
Udenrigsudvalgets spørgsmål 45 af
18. juli 2005 til skriftlig besvarelse
Spørgsmål nr. 45:
Finder ministeren anledning til at revidere sit syn på naturbetingelserne for landbruget i Afrika,
som det fremstilles i Danmarks Afrikapolitik, hvor der står, at der i store dele af Afrika er
favorable naturbetingelser for landbruget, på baggrund af kritikken i DIIS arbejdspapir, der
peger på, at der er uoverensstemmelse mellem Afrikapolitikken og andre ekspertvurderinger af
Afrikanske naturbetingelser for landbruget (jf. s. 15)?
Svar:
1. 20 pct. af det afrikanske kontinent er landbrugsområde, og størstedelen af befolkningerne i
de afrikanske lande syd for Sahara ernærer sig ved landbrug. Denne situation må forventes at
være uændret i de kommende mange år. Landbrugsarealerne er under pres, men der er ikke
knaphed på jord i samme omfang som i f.eks. Asien. Arealet benyttet til dyrkning eller
kvægbrug opfattes derfor ikke længere som en begrænsende faktor for at øge produktionen og
værdiskabelsen i landbrugssektoren. I Afrika kan det dyrkede areal fortsat udvides, og udbyttet
pr. arealenhed kan øges.
2. I forhold til landbrugets naturgrundlag er der en række truende miljøpåvirkninger, såvel på
kort som langt sigt. På grund af såvel overgræsning som afskovning og traditionel
dyrkningspraksis er jorderosion et stigende problem, som i visse områder har et omfang, der
umuliggør landbrugsproduktion. Er skaden sket, kan området vanskeligt genoprettes, og
problemet skal primært afhjælpes gennem forebyggende foranstaltninger. En række af Danidas
miljøaktiviteter om undervisning af landbefolkningen sigter derfor på at forebygge dette, bl.a.
gennem ændrede dyrkningsmetoder.
3. Det er imidlertid ikke kun naturbetingelserne, der bestemmer om Afrikas landbrug kan øge
produktivitet og indtjening. Som beskrevet i Afrika-politikken skal en stor del af den øgede
produktion og beskæftigelse, der kan reducere fattigdommen i Afrika, komme fra landbruget,
der vil være den drivende kraft i de fleste afrikanske lande i mange år fremover, men også fra de
tilstødende erhverv i landdistrikterne. Den øgede produktivitet skal navnlig komme fra
begrænsning af tab efter høst på grund af bl.a. dårlige opbevaringsmuligheder, skadedyr, et
dårligt vejnet eller manglende kreditmuligheder. En øget diversificering af landbruget og en
øget forarbejdning af landbrugsvarerne fremhæves også som afgørende. Dette vil bl.a. afhænge
af en kvalificeret arbejdsstyrke og en offentlig sektor, som kan bidrage med de nødvendige
rammer for en gunstig erhvervsudvikling.