UDENRIGSMINISTERIET Den   Udenrigsudvalgets spørgsmål 44 af 18. juli 2005 til skriftlig besvarelse Spørgsmål nr. 44: Finder  ministeren  grund  til  at  gøre  mere  for  at  rette  fattigdomsbekæmpelsen  i  Danmarks Afrikapolitik  mod  de  allerfattigste  på  landet,  der  ifølge  det  seneste  DIIS  arbejdspapir  om Danmarks Afrikapolitik bygger på forudsætninger, der ikke umiddelbart hjælper de fattige (jf. s. 23)? Svar: 1. I arbejdspapiret fra DIIS kritiseres den danske Afrika-politik for at basere sig på den såkaldte nedsivningsteori  frem  for  at  være  fattigdomsorienteret.  Heri  ligger  en  antydning  af,  at  den danske Afrika-politik tilsyneladende skulle være baseret på en antagelse om, at mere handel og økonomisk    vækst    i    de    afrikanske    lande    er    tilstrækkeligt    til    at    sikre    en    effektiv fattigdomsbekæmpelse.   2.  Det  er  dokumenteret,  at  økonomisk  vækst  på  langt  sigt  bidrager  til  at  reducere  antallet  af fattige i et givet samfund. Der er dog langt fra altid tale om et entydigt forhold mellem vækst og fattigdomsreduktion  på  kort  og  mellemlangt  sigt.  Der  kan  være  skævheder,  således  at  visse grupper drager betydeligt større fordele af øget økonomisk vækst end andre, og der kan være en lang tidsmæssig forskydning af effekterne af øget økonomisk vækst for en række grupper i et samfund. I visse tilfælde kan øget økonomisk vækst ligefrem bidrage til på kort sigt at fremme den økonomiske ulighed.   3.  Disse  forhold  fremhæves  også  i  den  danske  Afrika-analyse.  Det  anføres  således  i  Afrika- analysen, at økonomisk vækst generelt bidrager til at reducere antallet af fattige i et samfund, men  at  de  præcise  effekter  af  økonomisk  vækst  for  fattigdomsbekæmpelse  afhænger  af  en række andre forhold. Væsentligt for at sikre en sammenhæng mellem øget økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse  er  -  som  det  beskrives  i  Afrika-analysen  -  ’well-designed  pro-poor  policies’. Derfor   konkluderes   det   også,   at   det   er   afgørende   med   en   samlet   indsats   over   for fattigdomsbekæmpelse, som er baseret på andet og mere end blot handel og økonomisk vækst.    4. Denne konklusion afspejles også i Afrika-politikken. Arbejdet for en bedre integration af Afrika i det internationale handelssystem og fremme af økonomisk vækst i de afrikanske lande indgår alene som delelementer i den samlede danske udviklingsstrategi for Afrika. Andre væsentlige prioriteringer i Afrika-politikken findes indenfor den sociale sektor i form af bl.a. en øget indsats mod hiv/aids, videreudbygning af sundhedssystemer, gennemførelse af nye
uddannelsesprogrammer, et øget fokus på særligt udsatte og sårbare grupper. Dette er tiltag, som er direkte rettet mod de svageste grupper i de danske programsamarbejdslande.