Udenrigsministeriet
Den 10. august 2005
Udenrigsudvalgets spørgsmål
nr. 42 af 13. juli 2005
(URU alm. Del)
Spørgsmål 42:
Det ønskes endvidere oplyst, hvilke anmodninger om humanitær bistand Danmark har
modtaget fra FN og dets underorganisationer i første halvdel af 2005, samt hvad svaret har
været på hver af disse.
Svar:
FN og dets underorganisationer anmoder om støtte til deres aktiviteter i konsoliderede appeller
for allerede kendte kriser. FN-appellerne offentliggøres sidst på året for det følgende år for at
sikre tidlige bidrag til de mange længerevarende humanitære kriser (for 2005 blev der udsendt
14 appeller). Indenfor rammerne af disse appeller drøftes den konkrete udmøntning med de
enkelte organisationer og de danske bidrag fastlægges. Danmark har indtil nu i 2005 ydet et
samlet bidrag til disse appeller på 155 mio. kr., heraf 78 mio. kr. til flodbølgekatastrofen.
Udover de konsoliderede appeller er der i 2005 herudover modtaget enkelte specifikke
anmodninger vedrørende støtte til indsatser i humanitære situationer, herunder i Nordkorea,
Etiopien og Niger. Danmark har indtil videre imødekommet anmodningen vedrørende Niger
(jf. svar på spørgsmål. 43).Udenrigsministeriet er i løbende dialog med de pågældende
organisationer i opfølgning på henvendelserne, ligesom der er tæt kontakt med alle relevante
organisationer om behovet for støtte i allerede kendte kriser.