NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 400.E.2 CC: Bilag: Fra: FN og Verdensbanken Dato: 25. maj 2005 Emne: Samråd i Folketingets Udenrigsudvalg torsdag den 26. maj 2005. Samrådsspørgsmål J. Talepunkter. Samrådsspørgsmål J Ministeren   bedes   redegøre   for   regeringens   overvejelser   omkring   udviklingen   af   EU’s udviklingsbistand,  herunder  forholde  sig  til  Kommissionens  diskussionsoplæg  fra  7.  januar 2005 ”European Union Development Policy” jf. URU alm. del –bilag 77. Talepunkt. EU tegner sig med Fællesskabsbistanden og medlemslandenes egen bistand for næsten  55 pct. af verdens udviklingsbistand. Det foreløbige tal for 2004 er på ca. 257 mia. kr.   Fællesskabsbistanden alene var i   2004 på  godt  50 mia. kr., dvs. ca. 20% af EU bistanden, og det svarer til næsten 11% af den samlede bistand fra de industrialiserede lande. Danmark yder lidt over 2% til Fællesskabsbistanden.  Det  beløb  sig  i  2004  til  ca.  1  mia.  kr.  Efter  den foreløbige    opgørelse   af   bistanden   svarer   det   til      8,7%   af   den   danske udviklingsbistand i 2004.

-  - 2 Alene  størrelsen  af  EU -bistanden  -  og  den  del  af  den,  der  kanaliseres gennem  Fællesskabsbistanden  og  administreres  af  Kommissionen    -  gør  at det er værd at beskæftige sig med den. Rent faktisk har vi fra dansk side - selv om vi kun bidrager med omkring 2% - haft gode muligheder for at øve indflydelse på udformningen af politikkerne. Der er nogle udfordringer på området, som jeg gerne vil nævne: 1. Revision af Cotonou-aftalen. Cotonou-aftalen mellem AVS-landene (Udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og EU er netop blevet revideret. I den reviderede aftale er der  bl.a. indsat tekst om indsatsen for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, om Den Internation al Straffedomstol og om en række ændringer for at forbedre effektiviteten i bistandssamarbejdet. Som følge af drøftelserne om EU’s finansielle perspektiver indeholder aftalen endnu ikke en finansprotokol med et beløb for EU’s bistand til AVS-landene. EU tilkendegiver i den indgåede aftale, at ville bestræbe sig på at opretholde et bistandsniveau til AVS -landene på mindst samme niveau som i Den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF 9) der løber nu og frem til 2007. EU vil også bestræbe sig på at finde yderliger e midler baseret på Fællesskabets skøn over inflation og vækst i EU samt bidrag som følge af udvidelsen med de nye medlemslande. Det er imidlertid stadig usikkert hvad den samlede ramme for AVS-landene bliver. Der er heller

-  - 3 ikke enighed mellem EU medlemslandene om hvorvidt Den Europæiske Udviklingsfond skal indbudgetteres i EU-budgettet eller forblive som den er nu – en separat fond uden for budgettet. Regeringen er positivt indstillet overfor indbudgettering forudsat, at det sker som et led i det samlede kompromis om de finansielle perspektiver. De   10   nye   medlemslande   bidrager   ikke   endnu   til   Den   Europæiske Udviklingsfond.   Det   bliver      en   udfordring,      at   inddrage   de   nye   EU- medlemslande i samarbejdet med AVS-landene. Den reviderede aftale forventes underskrevet i Luxembourg  den 25. juni. Aftalen   træder   først   i   kraft,   når   den   er   ratificeret,   men   AVS -EU ministerrådet  forventes,  at  træffe  beslutning  om  foreløbig  anvendelse  af visse dele af de nye bestemmelser. Som   led   i   Cotonou-aftalen   forhandles   der   om   indgåe lse   af   regionale økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og regionale grupper af AVS - landene. Aftalerne skal være på plads inden udgangen af 2007. Fra dansk side  presser  vi  sammen  med  andre  ligesindede  EU-lande  på  for  at  sætte skub   i   forhandlingerne.   På   m ødet   i   Rådet   den   23.  -24.   maj   blev   det besluttet, at Kommissionen senest midt i september måned skal fremlægge en  redegørelse  om  forhandlingerne,  så  det  videre  forløb  nærmere  kan drøftes.

-  - 4 2. EU’s bidrag til 2005 Topmødet. På  EU -ministerrådsmødet  den  24  .  maj  blev  det  drøftet  hvad   EU’s  bidrag til FN 2005 Topmødet i september om opfyldelsen af FN’s 2015 målsætning skal    være.    På    mødet    blev    de r    opnået    enighed    om    at    øge    EU’s udviklingsbistand. FN’s  bistandsmålsætning  er  0,7  pct.  af  bruttonationalindkomsten.      EU’s målsætning, der blev aftalt i 2002, var på 0,39 pct. for 2006. Men 0,42 pct. forventes nu at blive resultatet i 2006. Der har været enighed i EU om, at der  må  tages  hensyn  til  de  10  nye  medlemslandes  særlige  situation.  Som nye   donorer   er   de   på   et   meg et   lavt   udgangsniveau.   Derfor   er   de individuelle  mål,  der  blev  besluttet  i  Rådet  forskellige  for  de  15  ”gamle” EU medlemslande (EU15) og for de 10 nye medlemslande (EU10). Der kunne derfor opnås enighed om at medlemslande, der endnu ikke har nået  et  bist andsniveau  på  0,51%  af  BNI  forpligter  sig   -  indenfor  deres respektive   budgetprocedurer   -   til   at   nå   dette   mål   i   2010.   De   nye medlemslande, der endnu ikke har nået et bistandsniveau på 0,17% af BNI skal  bestræbe  sig  på  indenfor  deres  budgetprocedurer  at  nå  d ette  mål  i 2010.   Medlemslandene   forpligter   sig   til   at   nå   op   på   0,7%   af   BNI   i udviklingsbistand i 2015. De nye medlemslande bestræber sig på at forøge deres bistandsprocent til 0,33 pct. i 2015.

-  - 5 Sammenholdt  med,  at  flere  lande  allerede  yder  mere  end  0,7  pct.,  vil  det samlet give en EU bistandsprocent på 0,56 pct. i 2010 og en anslået stigning i  EU's  samlede  bistand  på  20  milliarder  Euro   –   eller  ca.  150  mia.  kr.  – årligt fra 2010. 3. Ny fælleserklæring om bistanden. Rådet drøftede også den 24. maj spørgsmå let om en ny fælleserklæring om de overordnede principper for udviklingsbistanden til erstatning for den erklæring om Fællesskabets udviklingspolitik (Fælleserklæringen), der blev vedtaget af Kommissionen og Rådet i november 2000. I Fælleserklæringen lægge s der vægt på en styrket fattigdomsorientering af bistanden og på fremme af tværgående hensyn som menneskerettigheder og demokratisering, kønsaspektet, børn og miljøhensyn. Der lægges endvidere vægt på lokalt ejerskab, koordination og arbejdsdeling mellem donorerne. Metodisk læ  gges der vægt på sektorprogrammering og på forenkling af de instrumenter, der anvendes i fællesskabsbistanden, herunder at hovedparten af Fællesskabsbistanden skal gå til    6 prioritetssektorer: 1) Handel og udvikling; 2) regional integration; 3) makroøkonomisk støtte og soc  iale sektorer; 4) transport; 5) fødevaresikkerhed og udvikling af lan ddistrikter; samt 6) institutionel kapacitet og god regeringsførelse.

-  - 6 Kommissionen har foreslået en revision af Fælleserklæringen fra 2000 og har –  som nævnt i samrådsspørgsmålet - i januar i år som et led i revisionen fordelt et uformelt diskussionsoplæg om revisionen. Revisionen af Fælleserklæringen vil give mulighed for at indarbejde nye udviklinger, der er sket på området siden 2000, herunder   bl.a. FN’s 2015 målsætning og handlingsplanerne fra møderne i Johannesburg om bæredygtig udvikling og i Paris om bistandseffektivitet. WTO forhandlingerne om handel og udvikling, Doha Runden og et øget fokus på indsatser overfor HIV/AIDS kan også indarbejd es i den reviderede erklæring. Kommissionen foreslog på mødet i Rådet den 24. maj en Fælleserklæring i to  dele.  En  del  med  generelle  målsætninger,  principper  og  værdier  for europæisk     udviklingsbistand     gældende     for     alle     medlemslande     og Kommissionen. Og en anden del med specifikke retningslinier for den del af  bistanden,  der  administreres  af  Kommissionen -  fællesskabsbistanden. De    fleste    medlemslande    gav    opbakning    til    en    sådan    opdeling    af Fælleserklæringen,  men  det  blev  også  understreget,  at  Fælleserklæringe n først og fremmest skal give retningslinier for fællesskabsbistanden. På en række områder har der i de senere år allerede været en stigende harmonisering af medlemslandenes udviklingspolitikker. Der er sat fælles og individuelle mål for medlemslandenes  officielle udviklingsbistand og der er lavet fælles strategier på en række områder som f.eks. øget

-  - 7 harmonisering, støtte til HIV/AIDS bekæmpelse, støtte til jordreformer etc. Til trods for at disse fælles strategier ikke er bindende, men kun vejledende for medlemslandene, er de alligevel med til at øge kvaliteten af EU’s udviklingsbistand. Det er de fordi de er udarbejdet med input fra alle medlemslande, herunder de lande, der har stor erfaring med at yde bistand. De mindre erfarne lande kan således ved hjæ   lp af de fælles strategier effektivt trække på andre landes erfaringer. Et andet positivt aspekt af fælles strategier er, at en fælles EU udmelding i langt højere grad end et medlemslands individuelle udmelding er i stand til at påvirke den globale dagsor den for udviklingsprioriteter. Det ses f.eks.   vis-a-vis amerikanske holdninger, der i forhold til emner som f.eks. reproduktiv sundhed og rettigheder samt bekæmpelse af HIV/AIDS ligger langt fra den generelle europæiske holdning.  Jo mere EU medlemslanden  e kan blive enige om at stå sammen om fælles holdninger, jo større chance har disse holdninger for at influere de globale prioriteter, der vedtages i FN regi. Udfordringen vedrørende revisionen af Fælleserklæringen er set med regeringens øjne således at   formulere en udviklingsstrategi, der ikke stækker medlemslandenes kompetencer for deres egen udviklingspolitik og bistand, men som samtidig vil kunne bidrage til mere bredt accepterede og præcist formulerede udviklingspolitiske prioriteter, der kan bidrage   til at løfte kvaliteten af EU’s samlede bistand og af globale prioriteter for udvikling.

-  - 8 Fra dansk side lægges der vægt på, at udviklingssamarbejdet er en del af EU’s samlede eksterne forbindelser. Den reviderede Fælleserklæring bør derfor omfatte berør ingsfladerne med andre EU politikker, der kan have betydning for udviklingssamarbejdet (handelspolitik, landbrugspolitik, konfliktforebyggelse, migration m.v.). På  mødet  i  Rådet  den  24.  maj  oplyste  Kommissionen,  at  den  forventer  at komme  med  et  udkast  til  den  nye  erklæring  senest  i  juli  måned. Det forventes,   at   udviklingsministrene   vil   drøfte   udkastet      på   et   planlagt rådsmøde i november 2005. FN og Verdensbanken