Uddannelsesstyrelsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf 3392 5300 Fax 3392 5302 13. juni 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 39 (Alm. del): I brev af 23. maj 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 39 : "Ministeren bedes sende en kommenteret oversigt over væsentlige – både verserende og planlagte – EU-initiativer på uddannelsesområdet". Svar: Som svar på udvalgets spørgsmål vil jeg pege på to hovedinitiativer: 1.   Behandlingen af Kommissionens forslag om et integreret pro- gram for livslang læring for perioden 2007 – 2013 2.   Arbejdet med Lissabon-strategien på uddannelsesområdet gen- nem arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”. Arbejdsprogrammet udgør en ramme for en lang række initiativer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Jeg vil her nævne: a)   Udarbejdelsen af en statusrapport for arbejdsprogrammet b)   Københavner – og Bologna-processerne c)   Arbejdet med etablering af en europæisk referenceramme for kvalifikationer (European Qualifications Framework) samt et fælles meritsystem for livslang læring d)   Initiativer vedrørende indikatorer og benchmarks e)   En national strategi for livslang læring. Ad 1. Behandlingen af Kommissionens forslag om et integreret program for livslang læring for perioden 2007 – 2013 Europa-Kommissionen vedtog i juli 2004 et forslag om etablering af et nyt integreret program for livslang læring for perioden 2007 – 2013. For- slaget skal afløse den eksisterende vifte af programmer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet.  

2 Folketinget er blevet orienteret ved grundnotat af 21. september 2004 samt ved samlenotat af 4. november 2004. I Rådets regi er der udelukkende forhandlet indhold og ikke finansielle forhold, da man afventer drøftelserne om de samlede finansielle perspek- tiver for perioden 2007 – 2013. Fra dansk side støtter vi programmets målsætninger og den foreslåede programstruktur. Vi ønsker endvidere den videst mulige decentralisering af aktiviteterne og forenkling af administrationen. Efter dansk opfattelse er det vigtigt, at det kommende program understøtter initiativer på ud- dannelsesområdet, der bidrager til gennemførelse af Lissabon-strategien, herunder gennemførelsen af aktiviteter inden for Bologna-processen (de videregående uddannelser) og Københavner-processen (erhvervsuddan- nelserne). Ad 2. Arbejdet med Lissabon-strategien på uddannelsesområdet gennem arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” Arbejdsprogrammet blev vedtaget af Rådet og Kommissionen i februar 2004 og tiltrådt af Det Europæiske Råd på mødet i marts 2004. Folketin- get er orienteret ved samlenotat af 13. februar 2004. Min forgænger var endvidere i samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg den 17. februar 2004 om dette punkt. a) Udarbejdelsen af en statusrapport for arbejdsprogrammet Ifølge arbejdsprogrammet skal der gøres status for arbejdet samt sættes nye mål hvert andet år. Rådet og Kommissionen vil således i foråret 2006 vedtage en statusrapport for arbejdet med gennemførelsen af de europæ- iske målsætninger på uddannelsesområdet. Fra dansk side er ministeriet ved at lægge sidste hånd på det danske bidrag til rapporten. Udkastet er i øjeblikket i høring i Specialudvalget vedrørende Uddannelse, hvorefter jeg vil fremsende den endelige version til Europa-Kommissionen, der forventes at vedtage et udkast til en fælles rapport i løbet af efteråret 2005. b) Københavner – og Bologna-processerne Københavner-processen Under det danske EU-formandskab i efteråret 2002 blev der etableret et forstærket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse, den såkaldte Københavner-proces.   Udgangspunktet for arbejdet er Københavner-deklarationen, der inde- holder fire hovedpunkter, nemlig at styrke: den europæiske dimension i erhvervsuddannelserne,   gennemsigtighed, information og vejledning,

3 gensidig anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, udvikling af metoder til kvalitetssikring. Det overordnede mål for samarbejdet er at styrke mobilitet og adgang til livslang læring på europæisk plan. Sigtet er at skabe bedre forudsætninger for vurdering og anerkendelse af  uddannelser og kvalifikationer på tværs af landegrænser. De foreløbige resultater af dette europæiske samarbejde inden for Københavner-processen omfatter bl.a.: Et nyt og samlet EUROPASS omfattende en række redskaber, der dokumenterer erhvervsuddannelseskvalifikationer. En europæisk reference for kvalitetssikring af erhvervsuddannel- ser. Fælles europæiske principper for vurdering og anerkendelse af realkompetence.    Forslag til principper for et europæisk meritsystem for erhvervs- uddannelser (ECVET) og forslag til et sæt fælles referenceni- veauer for erhvervsuddannelseskvalifikationer og kompetencer, jf. afsnit c.). Under nederlandsk EU-formandskab blev der på en ministerkonference i Maastricht i december 2004 gjort status over processen samt vedtaget et kommuniké, der omhandler de næste to års arbejde.   Kommunikéet lægger op til, at Københavner-processen bringes inden for rammerne af "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010- program- met", og at der udvikles en sammenhængende strategi og et tættere sam- arbejde både på nationalt og europæisk plan. Den næste ministerkonference afholdes i Finland i efteråret 2006. Bologna-processen Som bekendt er Bologna-processen forankret i Ministeriet for Viden- skab, Teknologi og Udvikling, men jeg kan oplyse følgende: Bolognadeklarationen (1999) og kommunikéerne fra de efterfølgende   ministerkonferencer (Prag 2001, Berlin 2003, Bergen 2005) etablerer et stadig tættere mellemstatsligt samarbejde på de videregående uddannelser mellem nu 45 europæiske lande. Formålet er at skabe et europæisk rum for videregående uddannelse med henblik på at øge kvaliteten, sammen- hængen og gennemsigtigheden i uddannelsessystemet. Bologna-processen er i sin natur en mellemstatslig proces, men spiller meget tæt sammen med Lissabon-processen. Kommissionen deltager ligeledes i arbejdet og sikrer støtte på en række konkrete punkter. Det seneste initiativ er vedtagelsen af en meddelelse om de videregående ud- dannelsers rolle i Lissabon-strategien, der sendes i høring snarest.

4 Der arbejdes frem mod en række fælles principper og incitamenter inden for væsentlige områder som gensidig anerkendelse, kvalitetssikring, mo- bilitetsfremme og ikke mindst uddannelsesstruktur.   I Bergen-kommunikéet fremmes arbejdet med en kvalifikationsnøgle baseret på beskrivelse af læringsudbytte og studiepoint (ECTS point), jf. punkt c) nedenfor, samt fælles standarder for kvalitetssikring og et euro- pæisk register over anerkendte kvalitetssikringsorganer (som f.eks. Dan- marks Evalueringsinstitut). Desuden anbefales øget anerkendelse af uformel læring (realkompeten- ce), og forskeruddannelsens betydning understreges. Den næste ministerkonference afholdes i London i 2007. c) Arbejdet med etablering af en europæisk referenceramme for kvalifikationer (Euro- pean Qualifications Framework) samt et europæisk meritsystem for livslang læring Etableringen af en europæisk referenceramme for kvalifikationer blev første gang nævnt i arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddan- nelse 2010”. Dette er gentaget i forbindelse med Maastricht konferencen samt i konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i marts 2005. Det hedder heri, at en sådan ramme bør være på plads i 2006. Det er en forudsætning for etableringen af en europæisk referenceramme for kvalifikationer, at udviklingen og implementeringen sker på frivillig basis, dvs. der vil ikke være juridiske forpligtelser for medlemslandene. Rådet og Europa-Parlamentet forventes på forslag fra Kommissionen at vedtage en rekommandation i løbet af 2006. Kommissionen agter som forberedelse hertil at gennemføre en omfat- tende høringsproces i perioden juni 2005 til november 2005. Kernen i den europæiske ramme vil være fælles referenceniveauer, der beskriver uddannelsesresultater i form af kompetencer og kvalifikationer. Dette initiativ hænger tæt sammen med udviklingen af et europæisk me- ritoverførselssystem for livslang læring (ECL). Gennem en årrække er der anvendt det såkaldte European Credit Transfer System (ECTS) inden for de videregående uddannelser. Og inden for rammerne af Københav- ner-processen er der arbejdet med at udvikle et tilsvarende system for erhvervsuddannelsesområdet (ECVET).   Intentionen er at udvikle et system, der omfatter hele spektret for livs- lang læring, således at deltagelse i uddannelsesaktiviteter i højere grad kan vurderes og valoriseres.

5 Kommissionen vil ligeledes gennemføre en høring herom i perioden juni 2005 til november 2006. d) Initiativer vedrørende indikatorer og benchmarks Rådet vedtog i maj 2003 en resolution om anvendelsen af fem bench- marks inden for det europæiske samarbejde, jf. orientering til Folketinget ved samlenotat af 24. april 2003. Disse blev første gang anvendt i forbin- delse med vedtagelsen af arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervs- uddannelse 2010” i foråret 2004, og de forventes anvendt i forbindelse med den under punkt a) nævnte rapport fra Kommissionen i efteråret 2005. Endvidere anvendes de i Kommissionens årlige rapport om fremskridt i Lissabon-målsætningerne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Senest er der på Rådsmødet den 24. maj 2005 vedtaget nogle konklusio- ner om nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, jf. orientering til Folketinget ved samlenotat af 12. maj 2005. I konklusionerne angives nogle områder, hvor Kommissionen opfordres til at iværksætte et udredningsarbejde for en række indikatorer. Endvide- re opfordres der til et øget samarbejde med andre relevante organisatio- ner, f.eks. OECD og UNESCO. Endelig skal Kommissionen senest ved udgangen af 2006 rapportere tilbage til Rådet om de initiativer, der er taget på en række områder, og vurdere de fremskridt, der er gjort vedrørende etableringen af en sam- menhængende ramme for indikatorer og benchmarks for opfølgningen på Lissabon-målsætningerne på uddannelsesområdet. e) En national strategi for livslang læring Med vedtagelsen af arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddan- nelse 2010” opfordres medlemslandene til senest i 2006 at udvikle sam- menhængende nationale strategier for livslang læring. Det er forudsat, at medlemslandene giver en status for arbejdet med udvikling og imple- mentering af strategier for livslang læring.   Der vil derfor i efteråret 2005 blive udarbejdet en rapport om, hvordan livslang læring stimuleres og fremmes i Danmark, herunder hvilke poli- tikker og initiativer der fremadrettet prioriteres og implementeres.   Formålet er at opstille og beskrive uddannelsespolitiske mål og mulighe- der for livslang læring i Danmark. Den vil samtidig synliggøre Danmarks politik og indsats på områder, der på europæisk niveau er udpeget som strategiske for udvikling af livslang læring i medlemslandene.  

6 Arbejdet vil blive set i sammenhæng med arbejdet i både trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet og Globaliseringsrådet. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder