Uddannelsesstyrelsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf 3392 5300 Fax 3392 5302 14. juni 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Svar på spørgsmål 38 (Alm. del - bilag 84): I brev af 19. maj 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2005 fra Ingelise Braager og Sonja Sørensen vedrørende praktikpladser til laborantstuderende, jf. alm. del - bilag 84.”. Svar: Som det fremgår har Ingelise Braager og Sonja Sørensen også sendt bre- vet direkte til mig. I min besvarelse har jeg skrevet følgende:   ”Formålet med at hæve færdiggørelsestaxameteret var at give institutio- nerne et yderligere incitament til at fremskaffe praktikpladser. Derfor blev dette taxameter fra 1. januar 2005 tre gange så stort. Færdiggørelses- taxameteret udbetales, når den studerende er helt færdig med sin uddan- nelse, hvilket for laborantuddannelsen vil sige, at det sker, når praktikken er afsluttet. Det betyder, at alle studerende, der færdiggør laborantud- dannelsen efter 1. januar 2005, vil udløse det forhøjede taxameter til in- stitutionen, uanset hvornår de har afsluttet uddannelsens teoretiske del. Der har været drøftelser med de forskellige parter, men desværre var det ikke muligt at nå en løsning, som kunne gøre alle tilfredse. Derfor har jeg besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra uddannel- sens rådgivende § 7 udvalg (heriblandt DI og Laborantforeningen), sko- lelederne og Undervisningsministeriet, som skal arbejde videre med for- skellige løsningsmodeller. Gruppen har til opgave at komme med forslag til løsning på det korte sigt og forslag til en langsigtet løsning. Jeg forven- ter, at der foreligger en indstilling fra arbejdsgruppen i slutningen af sep- tember. Jeg er i øvrigt bekendt med,  at Dansk Laborantforening har iværksat en række initiativer for personer, der i længere tid har stået uden en virk-
2 somhedsuddannelsesplads. Laborantforeningen kan kontaktes på tele- fonnummer 33 30 44 74.”. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer Med venlig hilsen Bertel Haarder