Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 37 (alm. del):
I brev af 18. maj 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 37:
Hvad er ministerens holdning til, at man lader pædagogstuderende, som
er enlige forsørgere, låne det ordinære SU-lån og det supplerende studie-
lån i den periode, de er i lønnet praktik, og lader ordningen gælde, indtil
parterne i forbindelse med en eventuel ny overenskomst får løst proble-
met med de ringe vilkår for enlige forsørgere, hvor mange i praktikperio-
den mister så stor en del af deres indtægt, at de forlader pædagogstudiet
på grund af manglende mulighed for at forsørge sig selv og barnet?
Svar:
Det er et grundlæggende princip, at der ikke ydes SU heller ikke i form
af SU-lån til lønnede uddannelser eller uddannelsesdele. I SU-loven er
der således ikke hjemmel til at give lån til enlige forsørgere i lønnet prak-
tik. Etablering af en sådan ordning ville derfor kræve en lovændring.
Niveauet for praktiklønnen er et spørgsmål om løndannelse, der vareta-
ges af arbejdsmarkedets parter. Jeg finder principielt, at etablering af den
i spørgsmålet skitserede ordning i givet fald ville være en uheldig indgri-
ben i løndannelsen.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder