Uddannelsesstyrelsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf 3392 5300 Fax 3392 5302 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg 9. juni 2005 Svar på spørgsmål 35 (Alm. del): I brev af 18. maj 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 35: ”Hvor mange børn vurderer ministeriet der stopper med at bruge et fri- tidstilbud (SFO eller fritidshjem) efter skolen på det tidspunkt, hvor bør- nene når den alder, hvor de skal overgå til klub?” Svar: Det fremgår af tallene fra den sociale ressourceundersøgelse fra marts 2003, udarbejdet af Danmarks Statistik, at dækningsgraden i SFO - op- gjort som indskrevne pr. 100 børn – er en smule faldende for børn fra 7 til 8 år og yderligere kraftigt faldende for børn fra 8 til 9 år (fra 62,7 til 51,3). For de 10-13-årige er dækningsgraden markant lavere (på 9,4 mod 51,3 for de 9-årige). Dette hænger sammen med, at børnene typisk omkring 10-årsalderen har nået tidspunktet for SFO-tilbuddets ophør.   Det kan ikke ses ud af opgørelsen, hvor mange børn der ved SFO- tilbuddets ophør overgår til et klubtilbud. Ministeriet er endvidere ikke bekendt med andre undersøgelser, der belyser spørgsmålet nærmere. Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder