Uddannelsesstyrelsen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf 3392 5300
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
11. april 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 20 (Alm. del):
I brev af 17. marts 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel: Grafisk Højskole fik
nej til ny kreativ uddannelse fra Børsen den 16. marts 2005. Endvidere
bedes ministeren redegøre for kravene til proces og indhold i forhold til
godkendelse af nye uddannelser og om der planlægges ændringer i disse."
Svar:
Den Grafiske Højskoles uddannelsesforslag levede i sin form ikke op til
en række af de krav, som stilles til diplomniveauet i lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessyste-
met) for voksne (lov nr. 488 af 31. maj 2000 med senere ændringer). Det
drejer sig om bestemmelserne i § 15, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, som fastlæg-
ger, at adgangskravet enten er en kort videregående uddannelse, en vide-
regående voksenuddannelse eller et særligt indgangsforløb til diplomud-
dannelse kombineret med mindst to års relevant erhvervserfaring.
Højskolen foreslog, at adgangskravet blev en anden videregående ud-
dannelse på bachelorniveau. Det drejede sig om dimittender fra fx Den
Grafiske Højskole, Danmarks Designskole, Designseminariet i Højer,
Kunstakademiet, Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet,
Roskilde Universitetscenter, Forfatterskolen, Copenhagen Business
School. I dimittendernes uddannelsesforløb blev det forudsat, at der var
indgået discipliner, som var relevante i forhold til den nye uddannelse.
Dernæst drejer det sig om § 16, 1. pkt., i ovennævnte lov, hvori der anfø-
res, at for videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser som
regulerede forløb gælder bestemmelserne om tilrettelæggelse, udbud m.v.
for deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksen-
uddannelse) m.v. (lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003). Det
indebærer blandt andet, at diplomuddannelser skal tilrettelægges på del-
tid, så uddannelsen kan følges af personer med fuldtidsarbejde, hvilket
altså ikke konkret var tilfældet, da Grafisk Højskoles forslag vedrørte ét
et-årigt sammenhængende specialiseringsstudie i forlængelse af en rele-
vant bacheloruddannelse.