Uddannelsesstyrelsen
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf 3392 5300
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
22. marts 2005
Folketingets Uddannelsesudvalg
Svar på spørgsmål 9-12 (Alm. del - bilag):
I brev af 2. marts 2005 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 11:
Er det korrekt, at de i spørgsmål 10 nævnte mål er udhulet ved Under-
visningsministeriets faghæfte, hvor det angiveligt skulle fremgå, at det
må forventes, at nogle elever ikke vil kunne leve op til de slutmål, som er
beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for dansk som
andetsprog.?
Svar:
I faghæftet Klare Mål for dansk som andetsprog, er tilført et særligt af-
snit, som ikke findes i de øvrige faghæfter i form af en læsevejledning.
I afsnittet Særlig læsevejledning til dansk som andetsprog er det anført,
at det må forventes, at nogle elever ikke vil kunne leve op til de slutmål,
som er beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder for
dansk som andetsprog.
Det er forklaret ved, at nogle af de ældre elever fx kun får et kort skole-
forløb i Danmark. Samtidig er det uddybet, at uanset om elevens tid i
folkeskolen er lang eller kort, gennemgår den enkelte elev en andet-
sprogsudvikling, hvor de centrale kundskabs- og færdighedsområder og
delmål er centrale pejlemærker, som skal støtte arbejdet med at planlægge
undervisningsforløb og evaluere elevens sprogtilegnelse. Undervisningen
skal give eleverne mulighed for at nå målene, men eleverne kan ikke for-
ventes at nå de samme mål på samme tid.
Dette forhold gælder principielt alle fag for elever, der for eksempel er
ankommet sent i skoleforløbet, hvorfor det er skønnet overflødigt med
et særligt afsnit herom i det kommende faghæfte for Fælles Mål for
dansk som andetsprog, som forventes udsendt i foråret 2005.