Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
25. april 2005
400
-2
Trafikudvalget har i brev af 12. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål
96 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 96:
"Hvorfor taler Vejdirektoratet om hyppige bratte skift i vejstandarden,
når der kun er tale om at vejens, eller rampens, betegnelse ændres, - ikke
standarden?
Svar:
Vejdirektoratet har hertil bemærket, at udformningen af Model 2d er karak-
teriseret ved, at det ikke er muligt i vestgående retning at køre på en måde,
som svarer til motorvejsstandard. I vestgående retning er der således ikke
den fornødne plads mellem Motorring 3 og Ring 3 til de i Model 2 forud-
satte indfletninger og under- og overføring af forbindelsesramperne i vest-
gående retning ved Jyllingevej.
Vejdirektoratet har desuden anført, at det af hensyn til trafiksikkerheden er
vigtigt, at trafikanterne ikke oplever hyppige eller bratte skift i en vejs
standard. Det er derfor et bærende princip, at der skal være kontinuitet i
motorvejsstandarden i alle retninger i et fordelingsanlæg.
En vigtig forudsætning for, at trafikanten kan forudsige trafikken længere
fremme er, at trafikanten har en korrekt forventning om vejens fortsatte
standard. Disse forventninger opbygges i høj grad ved, at vejen er bygget,
så den ved sin udformning signalerer, hvordan trafikanten skal køre.
Det tilstræbes derfor at anlægge samme typer vej nogenlunde ensartet og
med den samme standard, så traf ikanterne ved vejens udformning kan gen-
kende vejen som enten motorvej, motortrafikvej eller almindelig hovedlan-
devej.