Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 25. april 2005 SJ 400-2 Trafikudvalget har i brev af 12. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål 83 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 83: "I aktstykke 200 af 2. september 2004 (folketingsåret 2003 -2004) afsattes 12 mio. kr. til projektering af 1. etape og tilslutningsanlægget til MR3. Fire dage senere den 6. september 2004 blev Model2 præsenteret for ministe- ren. Politiske udtalelser den 28. november 2004 af bl.a. Peter Skaarup og Klaus Hækkerup og senere Martin Lidegaard viste, at tilslutningen til Lov- forslagets projekt var bortfaldet eller i hvert fald tvivlsom. I den forbindel- se bedes ministeren oplyse, hvor mange af de 12 mio. kr., der var brugt den 28. november 2004 (ca. 3 mdr. efter) og hvor mange af de 12 mio. kr., der er brugt i dag (ca. 7 mdr. efter). Desuden bedes ministeren oplyse, hvorfor ministeren ikke standsede projekteringen, da tilslutningen til projektet var bortfaldet – eller i hvert fald tvivlsom." Svar: Aktstykke 200 blev den 2. september 2004 vedtaget af et bredt flertal i Fi- nansudvalget. Formålet med aktstykket var at igangsætte detailprojekteringen af forbi n- delsesanlægget mellem Motorring 3 og Frederikssundmotorvejen for ikke at forsinke udvidelsen af Motorring 3 unødigt. Vejdirektoratet har opgjort, at der pr. 28. november 2004 var anvendt knap 0,5 mio. kr. i forbindelse med aktstykke 200. Den 15. april 2005 er der an- vendt knap 6,7 mio. kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der fortsat udestår en række aktiviteter i forbindelse med udmøntningen af aktstykke 200 – blandt andet skal anlægsoverslag og risikovurdering samt udarbe j- delse af besigtigelsesmateriale færdiggøres. Jeg vil afslutningsvis minde om, at anlæg af 1. etape af Frederikssundmo- torvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 er omfattet af Trafikaftalen af
Side 2 af 2 5. november 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Det betyder, at forligspartierne skal være enige om en linieføring, før denne kan gennemføres. Der foregår fortsat drøftelser mellem forlig spartierne med henblik på at komme til enighed om en løsning, der kan afvikle trafikken sikkert og hen- sigtsmæssigt og samtidig skåner Vestskoven mest muligt. Vejdirektoratets arbejde med sagen har været baseret på det af Finansu d- valget vedtagne aktstykke vedrørende koordination mellem 1. etape af Fre- derikssundmotorvejen og Motorring 3. Parallelt hermed har Vejdirektoratet blandt andet ført drøftelser med diver- se interessenter, herunder William Pedersen og Grøn Trafik i Bycirklen. Med venlig hilsen Flemming Hansen