Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 25. april 2005 SJ 400-2 Trafikudvalget har i brev af 12. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål 77 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 77: "Finder Ministeren at den demokratiske proces kan forløbe betryggende og korrekt ved vurderingen af fordele og ulemper ved de 2 forslag til liniefø- ring af 1. etape af Frederikssundmotorvejen, når Vejdirektoratet i denne sag optræder som forslagsstiller, part i sagen, fortaler for eget forslag, sam- tidig med at Direktoratet fungerer som teknisk analysator, teknisk rådgiver for Trafikudvalget, transport- og energiministeren og Folketinget?" Svar: Vejdirektoratet er som bekendt den statslige myndighed, og dermed ekspertise, i forhold til anlæg og drift af statens veje. Vejdirektoratet løser endvidere en række opgaver i forhold til den samlede danske vejsektor, herunder bl.a. indsamling og bearbejdning af vej-, trafik og uheldsdata, trafiksikkerhed, miljøforhold og trafikinformation, udarbej- delse af vejregler og deltagelse i internationalt samarbejde. Jeg har derfor fuld tillid til, at Vejdirektoratet i denne sag, og i øvrigt gene- relt, formår at forholde sig objektivt, sagligt og fagligt  til de indkomne for- slag. Vejdirektoratet har ikke en særlig interesse i at afvise forslag stillet af an- dre end Vejdirektoratet.   Jeg kan som en illustration heraf nævne, at en lokal borger i forbindelse med planerne om en motorvej ved Silkeborg stillede forslag om den så- kaldte ”Kombi-løsning”. En løsning, som Vejdirektoratet efter en trafikfag- lig vurdering har fundet, kunne være et alternativ, der er sammenligneligt med forslagene omfattet af den oprindelige VVM-undersøgelse. Vejdirek- toratet er derfor i gang med en supplerende undersøgelse af denne løsning.
Side 2 af 2 Specielt i denne sag har der været lagt overordentlig stor vægt på dialogen med forslagsstilleren til den såkaldte Model 2  – William Pedersen. Der er brugt mange ressourcer med henblik på en dialog med  William Pe- dersen. Vejdirektoratet har således gennemført grundige trafikfaglige vu r- deringer af samtlige forslag fra William Pedersen. William Pedersen deltager desuden sammen med en række andre væsentli- ge lokale interessenter, herunder Grøn Trafik i Bycirklen, i en interessent- gruppe, hvor Vejdirektoratet bl.a. har givet en grundig indføring i princip- perne bag geometrisk vejprojektering, herunder også krav til trafikafvikli n- gen og trafiksikkerheden. Vejdirektoratet har desuden afholdt møde med William Pedersen i efteråret 2004, og senest har der været gennemført fælles dialogmøde for Trafikud- valget med deltagelse af såvel William Pedersen, Grøn Trafik i Bycirklen, som Vejdirektoratet. Med venlig hilsen Flemming Hansen