Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 11. maj 2005 004 - 000110 Trafikudvalget har i brev af 6. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål 64 - 72 (alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 64: Ministeren bedes oplyse, hvilke undersøgelser der er foretaget af støjkon- sekvenserne af et evt. 5. spor på jernbanestrækningen mellem København og Roskilde og, hvad undersøgelserne har vist. Svar: Der er i perioden 1997-99 gennemført undersøgelser af udbygning af bane- kapaciteten mellem København og Ringsted herunder de støjmæssige kon- sekvenser. Disse undersøgelser viste, at en udbygning af banen med to spor mellem Hvidovre og Høje-Taastrup, og en hertil forudsat udvikling af togtrafikken, ville øge antallet af støjbelastede boliger med 1.900 fra 9.500 til 11.400. Det skal dog bemærkes at undersøgelserne alene omfattede udbygning med to spor og ikke kun ét  – det så kaldte 5. spor. Det skal tilføjes at en udbygning af banekapaciteten mellem Hvidovre og Høje-Taastrup også vil kunne medføre krav til øget støjbeskytte lse langs med den resterende del af strækningen mellem København og Ringsted. Der er – jf. mit efterfølgende svar på spørgsmål 68   - igangsat en strategisk analyse af udbygning af banekapaciteten mellem København-Ringsted, og i denne sammenhæng gennemføres også en vurdering af støjkonsekvenserne af et eventuelt 5. spor. Med venlig hilsen Flemming Hansen
Side 2 af 2