Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 11. april 2005 004 - 000106 Trafikudvalget har i brev af 30. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål 52 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 52: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. marts 2005 fra Peter Vindum på vegne af Sømændenes og Restaurationsbranchens Forbund og Maskinofficererne i Scandlines DK A/S vedrørende konkurrenceforhold på danske indenrigsfærgeruter, jf. alm. del – bilag 68." Svar: Så vidt jeg er orienteret har man i Tyskland både skatte  - og tilskudsordnin- ger for søfarten. I Tyskland findes der således en ordning, hvor rederier kan undlade at a f- regne 40% af den indeholdte kildeskat for søfolk. Denne skatteordning er alene rettet mod tyske skatter. Det betyder, at danske skatter ikke berøres af ordningen. Skatteministeriet har oplyst, at hvis et tysk rederi besejler en dansk indenrigsrute, vil rederiet være skattepligtigt til Danmark. Det inde- bærer, at de tyske søfolk også skal betale skat af den løn de opp ebærer ved at arbejde i Danmark. På den baggrund ses den tyske skatteordning derfor ikke at give tyske red e- rier nogen konkurrencemæssig fordel i forhold til danske rederier ved be- sejling af indenrigsruter i Danmark. Endvidere har man i Tyskland en ordning, hvor rederier får et økonomisk tilskud til lønnen pr. tysk sømand, der sejler under tysk flag, og hvor der af rederiet afregnes skat og tyske sociale bidrag. Det økonomiske tilskud gives som et tilskud til rederiet, der modsvarer de sociale bidrag (arbejdsmarkedsbidrag), som skal betales for de på gældende typer af medarbejdere. Ordningen betyder således, at rederiet i realiteten sparer udgiften til de sociale bidrag.
Side 2 af 2 Som bekendt, er det tyske skattesystem indrettet på en anden måde end det danske. Skattebetalingen for den enkelte medarbejder er mindre end i Danmark, men til gengæld betaler arbejdsgiveren et ganske betragteligt socialt bidrag. Da den skitserede løntilskuds-ordning er målrette t de sociale bidrag, vil den således ikke direkte kunne overf øres til danske forhold. Den skitserede løntilskuds-ordning er endvidere rettet mod skibe, der er- hvervsmæssigt befordrer gods eller personer i international trafik, og sej- lads mellem to destinationer i Danmark er ikke defineret som international trafik. Det er således Skatteministeriets opfattelse, at tyske rederier ikke vil kunne få dette tilskud i forbindelse med besejling af en dansk indenrigsr u- te. På den baggrund ses den tyske løntilskuds -ordning derfor ikke at give tyske rederier nogen konkurrencemæssig fordel i forhold til danske rederier ved besejling af indenrigsruter i Danmark. Med venlig hilsen Flemming Hansen