Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 5. april 2005 400 -2 Trafikudvalget har i brev af 11. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål 29 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret med bilag vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 29: "Ministeren bedes kommentere det materiale, Grøn Trafik i Bycirklen og William Pedersen afleverede i forbindelse med dialogmødet den 12. januar 2005 i Trafikministeriet, jf. L 11, folketingsåret 2004 -05, 1. samling – bilag 31. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2004  -05, 1. samling, jf. TRU L 11 – spørgsmål 30." Svar: Grøn Trafik i Bycirklen udleverede på dialogmødet materiale, der blandt andet omfattede følgende forhold ved henholdsvis lovforslagets projekt og de forskellige modeller foreslået af William Pedersen: 1. Arealindgrebet i Vestskoven 2. Arealindgrebet i ejendomme m.v. 3. Flettestrækninger 4. Hastigheder og trafikstrømme 5. VVM-proces 1. Arealindgrebet i Vestskoven William Pedersen fremlagde på dialogmødet  den 12. januar 2005 arealbe- regninger af, hvor store dele af Vestskoven, der vil blive berørt af hen- holdsvis lovforslagets projekt og forslaget fra William Pedersen. Af denne

Side 2 af 7 gennemgang fremgik det, at lovforslagets projekt beslaglægger ca. 37 ha skovareal mod William-modellens ca. 11 ha skovareal. Vejdirektoratet har hertil anført, at direktoratet forventer, at der skal ryddes ca. 26 ha skov i lovforslagets projekt – svarende til ca. 2 pct. af Vestskoven og ca. 10 ha i William-modellen – svarende til ca. 1 pct. af Vestskoven. Vejdirektoratet har i denne opgørelse af, hvor meget skov, der skal ryddes, medregnet arealer, der ligger inden for selve vejanlægget, det vil sige, at arealer mellem ramper og mindre strimler efterladt træbevoksning er med- taget i opgørelsen. Vejdirektoratet har derimod ikke medtaget skovarealet nord for motorve- jens sydlige afgrænsning i opgørelsen, idet dette skovareal ikke ryddes i lovforslagets projekt. 2. Arealindgrebet i ejendomme m.v. Samlet set vurderes William Pedersens forslag at medføre flere ekspropria- tioner i forhold til såvel boligejendomme som erhvervsejendomme end Vejdirektoratets linieføringsforslag. Modellen fra William Pedersen presser forbindelsen mellem Motorring 3 og Frederikssundmotorvejens 1. etape så langt mod nord  som muligt. Det betyder, at udvidelsen medfører et større indgreb på ejendommene ved Hvidsværmervej. Disse ejendomme er en række erhvervsejendomme, der har parkeringsarealer og lignende ud mod Motorring 3, ligesom nogle af ejendommene har læsseramper ud mod Motorring 3. Selv ekspropriation af en få meter bred strimmel kan derfor betyde forskellen mellem del - eller totalekspropriation. Dette bestemmes i sidste ende af den enkelte ejers ind- stilling og vurdering af, hvorvidt virksomheden kan fortsætte på loka liteten efter vejudvidelsen. Nedenstående tabel viser antallet af ejendomme, som vil blive medtaget i en arealfortegnelse over arealer eller servitutpålæg, der skal erhverves: Antal berørte ejen- domme mv. Ejendoms-kategori Vejdirektora- tets forslag William Pedersens forslag Erhvervsejendomme 1-2 6-7 Totalekspropriatio- ner Boligejendomme 10 - 20 14 - 26 Erhvervsejendomme 14 - 18 23 - 25 Delekspropriationer ekskl. Totalekspr o- priationer Boligejendomme 5-10 8-13 I alt 30 – 50 51 - 71

Side 3 af 7 Langs Hvidsværmervej må en del  af erhvervsejendommene påregnes tota l- eksproprieret, da ramperne må forventes at komme helt ind til bygninge r- nes bagside, og måske skal en del af bygningerne næ rmest motorvejen fjernes. Det nærmere omfang af totalekspropriationer vil afhænge af pro- jektets endelige udformning, ejendommenes anvendelse, virksomhedernes interne transportlogistik, ønsker om totalekspropriation og Ekspropriati- onskommissionens indstilling. Der har ikke, som det fremføres af Grøn Trafik i Bycirklen, været på stand fra Vejdirektoratet om, at der ikke forventes eksproprieret ejendomme langs Hvidsværmervej i lovforslagets projekt. Omfanget af ekspropriationer vil endeligt skulle fastlægges af Ekspropria- tionskommissionen. En sådan fastlæggelse foregår på baggrund af et d   e- tailprojekt, der i relation til de enkelte ejendomme kan danne grundlag for bedømmelsen af et endeligt ejendomsretligt indgreb. Et sådant detailprojekt foreligger endnu ikke for hverken Vejdirektoratets linieføringsforslag eller for modellen foreslået af William Pedersen . I forhold til forslaget fra William Pedersen skal det desuden bemærkes, at der her er tale om en skitse, der blandt andet ikke indeholder oplysninger om højdeforhold og dermed skråningers udstrækning på ejendommene. 3. Flettestrækninger Grøn Trafik i Bycirklen kritiserer Vejdirektoratets projekt for at være ka- rakteriseret ved for korte flettestrækninger, og foreningen er af den opfat- telse, at der ikke er noget problem med flettestrækningerne i Model 2c i vestgående re tning. I William Pedersens forslag er der ikke tilstrækkelig flettestrækning mel- lem Motorring 3 og Ring 3. En nedklassificering af strækningen til en vej af lavere klasse løser ikke dette grundlæggende problem.

Side 4 af 7 Problematiske strækninger i vestgående retning i Williams forslag Afviklingen af så store trafikmængder på en sikker og glidende måde, og det at skabe sammenhæng i motorvejsnettet mellem Motorring 3 og Motor- ring 4, vil ikke kunne opfyldes med en nedklassificering til en vej med en lavere standard. Det hjælper heller ikke at flytte flettepunktet i vestgående retning længere mod vest. Hvis den sydfra kommende rampe mod vest i William Pedersens forslag skal tilsluttes længere mod vest for at undgå fletteproblemer med den nor d- fra kommende rampe, vil det yderligere have en række negative konse- kvenser. Tilslutningen skal således flyttes så langt mod vest, at det indeb  æ- rer, at det ikke er muligt at etablere en frakørselsrampe ved Ring 3. Endvi- dere skal den sydfra kommende rampe over en strækning føres parallelt med motorvejen, således at den  beslaglægger en del af det beplantede areal mellem Jyllingevej og erhvervsområdet. Af hensyn til trafiksikkerheden er det vigtigt, at trafikanterne ikke oplever hyppige eller bratte skift i en vejs standard, og det er derfor også et bære n- de princip, at der skal være kontinuitet i motorvejsstandarden i alle retnin- ger i et fordelingsanlæg. Efter Vejdirektoratets vurdering er en nedklassifi- cering af strækningen med de i William Pedersens forslag forudsatte til- og frakørselsramper til motorvejsnettet derfor trafiksikkerhedsmæssigt betæn- kelig. For en yderligere gennemgang og illustration af flettestrækninger i hen- holdsvis lovforslagets projekt og William Pedersens forslag henvises til besvarelsen af spørgsmål 31 nedenfor. På dialogmødet 12. januar 2005 blev der  ytret bekymring om tilstrækkelig flettelængde i østgående retning i lovforslagets projekt med henvisning til

Side 5 af 7 flettestrækningen på Holbækmotorvejen i østgåe  nde retning ved IKEA. Vejdirektoratet har på denne baggrund undersøgt mulighederne for at fo r- længe flettestrækningen i lovforslagets linieføring i østgående retning. Det er Vejdirektoratets vurdering, at flettestrækningen i østgående retning kan øges fra ca. 385 meter til ca. 850 meter. Dette muliggøres ved, at tilkørsels- rampen fra Ring 3 i østgående ret ning bygges som sløjferampe samtidig med, at forbindelsesanlægget ved Motorring 3 ændres. Herved skabes plads til den forlængede flettestrækning. 4. Hastigheder og trafikstrømme Grøn Trafik i Bycirklen peger på, at det er fejlagtigt, at man kun kan køre 50 - 60 km på ramperne, når man med de samme kurveradier på ra   mperne i Vejdirektoratets projekt kan køre op til 80 km. Endvidere er foreningen af den opfattelse, at der ikke er problemer med udformningen af den rampe i Model 2c, der går fra Motorring 3 fra nor d mod vest. Hastigheden fastlægges i henhold til vejreglerne, der angiver nogle mini- mumsstørrelser i geometrien, om bl.a. stopsigtelængder på baggrund af   såvel horisontale som vertikale kurver, rabatbredder, b eliggenhed af evt. støttevægge mv. Det er sål edes en samlet vurdering af vejens tracé, som bestemmer den endelige skiltede hastighed. Vejanlægget i lovforslaget forventes udformet således, at hastigheden ge n- nem fordelingsanlægget kan skiltes til op til 70 eller 80 km/time. Da de geometriske krav gælder både for horisontal - som vertikalgeometrien bety- der det for Williams forslag – selv med en horisontal kurveradius på 400 meter – at den maksimale hastighed vurderes at blive højest 50-60 km/time på grund af vertika lgeometrien. For at Williams forslag kan videreudvikles med hensyn til overgangskurver og vertikale minimumskurver/størrelser, vil det være nødvendigt at ændre den horisontale placering af ramperne således, at Williams forslag ikke kan bibeholdes indenfor det lille areal, som William Pedersen har optegnet. Vejdirektoratet har optegnet Model 2c foreløbigt under hensyntagen til ik- ke alene den horisontale udstrækning som Grøn Trafik og William Peder- sen har fremlagt de forskellige versioner af Model 2 i, men også under he n- syntagen til den vertikale udformning. Det er imidlertid Vejdirektoratets vurdering, at de foreslåede tilretninger  – uanset hvilken hastighed, der skil- tes til - ikke ændrer ved de grundlæggende problemer i Model 2c, nemlig at der ikke kan skabes plads nok til de to sammenfletninger efterfulgt af en udfletning mellem Islevdalvej og Ring 3. Vejdirektoratet har med det formål at tilvejebringe det bedst mulige beslu t- ningsgrundlag fået gennemført trafikberegninger af de forslag, der blev beskrevet i VVM-rapporten og i lovforslaget.

Side 6 af 7 Beregningerne af de trafikale konsekvenser af lovforslagets projekt viser, at Jyllingevej aflastes ikke alene på strækningen mellem Ring 3 og Moto r- ring 3, men også videre ind gennem boli gområdet øst for Motorring 3 i Rødovre Kommune ind mod København. Dette er ikke tilfældet i William Pedersens forslag – Model 2c. Her viser beregningerne, at William Pedersens forslag tværtimod betyder, at trafik- ken på Jyllingevej stiger. I forslaget forventes således en stigning i trafi  k- ken på strækningen mellem Motorring 3 og  Tårnvej på ca. 6.200 biler pr. hverdagsdøgn, i forhold til lovforslagets projekt. I Vejdirektoratets linieføring vil det være mere attraktivt at benytte den 6- sporede motorvej Frederikssundmotorvej videre ad Motorring 3 end i dag. Tilsvarende vil ruten mod/fra Rødovre og København ad Jyllingevej være mindre attraktiv end i dag, da bilister på denne rute skal benytte ramperne ved Ring 3 og køre gennem rampekrydsene. Det medfører, at ca. 2.100 trafikanter med mål i København i 2010 vil vælge at køre ind til København via Motorring 3 og ad en anden indfaldsvej. I William Pedersens forslag er det mere attraktivt at køre ad den ombygge- de Jyllingevej ind mod København end i Vejdirektoratets projekt. Dette har i trafikmodelberegningerne i William Pedersens forslag vist sig at ville medføre, at 6.200 flere trafikanter vil benytte Jyllingevej øst for Motorring 3 i forhold til i Vejdirektoratets forslag. Trafikbelastningen i de to forslag fremgår af vedlagte bilag. 5. VVM-proces Grøn Trafik i Bycirklen stiller spørgsmålstegn ved, at det vil tage minimum et år at gennemføre en VVM -undersøgelse af Model 2c og er desuden af den opfattelse, at der skal laves supplerende undersøgelse af Vejdirektora- tets projekt bl.a. på grund af støjgenerne i Rødovre. Vejdirektoratet skønner, at det minimum vil tage et år at gennemføre en VVM-undersøgelse af linieføringer med udgangspunkt i Jyllingevejs for- løb. Dette tidsrum er nødvendigt, fordi der i forbindelse med VVM- undersøgelsen - udover skitsering af mulige vejprojekter (beskrivelse af vejgeometri, belægninger, vejudstyr, ledningsomlægninger, trafikafvikling i anlægsperioden mv.), beregninger af trafikken og vurdering af miljøet - skal gennemføres en række faste procedurer, herunder blandt andet en ind- ledende idé - og offentlighedsfase samt en afsluttende offentlig høringsfase. ./.

Side 7 af 7 En periode på ca. 1 år er hurtigere end normalt, men muliggøres blandt a  n- det ved, at Vejdirektoratet kan genanvende dele af råmaterialet fra den ti d- ligere gennemførte VVM-undersøgelse. Med hensyn til støjgenerne i Rødovre bemærkes, at det sydgående spor på Motorring 3 i Vejdirektoratets linieføring skal forlægges længere mod vest og desuden graves ned, således at broen kun vil komme lidt over terrænn i- veau. Dette er gjort netop af æstetiske og støjmæssige årsager.  Trafikken på Motorring 3 i sydgående retning kommer til at køre i et niveau, der er lav e- re end i dag, og vil dermed støje mindre. Med venlig hilsen Flemming Hansen