Talepapir til samråd i Trafikudvalget Spørgsmål: ”Hvad kan ministeren oplyse om Banedanmarks drifts- og anlægsvirksomhed, om Banedanmarks organisation samt om funktionen af tilsynet med Banedanmark” Indledning Trafikudvalget har bedt mig komme her i dag og redegøre for Banedanmarks drifts - og anlægsvirksomhed, for Banedanmarks organisation samt for funktionen af departementets tilsyn med Banedanmark. Jeg formoder, at anledningen er den seneste tids hastighedsnedsættelser mellem København og Århu  s, Rigsrevisionens kritiske beretning af departementets tilsyn med Banedanmark, samt at vi nu har påbegyndt de indledende drøftelser i forligskredsen om rammeaftalen på jernbaneområdet . Det er alle vigtige emner som jeg er glad for, at jeg kan få lejlighed  til at redegøre for i dag.

Side 2 af 33 Error! Unknown switch argument. Jeg har struktureret min tale således, at jeg  for det første  vil oplyse om Banedanmarks drifts- og anlægsvirksomhed. Her vil jeg oplyse om udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag til den kommende genforhandling af rammeaftale. For så vidt angår anlægsvirksomheden vil jeg tage udgangspunkt i den anlægsstatus som er fremsendt til Trafikudvalget i begyndelsen af denne måned. Hernæst vil jeg   for det andet redegøre for funktionen af ministeriets tilsyn med Banedanmark med udgangspunkt i Rigsrevisionens alvorlige kritik af ministeriets tilsyn. Endelig vil jeg orientere om de overvejelser, der er i gang om bestyrelsens rolle . Som det fremgår , vil jeg i min tale berøre ganske mange forskellige problemstillinger tilknyttet Banedanmark, men jeg vil også gerne tilkendegive, at der efterfølgende kan tages alle de problemstillinger med relation til samrådsspørgsmålet    op, som udvalgets medlemmer måtte ønske drøftet og belyst. Jeg vil bede om udvalgets forståelse for, at det bliver en ganske lang redegørelse. Der er tale om nogle meget vigtige problemstillinger som kræver fornuftige forklaringer og gode svar.

Side 3 af 33 Error! Unknown switch argument. 1. Banedanmarks drifts- og anlægsvirksomhed Ny ledelse Den 1. september blev jeg orienteret om, at der i forbindelse med et ekstraordinært bestyrelsesmøde samme dag var enighed mellem Jesper Rasmussen og bestyrelsen om, at han fratrådte som direktør. Samtidig indstillede bestyrelsen, at man konstituerede kommitteret i Finansministeriet og tidligere direktør fra DSB Henrik Hassenkam som midlertidig administrerende direktør for Banedanmark. Ønsket fra bestyrelsen var, at Henrik Hassenkam skulle have ansvaret for den daglige ledelse af virksomheden, indtil der findes en permanent løsning. Samtidig er afdelingschef Per Jacobsen –  også efter ønske fra bestyrelsen  - midlertidigt udlånt fra departementet og indgår nu i direktionen i Banedanmark. Med lånet a f Per Jacobsen har bestyrelsen ønsket at tilføre Banedanmark en betydelig viden og erfaring i samspillet med det politiske niveau.

Side 4 af 33 Error! Unknown switch argument. Min vurdering er, at Banedanmark har hårdt brug for viden og erfaring om samspillet mellem en statsvirksomhed og det politiske system. Departementets afdelingschefer er kapaciteter på dette område. Derfor er jeg glad for at kunne imødekomme bestyrelsens  ønske  på dette område. Det er afgørende, at der nu bliver skabt ro om Banedanmark og den opgave som virksomheden lø ser sammen med DSB og andre jernbanevirksomheder om jernbanetrafikken. Det er også afgørende, at Banedanmark kan deltage optimalt i det arbejde der forestår i forbindelse med genforhandlingen af Trafikaftalen og sikring af bedre økonomistyring.  Det er jeg sikker på, at Henrik Hassenkam med sin store erfaring fra DSB vil kunne bidrage til. Jeg vil sammen med bestyrelsen - når arbejdet med de kommende rammeaftaleforhandlinger er afsluttet -  igangsætte en proces med at finde en permanent løsnin g vedr. den øverste daglige ledelse i Banedanmark. Årsager til hastighedsnedsættelserne Jeg vil nu ganske kort redegøre for, hvad der er baggrunden for, at det blev nødvendigt at indføre

Side 5 af 33 Error! Unknown switch argument. hastighedsnedsættelse på hovedstrækningen mellem København og Århus    i dagene 18. – 19   . august og den 30. august. Banedanmark har inden for det seneste halve år oplevet et stort træk på vedligeholdelseskontoen   . Banedanmark har desuden i forlængelse af afsporingen ved Tommerup ændret procedurer, hvilket stiller øgede krav til vedligeholdelsen. Endelig har Banedanmark haft et merforbrug i forhold til sine bevillinger i 2004. For at hindre en gentagelse har det været n  ødvendigt at opbygge en økonomisk buffer i vir ksomhedens budgetter. Disse forhold har gjort det nødvendigt at udsætte planlagte vedligeholdelsesopgaver i indeværende år. I forbindelse med disse udsættelser har strækningerne været prioriteret efter væsentli  ghed. Det var imidlertid den faglige vurdering, at enkelte elementer i vedligeholdelsen af hovedstrækningerne kunne udsættes uden trafikale effekter. Det er værd at bemærke, at problemstillingen mellem København og Århus ikke skyldtes slidte skinner, idet denne strækning har en restlevetid på i  gennemsnit 15 år.

Side 6 af 33 Error! Unknown switch argument. Banedanmark måtte efterfølgende konstatere, at den udskudte vedligeholdelse havde udløst fejl, der nødvendiggjorde en omgående nedsættelse af hastigheden mellem Købe nhavn og Århus fra 180 km/t til 120 km/t. Trafikstyrelsens tilsyn Forløbet omkring de pludselige hastighedsnedsættelser fik Trafikstyrelsen til at igangsætte   et tilsyn med Banedanmarks håndtering af sagen . Jeg blev i går aftes orienteret om, at det igangværende tilsyn har givet Trafikstyrelsen anledning til at påbyde Banedanmark at ændre på sin nuværende sikkerhedsorganisation. Baggrunden er, at Banedanmark den 19. august nedsatte hastigheden mellem København og Århus til 120 km/t, mens resultaterne af målevognkørslerne viste, at hastig  heden visse steder burde have været nedsat til 80 km/t og nogle steder endda 40 km/t. Trafikstyrelsen har nu påbudt, at de direktører der ifølge oplysningerne fra Banedanmark traf denne beslutning, fremover ikke længere skal varetage ansvar eller opgaver i Banedanmarks sikkerhedsorganisation.

Side 7 af 33 Error! Unknown switch argument. Jeg vil gerne sige, at jeg lægger afgørende vægt på, at  jernbanesikkerheden skal være den bedst mulige. Kunderne skal være trygge ved at bruge toget. Det er meget alvorligt, at Banedanmark ikke har overholdt de godkendte sikkerhedsnormer. Det er godt, at sikkerhedsmyndigheden går ind i en sådan sag, vurderer den, og træffer de nødvendige beslutninger, så Banedanmarks sikkerhedsorganisation kan blive justeret. Jeg vil gerne understrege, at Trafikstyrelsen, sådan som je g har fået det oplyst, ikke er færdig med sine undersøgelser i denne alvorlige sag og derfor kan jeg ikke uddybe sagen yderligere i dag. Jeg vil understrege at både jeg og Banedanmark netop har modtaget beskeden om påbuddet. Jeg vil derfor bede om, at udvalget indtil videre behandler denne oplysning som fortrolig. Økonomiske rammer Hastighedsnedsættelserne har helt naturligt sat fokus på det nedslidte banenet og de fremtidige bevillinger på området. Der blev jo som bekendt i november måned 2003 indgået en politisk rammeaftale, der

Side 8 af 33 Error! Unknown switch argument. udover at tilføre betydelige midler til Banedanmark for første gang på et meget overordnet niveau definerede mål for tilstanden på jernbanenettet. Datagrundlaget var imidlertid – undtaget for sporområdet  - af for ringe kvalitet til, at der kunne etableres en egentlig styring af Banedanmark på dets produkt,  nemlig jernbaneinfrastrukturen. Dette var bl.a. en medvirkende årsag til, at aftalen i 2003 kun blev 2-årig med sigtelinier for de efterfølgende otte år og en genforhandling fastsat til efteråret 2005. Banedanmark fremsendte som bekendt ultimo august måne d et input til genforhandling af rammeaftalen, som Trafikudvalget har modtaget i fortrolig form. Jeg lagde i mit brev til Trafikudvalget ikke skjul på, at jeg finder, at oplægget på nuv æ  rende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt gennemarbe  jdet til, at der kan træffes politiske beslutninger på et fuldt oplyst grundlag. Lad mig give et par eksempler: På sporområdet skal vi være helt si kre på, at vi nu får lagt vedligeholdelsesindsatsen på det rigtige niveau. F.eks. er det ikke dokumenteret til bunds, hvorfor der skal bruges 1 mia. kr. mere

Side 9 af 33 Error! Unknown switch argument. til sporvedligeholdelse de kommende år, og hvad det indebærer for tilstanden på nettet. På signalområdet skal vi have en grundig supplering af den overordnede beskrivelse, vi nu har modtaget. Vi mangler stadig at komme til bunds i, hvor mange fejl og togforsinkelser, der kan tilskrives sikringsanlæggene. Og vi mangler prisskøn, der er risikovurderede på det n  iveau, vi plejer at arbejde med. I øvrigt skal vi  være sikre på, at vi nu kommer helt til bunds i alle dele af jernbanenettet, så alle dele af systemet fremover kan leve op til de politiske målsæ   tninger for jernbanen. Det er vigtigt, at vi får klare og velbegru ndede må lsætninger for tilstanden på disse o   mråder: Altså, hvo rnår er det godt nok og hvorfor. Jeg har derfor sammen med de politiske partier bag Trafikaftalen fra 2003 igangsat en proces, hvor der skal udarbejdes et antal papirer – såkaldte håndakter   - der skal bygge oven på Banedanmarks input til genforhandling af Trafikaftalen, men samtidig danne et udvidet beslutningsgrundlag. Jeg har bl.a. på baggrund af ordførernes input og uddybende spørgsmål til Banedanmarks oplæg fremsendt en liste med bestilling en række håndakter der ska l besvare de uddybende

Side 10 af 33 Error! Unknown switch argument. spørgsmål som Transport  - og Energiministeriet og ordførerne har stillet. Jeg vil ikke gå i dybden med disse spørgsmål men blot nævne, at de er opdelt i følgende temaer: Spor Signaler Øvrige anlægselementer Driftsbudgettet Regularitet Effektiviseringer Der arbejdes i øjeblikket intensivt med besvarelse af håndakterne i Banedanmark. Men jeg vil også gerne sige, at de meldinger vi får fra direktionen indikerer, at det er en betydelig udfordring at fremskaffe et fyldestgørende grundlag for beslutninger om disse vigtige spørgsmål. Hertil kommer, at Banedanmark netop har meddelt, at den planlagte metode til opgørelse af effektiviseringerne i Banedanmark i årene fremover  - som indgår i rammeaftalen  - viser sig ikke at kunne anvendes. Det skal vi også have kigget nærmere på.

Side 11 af 33 Error! Unknown switch argument. Der er foreløbig afholdt 2 møder i forligskredsen, og der vil i den kommende tid blive arrangeret møder ca. hver 10. dag. Jeg forudser et intensivt forløb over de næste uger, hvor der skal spørges dybt ind  til problemstillingerne, så vi kan få fremskaffet et grundigt beslutningsgrundlag. Herudover ser det desværre o  gså ud til, at de t store behov for akut vedligeholdelse truer Banedanmarks økonomi også på kort sigt. Det er kan derfor være nødvendigt at løse det akutte problem ved et aktstykke her i efteråret, hvilket jeg meddelte Finansudvalget på samrådet i   går. Men det er klart, at det vi gør nu og her for at skabe sikkerhed for, at der er midler til akut vedligeholdelse i den resterende del af året, har sammenhæng med, hvad vi gør ved rammerne fra 2006 og fremefter. For så vidt angår Banedanmarks anlægsvir  ksomhed har jeg i begyndelsen af denne måned fremsendt den halvårlige status for Banedanmarks anlægsprojekter. Som noget nyt og som et led i departementets skærpede tilsyn med Banedanmark – som jeg vil vende tilbage til under pkt. 2 i min redegørelse  – ind   går også Banedanmarks større fornyelsesprojekter i dette statusnotat.

Side 12 af 33 Error! Unknown switch argument. Det fremgår af statusnotatet, at Banedanmarks anlægs  - og fornyelsesprojekter samlet set skrider frem som planlagt. Der er imidlertid som bekendt varslet fordyrelser af 3 projekter som muligvis kun kan håndteres ved fremlæggelse af aktstykke for Folketingets Finansudvalg. Det drejer sig om det såkaldte LOKO-projekt, om nærbaneprojektet ved Århus - Aalborg samt en sporfornyelse på Grenåbanen. LOKO-projektet (Lille Opgradering af København  og O megn) er iværksat for at øge kapaciteten på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport, som er en af jernbanenettet største flaskehalse. Fordyrelserne blev varslet overfor ministeriet før sommerferien i bestyrelsens handlingsplan for bevillingsoverholdelse og økonomistyring. Det er indskærpet over for Banedanmark, at der ikke kan køres videre med de pågældende projekter, førend der er sket en afklaring af fordyrelsernes størrelse og eventuelt indhentet fornyet hjemmel til finansiering. Desuden er Trafikstyrelsen inddraget i den videre håndtering, således at Trafikstyrelsen og Banedanmark i fællesskab kan få kulegravet

Side 13 af 33 Error! Unknown switch argument. årsagerne til fordyrelserne samt fremkomme med forslag til finansiering. Dette arbejde pågår i øjeblikket,    hvorfor jeg ikke er i stand til på nuværende tidspunkt at redegøre nærmere for detaljerne vedr. fordyrelserne. Trafikudvalget vil naturligvis blive holdt orienteret om den videre udvikling i sagen. I anlægsstatusnotatet fremgår det desuden, at der er en fordyrelse på ATC -togstopprojektet, der er en del af den jernbanesikkerhedspakke der blev besluttet tilbage i november 2000 mellem den daværende SR  -regering, CD, SF og Enhedslisten, og som blev videreført af regeringen. Fordyrelsen vurderes ikke på nuværend   e tidspunkt at være af en størrelse,    der kræver forelæggelse for Finansudvalget, men det er klart, at der skal findes finansiering. Denne sag vil derfor snarest blive forelagt ordførerne bag aftalen. Endelig har Banedanmark varslet, at der vil være betydelige udgifter ved fornyelse af eksisterende opstillingsspor i forbindelse med udvidelsen af DSB’s køreplan, som også er en del af rammeaftalen.

Side 14 af 33 Error! Unknown switch argument. Den foreløbige opgørelse tyder på en betydelig millionudgift. Der har været en del omtale af de  tte, og udgifterne er fejlagtigt blevet tillagt indsættelsen af DSB’s kommende IC4-tog. Merudgifterne skyldes ikke IC4 togene, men at DSB’s kør  eplan snart udvides. I den forbindelse øn - men allerede eksisterende opstillingsspor - til deres tog. Sporene viser sig imidlertid nu at være i en meget dårlig forfatning. Jeg afventer nu, at Banedanmark opgør de endelige udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af opstillingssporene. Derefter må  vi i forligskredsen overveje fornuften i investeringen. Jeg skal beklage de nævnte merudgifter til Banedanmarks projekter. Omvendt vil jeg heller ikke stille i udsigt, at fordyrelser helt kan indgås. Dertil er usikkerheden ved den slags projekter for stor. Dette giver mig samtidig anledning at gå videre til spørgsmålet om departementets tilsyn med Banedanmark.

Side 15 af 33 Error! Unknown switch argument. 2. Departementets tilsyn med Banedanmark Rigsrevisionen har som bekendt til Finansudvalget fremsendt en beretning til statsrevisorerne om 7 sager forelagt for Folketingets Finansudvalg vedr. Banedanmark. Rigsrevisionen kritiserer i beretningen, at Transport- og Energiministeriets sagsbehandling i 6 af de 7 sager ikke var grundig nok, selv om man vidste, at økon omistyringen i Banedanmark var usikker. Rigsrevisionen finder ikke, at der i departementet er foretaget den fornødne kvalitetssikring af oplysningerne vedr. økonom iske og jernbanefaglige forhold. Rigsrevisionen kritiserer også , at Transport- og   Energiministeriets tilsyn med Banedanmark ikke var tilstrækkeligt, herunder, at det ved at overgå til at være centreret omkring kvartalsmøder efter den såkaldte ”  selskabsmodel” fremstår svækket i en periode, hvor det modsatte burde have været tilfældet. Rigsrevisionen finder det dog også tilfredsstillende, at Transport- og Energiministeriet i maj 2005 har styrket tilsynet

Side 16 af 33 Error! Unknown switch argument. med Banedanmark og vil forbedre orienteringen af Folketingets Finansudvalg og Trafikudvalg. Baggrunden for tilrettelæggelsen af tilsynet med Banedanmark   Med den ny lovgivning om Banedanmark, som et bredt flertal af Folketingets partier vedtog i 2003 blev det lagt fast, at Banedanmark var en produktionsvirksomhed, men også en ganske særlig type virksomhe  d, som skulle styres både som et selskab og som en statsvirksomhed Som selskab skulle Banedanmark have en bestyrelse og efter en overgangsperiode skulle virksomhedens bestyrelse gives beføjelse til at være Banedanmarks egentlige øverste ledelse Som statsvirksomhed var det forudsat at Banedanmark skulle være bevillingsstyret via finansloven, fordi Banedanmark har én hovedfinansieringskilde –  nemlig de bevillinger som Folketinget tildeler virksomheden.    Sådan er ingen andre  virksomheder eller styrelser under mit ministerområde  i dag organiseret. Men formålet med den særlige organisering er og var at målrette indsatsen mod de særlige styringsmæssige problemer, der havde vist sig vedr. Banestyrelsen.

Side 17 af 33 Error! Unknown switch argument. I loven er det også bestemt, at der skulle udarbejdes en kontrakt mellem Banedanmark og departementet. Kontrakten beskriver blandt andet, hvilke trafikale ydelser Banedanmarks net skal levere, og den stiller krav til udviklingen i tilstanden på jernbanenettet. Som det vil fremgå af min gennemgang, ha r vi forsøgt at skabe grundlag for forbedring af de forhold, der er kritiseret. Men Rigsrevisionens beretning siger, at det ikke er godt nok, og kritikken giver anledning til at gennemtænke vores styring af Banedanmark igen. For ministerområ dets institutioner på finansloven er der normalt 2 tilsynsmodeller, nemlig bevillingstilsynet via finanslov, rammeredegørelser osv ., og tilsynet via resultatkontrakter, hvor der sættes mål for institutions mål og  udvikling. Ministeriet fører tilsyn med begge Banedanmark ved hjælp af begge modeller, men derudover er der for Banedanmark tilføjet et yderligere tilsyn, som vi ikke fører for vores andre  institutioner, nemlig tilsynet centreret om bestyrelsen og de tilhørende kvartalsmøder. I ministeriet kalder vi det et selskabstilsyn, fordi det svarer til det tilsyn, der føres med vores selskaber

Side 18 af 33 Error! Unknown switch argument. Jeg synes der er grund til at gå nærmere ind i dette tilsyn omkring bestyrelsen. Det er min vurdering, at netop skiftet i vores tilsynsfilosofi er en del af forklaringen på den kritiserede sagshåndtering. Også selvom det skete for at understøtte den ny rådgivende bestyrelses platform og arbejde i virksomheden.   I forlængelse af Folketingets beslutning om at rendyrke Banedanmarks opgaveportefølje blev der som nævnt truffet beslutning om, at Banedanmark skulle have en bestyrelse. Formålet var at styrke ledelsen. Tilsynet med, om virksomheden er veldrevet og udvikler forudsætningerne for at blive veldrevet baseres på  et særskilt selskabstilsyn. Det er centreret omkring kvartalsmøder mellem transport - og energiministeren og formandskabet for bestyrelsen samt den administrerende direktør. Denne metode tager udgangspunkt i det tilsyn vi anvender over for aktieselskaber og aktieselskabslignende selskaber. Det vil sige f.eks. det tilsyn, vi fører med DSB og Bornholmstrafikken A/S. Her foregår departementets tilsyn med forhold vedr. selskabets udvikling med bestyrelsen som omdrejningspunkt. Baggrunden for at indrette sig såd an er beskrevet i den rapport, som Transport- og Energiministeriet udarbejdede

Side 19 af 33 Error! Unknown switch argument. sammen med Finansministeriet og Økonomi  - og Erhvervsministeriet i 2003, som hedder ”Staten som aktionær”. Når denne metode blev valgt skyldes det dels, at den har fungeret godt overfor selskaberne  på ministerområdet. Dels vurderede vi, at den ville understøtte bestyrelsens platform i Banedanmark. Formålet var, at bestyrelsen derved skulle få de bedste forudsætninger for at tage fat på de fundamentale og alvorlige problemer i Banedanmark. Når jeg skitserer disse tilsynsmetoder er det fordi vi i dag må  erkende, at vi endte med at forlade os mere på denne del af tilsynet med Banedanmark, end den kunne bære. Vi formåede ikke at skelne skarpt nok mellem de behov, der er for økonomiopfølgning   i forhold til   selskaberne på ministerområdet  , og de behov der er for bevillingsopfølgning  overfor Banedanmark, og som det har vist sig ikke kan centreres omkring selskabsmetoden. Det vurderer vi i dag ikke en god metode, når der er utryghed om økonomistyringen i virksomheden. I vores bestræbelser på at understøtte bestyrelsen er vi endt med at håndtere en for stor del af

Side 20 af 33 Error! Unknown switch argument. vores tilsyn omkring kvartalsmøderne. Banedanmark er fortsat underlagt traditionel bevillingsstyring. Og der finder fortsat en opfølgning sted via finansloven, rammeredegørelser, aktstykkebehandling mv. Men det store fokus på selskabsmodellen har ikke ført til den  skærpelse   af tilsynet med bevillingsoverholdelse og med sikring af korrekt og rettidig information af Finansudvalget i forbindelse med aktstykker mv., som der er brug for. Vi har således overbebyrdet selskabsmodellen, og reelt placeret en del af vores tilsynsforpligtelse hos bestyrelsen, hvilket bestyrelsen ikke har haft de optimale forudsætninger for at håndtere, da den kun har været rådgivende. Det har hidtil været vores opfattelse, at introduktionen af den tredje tilsynsmetode oven på de eksisterende  to tilsynsmetoder var en skærpelse af det samlede tilsyn med Banedanmark, også selvom Banedanmark ved konstitueringen af bestyrelsen udtrådte af departementets koncernledelse og ledelsesinformationssystem. Men vi må erkende, at det ikke blev en skærpelse,   for de forskellige former for tilsyn kommer til at skygge for hinanden og derfor blev det ikke – som tiltænkt – en styrkelse.

Side 21 af 33 Error! Unknown switch argument. Et eksempel herpå har været vore   s opfølgning på den såkaldte 360 mio. kr. pulje, der kritiseres af Rigsrevisionen. Vores opfølgning på denne pulje var ikke intensiv nok, bl.a. fordi vi forventede, at vi ville høre om det fra  Banedanmark, hvis ikke alt gik som det skulle. Alt gik imidlertid ikke som det skulle, men det vidste vi ikke, fordi vi ikke fulgte nok op på den bevilling, som Finansudvalget havde givet Banedanmark.   Det kan konstateres, at vi burde have taget initiativer til at skærpe det   direkte tilsyn med Banedanmarks bevillingsoverholdelse i erkendelse af Banedanmarks mange økonomistyringsproblemer.  Det påpeges også af Rigsrevisionen. Det skete ikke, og det skal jeg overfor Trafikudvalget beklage. Jeg har over for mit departement og Banedanmark klart tilkendegivet, at der ikke har været gjort et godt nok stykke arbejde. Jeg har understreget, at der nu skal gøres alt for at forbedre procedurerne. Det fremtidige tilsyn med Banedanmark Jeg vil nu redegøre nærmere for de    konkrete initiativer vi har taget, og planlægger at tage på baggrund af Rigsrevisionens kritik.

Side 22 af 33 Error! Unknown switch argument. Rigsrevisionens kritik er meget alvorlig, og derfor må den selvfølgelig få konsekvenser for vores tilsyn med Banedanmark . Når man har væ   ret medlem af Folketinget i 22 år, så har man   meget stor respekt for Folketinget. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg lægger afgørende vægt på, at de oplysninger jeg giver til Folketinget er korrekte og troværdige. Det må imidlertid samtidig erkendes,  at en skærpelse af departementets tilsyn ikke gør det alene. Et skærpet tilsyn kan være med til at få problemerne hurtigere og klarere frem i lyset og give Folketinget nogle mere præcise informationer at arbejde med. Men det er Banedanmark, der skal blive bedre og dygtigere til sin opgave. Ansvaret for det ligger hos Banedanmarks ledelse. Vi får kun en varig løsning, hvis dette ansvar løftes. Det er ikke en nem opgave vi står overfor, hverken for departementet eller Banedanmark. Selvom økonomistyringen i Ba nedanmark optimeres, vil der fortsat eksistere en usikkerhed knyttet til tilstanden og alderen på det danske jernbanenet, og det er en usikkerhed, der ikke fjernes med et trylleslag.

Side 23 af 33 Error! Unknown switch argument. Vi kommer derfor igen til at stå i  en situation, hvor det vil være nødvendigt at foretage sikkerhedsbaserede indgreb til gene for trafikken. Hvor der fortsat vil skulle udføres akut vedligehold, hvor forløbet af fornyelsesprojekter ikke til fulde kan forudsiges før man er gået i gang, og hvor der fortsat vil eksistere usikkerhed på licitationer og udbud. Jeg er desværre ikke i en situation, hvor jeg kan garantere for, at der ikke vil være flere   områder der kræver opfølgning. Uanset tilstanden på det danske net, er Banedanmark en virksomhed med alvorlige problemer med styring af sit produkt og sin økonomi. Det skal der sættes ind overfor. Det er derfor afgørende vigtigt, at virksomh eden kommer til at fungere langt bedre og med langt større driftssikkerhed end vi ser i dag. Den første store udfordring er valget af en ny daglig ledelse, som kommer til at stå over for en stor opgave, der vil tage tid. Vi må  derfor også være r   ealistiske og indse, at vi ikke kan undgå at der fortsat i den kommende tid vil opstå problemer med gennemførelse af projekter og overholdelse af budgetter. Bl.a. er der som nævnt fordyrelser af nogle anlægsprojekter ligesom at vi skal håndtere

Side 24 af 33 Error! Unknown switch argument. Banedanmarks merudgifter i 2005 til akut vedligeholdelse. I den situation er det afgørende for mig, at departementet grundigt og systematisk søger at skabe et fuldstændigt overblik over problemerne. Der skal rapporteres rettidigt og korrekt til mig så jeg har grundl ag for at informere Folketinget korrekt og rettidigt. Det gælder også, hvis vi er nødt til at korrigere tidligere afgiven information. Men jeg vil bestræbe mig på i det hele taget at øge kommunikationen om de usikkerheder, der knytter sig til den information jeg afgiver vedrørende Banedanmark. Jeg har derfor besluttet at vores tilsyn med Banedanmark  skal skærpes betydeligt. Denne skærpelse vil være baseret på de grundpiller i tilsynet, som jeg har nævnt tidligere: For det første: tilsynet med overholdelse  af bevillinger og bevillingsregler For det andet: tilsynet med kontrakten For det tredje: selskabstilsynet. Jeg vil gerne understrege, at de forbedringer, som vi nu planlægger, skal ses i sammenhæng med den styrkelse af arbejdet med