Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. 23. september 2005 004 - 234 Trafikudvalget har i brev af 5. september 2005 stillet mig følgende spørgsmål 225 (TRU alm. del   – ./.  Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 225: "Ministeren bedres kommentere henvendelsen af 1. september 2005 fra Mikael Beck Andersen, Vanløse, jf. TRU alm. del  – Svar: Trafikudvalget har bedt om mine kommentarer til en henvendelse fra Mi- kael Beck Andersen, som er buschauffør i København. Mikael Beck A  n- dersen er utilfreds med tilstanden i den kollektive trafik og synes, at det i de sidste 3 år er blevet ”meget surt” at være buschauffør. Mikael Beck A n- dersen nævner bl.a., at togene ikke kan o  verholde køreplanen, at der er in d- ført k ø der er nedlagt og ændret buslinier. Endvidere finder han ikke, der gøres nok for fremkommeligheden for busserne, idet der bl.a. efter hans mening er kommet for mange vejbump og vejindsnæ  vringer. Han mener desuden, at tilkomsten af Metroen er årsag til de æ   ndringer i busbetjeningen, som er gennemført, at M etroen tit holder stille, og at der så ”bare sættes busser ind”, samt at dette går ud over budget  tet for den øvrige kollektive tr afik. Sommerens driftsforstyrrelser på S -tog og regional- og fjerntog, skal jeg være den første til at beklage, men jeg mener, at sikkerheden må gå frem for alt. Som det vil være Trafikudvalget bekendt, er sporenes tilstand   des- værre et generelt problem på det danske jernbanenet, som skyldes, at ski   n- nerne gennem mange år er blevet nedslidt i en grad, der gør, at der er o  p- stået et stort vedligeholdelsesefterslæb. Vi må desværre indstille os på en mangeårig indsats for at få in  dhentet det efterslæb. Metroen havde nogle begyndervanskeligheder, men Metroens driftsstabili- tet er nu meget overbevisende og langt bedre, end andre kollektive trafik- systemer i hovedstadsområdet kan præstere. Jeg kan i øvrigt oplyse, at når Metroen i tilfælde af driftsforstyrrelser indsætter busser, så er det driftsse l- skabet og ikke HUR’s bustrafik eller anden kollektiv trafik, der betaler. Ansvaret for bustrafikken i hovedstadsområdet påhviler HUR, og det er rigtigt, at HUR i samarbejde med kommunerne i området har besluttet at foretage omlægninger af bustrafikken, som også har indebåret omlæ g-
p. 2/2 ning/nedlæggelse af nogle buslinier. Der har været tale om både en tilpa s- ning af busbetjeningen til Metroen, men også om f.eks. indførelse af A  - busnettet med hyppige afgange, som kræver mange re  ssourcer. HUR har oplyst, at der de sidste 3 år næsten udelukkende er gennemført køretidsstramninger i forbindelse med gennemførelse af fremkommeli  g- hedstiltag, som har gjort det muligt for bussen at komme hurtigere frem i trafikken. Det er mit indtryk, at HUR til stadighed arbejder sammen med kommuner- ne om tiltag, der kan forbedre busfremkommeligheden på udvalgte steder, hvor der er problemer, men Mikael Beck Andersen mener ikke, at det er godt nok. Med hensyn til etablering af vejbump og vejindsnævringer er det også et lokalt ansvarsområde, og prioriteringen af hastighedsnedsættelser for bi   l- trafikken kontra fremkommeligheden for bustrafikken foregår derfor på lokalt niveau. HUR har i øvrigt en klar holdning til vejbump: Bump og busser hører ikke sammen, og HUR har i august måned udsendt en pjece ”Bump og busser” til alle kommunerne i hovedstad  sområdet, som forklarer HUR’s holdning og anviser alternative løsninger til hastighedsdæmpende foranstaltninger. Regeringen har meldt ud at ville arbejde for etablering af en Metrocityring, som vil bevirke et betydeligt kvalitetsløft i den kollektive trafik i hovedst a- den, bl.a. fordi man så vil kunne afvikle en stor del af den kollektive trafik under jorden med hyppige afgange, færre forsin  kelser og dermed bedre re- gularitet end med bustrafik. En stor del af en Cityrings passagerer forventes at være tidligere buspassagerer. I forbindelse med kommunalreformen, vil ansvaret for den kollektive bus- trafik i endnu højere grad blive et lokalt anligg ende, idet ansvaret for om- fanget af og betalingen for den lokale busbetjening i den enkelte kommune fremover påhviler kommune rne. Herved bringes beslutningerne tættere på de berørte, og det forventes derfor, at der i beslutninger om prior iteringen af serviceniveauet for busbetjeningen i højere grad kan inddrages lokale øn Oplysningerne på det medsendte ”klippekort” kan ikke umiddelbart ge   n- kendes hos HUR, der i øvrigt har oplyst, at der ikke p.t. er lagt op til besp a- relser i busdriften. Med venlig hilsen Flemming Hansen