Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Færdsels- og våbenkonto- ret Sagsnr.: 2005-151-0036 Dok.: NIW40327 Besvarelse af spørgsmål nr.   209 fra Folketingets Trafikudvalg. Spørgsmål: ”Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 12. og 14. august 2005 fra Bjørns Køreskole, jf. TRU alm. del  – Svar: Det anføres  bl.a. i henvendelserne fra Bjørns Køreskole, at   politiet bør administrere prøvest der- ne, således at den praktiske køreprøve afvikles, hvor der er ledig kapacitet, hvilket også sikrer, at eleven ikke på forhånd er bekendt   med de mulige prøveruter fra sin køreundervi  sning. Det anføres endvidere i henvendelserne, at der bør stilles krav om teoretisk efteruddannelse af kørelærere, og at alle kørelærere bør udstyres med et autorisationsnummer, der skal anføres  i elevernes kørekort, hvilket muliggør en eft  erfølgende kontrol af  kvaliteten af kørelæreres u nde   r- visning af elever. Det anføres herudover  i henvendelserne, at der bør være    strammere regler for kravene til indvan- dreres danskkundskaber, før de starter på køreuddannelsen, ligesom der fremsættes en ræ kke bemærkninger om anv  endelsen af tolke under køreuddannelsen. Endelig stilles der forslag om skemalagt trafikundervisning i skolerne. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspol  iti- chefen, der har oplyst følgende: ” Justitsministeren kan i henhold til færdselslovens § 56, stk. 5, fastsætte de nær mere krav for køreu ddannelsen. Dette er sket i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 2003 om kørekort (kørekortbekendt  gørelsen), i undervis ningsplanerne for køreuddannelsen til de forskellige kørekortkategorier samt i Justitsministeriets ci  r- kulære nr. 107 af 22. september 2003 om kørekort.

- 2 - Det fremgår af kørekortbekendtgørelsens § 44, at den praktiske prøve først kan b eram- mes, når teoriprøven er bestået. Ve   d den praktiske prøves aflæggelse skal unde   rvisnin- gen på køreteknisk anlæg være gennemført, og den kørelærer, der har undervist ansøg e- ren på køreteknisk anlæg, skal ved sin underskrift på ansøg ningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fun det sted. Det følger af §  21 i kørekortcirkulæret, at dersom det konstateres umiddelbart in   den el- ler i løbet af afholdelsen af en teoriprøve eller en praktisk prøve, at en eller flere af b   e- tingelserne i kørekortbekendtgørelsen for udstedelse af kørekort    ikke er opfyldt, kan den prøvesagkyndige efter omstændighederne afvise eller afbryde prøven, som herefter anses som ikke bestået. Ifølge kørekortbekendtgørelsens § 3 er der frit prøvestedsvalg, og ansøgning om k ør e- kort kan indleveres til ethvert kørekor tkontor, uanset hvor i Danmark ansøge ren har bopæl. Et prøvested skal indeholde sådanne udfordringer, at aspirantens færdigheder i at b e- herske køretøjet i forhold til vejforhold, vejaf  mærkninger samt andre køretøjer og tr afi- kanter i øvrigt (tra fiktæth  ed) kan afprø ves i nødvendigt omfang. Det kan i den fo rbin- delse oplyses, at Rigspolitichefen har nedsat en arbejdsgruppe, der med udgangspunkt i det gældende regelsæt for køreu ddannelsen skal gennemføre et ud redningsarbejde og fremkomme med forslag til fastsættelse af generelle ret  ningslinier for, hvilke trafikale forhold et prøvested som et minimum skal inde holde for at kunne anvendes til afvikling af praktiske prøver. Arbejdsgruppen forventes at afslutte sit a rbejde i efteråret 2005. Hvis en ansøger ikke i fornødent omfang kan tale og forstå dansk eller et frem   - medsprog, som den prøvesagkyndige behersker, skal der ved såvel teoriprøve som praktisk prøve anvendes tolk. Politiet u dvælger tolken, og udgifter til tolk afhol  des af ansøgeren. Det fremgår af de retningslinier, der gælder for prøvesagkyndige ved køreprøver, at a n- søgere, der må forventes at kunne tale og forstå dansk i fornødent omfang, som u d- gangspunkt ikke har krav på anve ndelse af tolk ved køreprøven. Dette gælder blandt andet indvandreres børn, der er født i Danmark, og som derfor har fulgt et nor  malt dansk skoleforløb. På baggrund af en udtalelse fra Ministeriet for Flygt  ninge, Indvan- drere og Integration om de danskkurser, som personer, der har opnået dansk indfødsret efter 2002, skal have gennemført, finder  Rigspolitichefen, at denne personkreds som udgangspunkt heller ikke har krav på anven delse af tolk ved kørepr ø Det er Rigspolitichefens opfattelse, at en ordning som den foreslåede, der sam menstil- ler oplysninger om færdselsuheld og de involverede trafikanters køreud   dannelse, vil være forbundet med ganske betydelige usikkerhedsmomenter. Det er samtidig Rigspolitichefens opfattelse, at et køreuddannelsesforløb, der omfatter alle delmålene i den relevante undervis ningsplan for køreuddannelsen, vil give ele verne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som bilister mø  der i færdslen. Eleverne vil få viden om de færdselsregler og andre lovbe   stemmelser, der har bety d-

- 3 - ning, samt færdighed i at bedø   mme færdslen kritisk og føre kø selv og andre.” Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at indholdet af kørelæreruddannelsen for tiden er un- der revision. For så vidt angår forslaget om   skemalagt trafikundervisning i skolerne har Justitsministeriet ind- hentet en udtalelse fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet har bl.a. oplyst, at det følger af folkeskolelovgivningen, at færdsel   slære er et obligatorisk emne i grundskolen (1.-9. klasse). Eleverne skal således s om en del af undervisningens slutmål  tilegne sig kundskaber og færdi der i sikker trafikal adfærd, der sætter dem i stand til at vurdere faktorer, der har betydning for egen og andre trafikanters sikkerhed, og eleverne skal tilegne sig kundskaber og færd  igheder i samspil og risici, der sætter dem i stand til at vurdere risici i forbindelse med køretøjer, traf ikan- ter og veje. Undervisningsministeriet har endvidere oplyst, at det følger af lov om friskoler og private grun d- skoler m.v., at der i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) skal gives en undervis- ning, der står mål med folkeskolens undervisning,   og at de slutmål, som sådanne skoler   skal fast- sæt  te for deres undervisning, som minimum skal stå mål med de slutmål, der gælder for folk e- skolens obligator iske fag og emner. Det er på den baggrund  Undervisningsministeriets vurdering, at der ikke er behov for yderligere bestemmelser om undervisning i færdselslære. Justitsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at ministeriet ikke har kendskab til   de konkrete sager, som er beskrevet i henvendelsen fra Bjørns Køreskole  . For så vidt angår sagen   om gennemførelse af lektioner i manøvrer på køreteknisk anlæg kan Ju- stitsministeriet dog generelt oplyse, at det følger af kørekortbekendtgørelsens § 27,    stk. 1, at kø- relæreren og køreeleven i ansøgningen om kørekort bl.a. skal afgive erklæring om, at kr avene efter bekendtgørelsens § 32 om antallet af lektioner, der skal gennemføres i manøvrer på kør e- teknisk anlæg, er opfyldt. Manglende afgivelse af sådan  erklæring straffes efter   kørekortbekendtgørelsens   § 104, nr. 1, med bø , mens afgivelse af urigtig erklæring herom straffes efter straffelovens § 163 med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

- 4 -