Notat Bilag Dato J.nr. : : : : 29. juni 2005 004 - 193 Notat om brug af ny trafikprognosemodel I de senere år har der været et stigende fokus på prognoseusikkerhed ifm. offentlige anlægsprojekter, og der er løbende sket forbedringer. Eksempe   l- vis anvendes der stadig mere systematisk følsomheds - og usikkerhedsana- lyser. Dette gælder både ved beregning af anlægsomkostninger, hvor der mere konsekvent end tidligere benyttes den såkaldte successive kalkulat i- ons metode, og ifm. med prognoser og tidsgevinstberegninger m.m. Prin- cipperne for håndtering af usikkerhed er behandlet i Transport - og Energi- ministeriets ”Manual for samfundsøkonomisk analyse” fra 2003. Udover løbende at forbedre metoderne indenfor trafikberegninger, er der på Danmarks TransportForsk ning oprettet et modelcenter. Modelcentret vil i samarbejde med øvrige aktører på området tilvejebringe et fælles grun d- lag for opstilling af trafikmodeller og gennemførelse af trafikbere gninger samt systematisk indsamle erfaringer med brug af trafikprognosemodeller til brug for den løbende forbedring af disse modeller. Udviklingen af nye metoder følges med interesse. Reference class for e- casting metoden, hvor man som beregningskontrol sammenligner resultatet af en trafikberegning med hvad der rent faktisk er sket i nogle andre tilsva- rende projekter, kan være et udmærket supplerende bidrag til de følso m- heds- og robusthedsvurderinger, der allerede udarbejdes. Det forudsætter imidlertid, at det er muligt, at definere hvad der menes med ”tilsvarende”. Rreference class forecasting kræver, at man identificerer et antal udførte og relevante referenceprojekter, der i forhold til det aktuelle projekt skal være tilstrækkelig varieret til at kunne danne grundlag for en statistisk fordeling, men ikke mere forskellige, end at de i tilstrækkelig grad kan sa  mmenlignes med det aktuelle projekt. For disse udvalgte referenceprojekter skal der indsamles prognosedata fremlagt på beslutningstidspunktet og ti lhørende data for den faktisk udvikling. Ud fra disse data udarbejdes en sandsynlig- hedsfordeling, som anvendes som grundlag for at korrigere aktuelt opstil- lede prognoser samt vurdere den tilhørende usikkerhed. For at kunne uda r- bejde en sådan sandsynli ghedsfordeling kræves et tilstrækkeligt statistisk grundlag, hvilket typisk vil sige 20-30 referenceprojekter, der skal leve op til ovennævnte betingelser. Heri består det væsentligste problem ifm. metodens praktiske anve   ndelse. I Danmark er der eksempelvis kun gennemført få større jernbaneprojekter i nyere tid, og disse er ikke nødvendigvis sammenlignelige. Hertil indvender artiklens forfattere, at de bagvedliggende analyser viser, at der ikke er no-

Side 2 af 2 gen særlig forskel landene imellem, og at der heller ikke er sket ændringer henover den undersøgte 30 -årsperiode. Artiklens påstand o m grundlæggende international og tidløs sammenlign   e- lighed synes ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Påstanden synes vansk   eligt dokumenterbar set i lyset af, at der for de fleste lande netop findes så få projekter, at de næppe kan udgøre et statistisk v   alidt grundlag for at kunne konkludere, om der er betydende forskelle mellem specifikke planlæ  g- ningskulturer eller forskellige prognosemetoder eller ej. Sådanne karakter i- stika kunne meget vel være en nødvendig parameter for sammenligneli   g- hed, og burde derfor inddrages ved fastlæggelsen af referencepr  ojekter. To projekter, der teknisk og økonomisk ligner hinanden, kan af mange forske l- lige grunde være behandlet meget forskelligt metode  - og datamæssigt. Det ville derfor være betænkeligt at anvende samme korrekt ion for sådanne projekter. Metoden synes endnu ret teoretisk og uprøvet i forhold til praktisk anve n- delse, især fordi det nødvendige datamateriale ikke umidde   lbart foreligger, hvilket måske er baggrunden for, at fremgangsmåden endnu ikke er blevet praktiseret indenfor prognoseområ det. For de to største danske jernbaneprojekter i nyere tid  – Storebæltsforbi n- delsen og Øresundsforbindelsen   – viser en nærmere granskning af de fre m- lagte prognoseforudsætninger på beslutningstidspunktet, at    der ikke er no- get grundlag for at mene, at de fremlagte prognoser var sat hverken for højt eller for lavt. En umiddelbar anvendelse af det i artiklen fremlagte datama- teriale ville således have ført til fejlagtige nedskrivninger af prognoserne for både Storebælt og Øresund og ville s åledes have ført til et mere fejlb  e- hæftet grundlag end det fremlagte. Resultatet for disse to specielle proje  k- ter udgør naturligvis ikke et tilstrækkeligt grundlag for en generel bedø m- melse af prognoser i danske beslutningsgrundlag, men er dog en indikation af, at det vil være alt andet end uproblematisk at anvende den foreslåede metode på det foreliggende datagrundlag. Ved en del infrastrukturprojekter viser det sig i øvrigt, at den fulde effekt først sker nogle år efter åbningen. Derfor er det vigtigt fo   r evt. sammenlig- ninger med andre projekter, at det gøres klart om trafikberegningerne er opstillet med henblik på beskrivelse af korttids - eller langtidseffekten. At gennemføre valide sammenligninger i større stil på et empirisk grun   d- lag, som er artiklens hovedtanke, er dog bestemt et interessant forslag, men det vil kræ  ve en omfattende seriøs evaluering af et stort antal realiserede projekter, hvilket ikke hidtil har været u  dført. Det er ikke så enkelt, som det måske kunne lyde, at foretage disse nødve  ndige før/efter -sammenligninger, som er forudsætningen for en seriøs anvendelse af den foreslåede metode. Data er ofte vanskeligt tilgæ  ngelige, og der er mange muligheder for at misfortolke foreliggende oplysninger.