Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 17. juni 2005 004 - 000174 Trafikudvalget har i brev af 24. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål 159 (alm. del – Svaret vedlæg  ges i 5 eksemplarer. Spørgsmål 159: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. maj 2005 fra Dansk Jernbaneforbund, Fagligt Fælles Forbund og Dansk Metal samt talepapir i forbindelse med foretrædet for udvalget den 2. juni 2005 vedrørende o   m- dannelse af Banedanmark til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) med mulighed for lånefinansi ering, jf. alm. del – Svar: En række forbund, der organiserer medarbejdere i Banedanmark, har he  n- vendt sig til Folketingets Trafikudvalg med et forslag om, at Banedanmark omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, hvilket skulle sikre be  d- re togdrift, større sikkerhed og mere tilfredse ku nder. Det er dog svært umiddelbart at se, hvordan en ændring af Banedanmarks organisatoriske status fra statsvirksomhed til selvstændig offentlig vir  k- somhed i sig selv forbedrer jernbanedriften i Danmark. Udgangspunktet for forbundenes forslag er den succes, som DSB har haft efter omdannelse til selvstændig offentlig virksomhed. Men Banedanmark har ikke samme udgangspunkt, som DSB havde. Godt nok har Banedanmark opnået en række positive resultater de seneste år. Virksomheden har været igennem en betydelig trimningsproces, således at vi i dag får langt mere jernbane for pengene end vi gjorde tidligere. Ved en aktiv udbudsstrategi har Banedanmark i forrige rammeaftaleperiode så- ledes opnået en effektivisering på knap 10 pct., hvilket er ga  nske flot.

Side 2 af 6 Men der er stadig en række utilfredsstillende forhold angående Baneda   n- marks styring af økonomi og produktion. Der er b landt andet igen konsta- teret overskridelser af Banedanmarks bevillinger. På denne baggrund har jeg måtte udskyde tidspunktet, hvor Banedanmarks rådgivende bestyrelse skifter status. At det er nødvendigt med en grundig opfølgning på disse forhold, unde   r- steges af den alvor de behandles med i Folketingets Finansudvalg, som har bedt Rigsrevisionen om at undersøge fo rholdene. Det er ikke tidspunktet, hvor vi kan reducere den politiske kontrol med Banedanmark. Men hvis bestyrelsens handlingsplan for genopretning af Banedanmarks økonomi - og produktionsstyring på tilstrækkelig trovæ rdig vis sandsynliggør, at den forebygger gentagelser, vil det igen blive r elevant at overveje, at lade den rådgivende bestyrelse skifte status. Hvis denne pr o- ces skal kunne videreføres  med placering af yderligere ansvar hos Bane- danmark, er det af afgørende betydning, at der bliver skabt tillid til Ban e- danmark i det politiske system gennem en vedvarende god præstation fra Banedanmarks side. Hertil kommer, at vi endnu ikke har set effekten af det nye koncept med en bestyrelse og kontraktstyring, som blev introduceret på grundlag af Lov af Banedanmark fra 2003. Selv om jeg således ikke finder tidspunktet inde til en ændring af Ban   e- danmarks status fra statsvirksomhed til selvstændig offentli  g virksomhed, vil jeg gerne kommentere henvendelsen fra forbundene. På en række punkter er det nærmest umuligt at se forskellen på dagens og det foreslåede B anedanmark. Rapporten fremhæver, at ved en omdannelse af Banedanmark til selvstæ n- dig offentlig virksomhed vil ledelsens sammensætning og komp  etencer blive fastlagt klart, og at medarbejderne skal udpeges til bestyrelsen. Hertil er at bemærke, at allerede nu fastlægger Lov om Banedanmark både lede l- sens sammensætning og kompetencer klart, og der sidder i   dag medarbej- derrepræse  ntanter i bestyrelsen. Af det udleverede talepapir fremgår, at forbundene finder, at ledelseshi e- rarkiet har for mange niveauer i forhold til private virksomheder. En æ  n- dring af dette forudsætter ikke omdannelse af Banedanmark til en   selv- stændig offentlig virksomhed   – det kan gøres i alle tilfælde. Banedanmarks formål er allerede relateret til gældende lovgivning, som det foreslås i rapporten, og her er Banedanmarks kerneområder også b   e- skrevet.

Side 3 af 6 Rapporten foreslår, at der indgås en tiå   rig kontrakt mellem Banedanmark og Transport- og Energiministeriet. Der blev den 11. april 2005 netop ind- gået en kontrakt mellem parterne gældende for to år men med sigtelinier for yderligere otte år  – sigtelinier som Banedanmark ifølge kontrakten kan lægg  e til grund for sin langtidsplanlægning. Dermed er der tilvejebragt m  u- lighed for, at Banedanmark kan udarbejde og følge de langsigtede planer, som rapporten efterlyser. Når denne første kontrakt er toårig med otteårige sigtelinier (den første DSB-kontrakt var etårig uden sigtelinier) skyldes det, at partierne bag tr a- fikaftalen til efteråret vil optage forhandlinger om endeligt at fastlægge må lene og de økonomiske vilkår for perioden frem til 2014. Jeg undrer mig særligt over to ting i rapporten: For det fø rste omtaler man frikøb af tjenestemænd ved omdannelse af B   a- nedanmark til aktieselskab. Hertil må jeg sige, at regeringen ikke har pl a- ner om et sådant skridt. Derimod vurderer vi fordele og ulemper ved et salg af Banedanmarks entreprenørvirksomhed Entrepri se. For det andet nævnes, at Banedanmark som en selvstændig offentlig vir k- somhed vil bevare Banedanmarks spidskompetencer og undgå både mass  i- ve fyringer og udbetaling af rådighedsløn til virksomhedens 1407 tjen  e- stemænd. Jeg er ikke bekendt med planer om fr  ikøb eller afsk edigelse af samtlige Banedanmarks tjenestemænd. Vi vil selvfølgelig ikke fjerne ek   s- pertise, som er nødvendig for, at virksomheden kan opfylde de i Lov om Banedanmark definerede opgaver. Hvad er så det nye i rapporten? Jo, forbundene peger p å en lø  sning, som - hævdes det   - vil hjælpe ledelsen i Banedanmark til at råde bod på ma ngel på ledelsesredskaber og økonomiske muligheder. Hovedbudskabet – og det nye i rapporten     – er påstanden om, at en omda    n- nelse til en selvstændig offentlig virksomhe  d vil give den fordel, at forbed- ringer af skinner og signaler kan finansieres ved låneoptagelse og de rmed udjævne udgifterne over en årrække. Men for det første kan staten  – hvis den ønsker at anvende lånefinansi ering - gøre det direkte uden en selvstændig    offentlig virksomhed som mellem- led, og for det andet skal betalingen over finansloven øges med kapitalo m- kostningerne, og det fremmer ikke den afkobling fra finansloven, som for- bundene foreslår. Her er vi ved sagens kerne. Fagforbundene ønsker gennem låneo  ptagning flere penge til forbedring af det danske jernbanenet. Det er et helt legitimt ønske, men vi gør, hvad vi kan under hensyntagen til, at a  ndre sektorer –

Side 4 af 6 f.eks. sygehuse og ældrepleje   – også skal have tilført midler fra statskassen, som ikke er uudtømmelig. Denne regering lægger stor vægt på jernbanenettets genopretning. Sammen med partierne bag trafikaftalen af 5. november 2003 gør vi faktisk en hist o- risk stor indsats. I trafikaftalen er der afsat knap en milliard kroner ekstra om året til jernbanen ettet, og det er forudsat, at der i perioden frem til 2009 sæ  rligt satses på at forbedre togenes regularitet, hvorefter der fra 2010 iværksættes en løbende genopre tning af jernbanenettet. Til efteråret mødes regeringen med forligspartierne for at revurder  e trafik- aftalen. Udgangspunktet er, at de økonomiske ra mmer ligger fast, men vi skal sikre, at de mange midler udnyttes bedst muligt, og at Banedanmarks effektiviseringer kan omsættes til gavn for jer  nbanen. Desuden tyder den seneste tids udvikling på, at  der skal ses nærm  ere på især spørgsmålet om regularitet, signaler og prioriteringen mellem anvendelse af midler til akut vedligeholdelse og til fornyelse. Specielt spørgsmålet om fornyelse af signaler fylder meget i rapporten. Jeg har bedt Banedanmark om et beslutningsgrundlag, der viser behovet for et nyt togkontrolsystem og angiver en eller flere løsningsmuligheder. Men jeg vil understrege, at der i trafikaftalen allerede er afsat i større lsesorden en kvart milliard kroner årligt til fornyelse og vedligeh oldelse af signalerne. Jeg vil her benytte lejligheden til at understrege, at sammenlignet med an- dre lande fungerer jernbanen i Danmark ikke så dårligt som det ofte fre  m- stilles. Tilfredsheden med jernbanebetjeningen i Danmark ligger faktisk på et forholdsvis højt niveau sammenlignet med andre lande, og i 2004, hvor regulariteten var dårlig, steg antallet af rejser med DSB faktisk med knap 2,8 mio. (knap 2 pct.) i forhold til 2003. Endelig nævner rapporten, at salg af ikke  -kerneområder kan komme på tale, uden at komme nærmere ind på hvilke områder eller under hvilke fo r- hold det tænkes praktiseret. Derfor vil jeg knytte nogle kommentarer til situationen vedrørende Banedanmarks entreprenørvir  ksomhed Entreprise. I 2004 slog konkurrencen på det danske marked fo r jernbanetekniske ydel- ser for alvor igennem. Entreprise tabte markant flere udbud end tidligere. Når en entreprenørvirksomhed som Entreprise udsættes for en så stærkt stigende konkurrence, må man tilpasse virksomheden på en måde, der a   f- spejler de nye markedsforhold. Sammen med blandt andet Banedanmark har vi vurderet Entreprises frem- tidsudsigter. Vi undersø Umiddelbart tror jeg, at det kan give virksomheden nye muligheder for at sikre sin overlevelse og dermed et stort antal arbejdspladser.

Side 5 af 6 Konkret undersøger en arbejdsgruppe en meget bred vifte af forhold, he r- under skal: tjenestemændenes fremtid drøftes med personaleorganisati   onerne, værdien af Entreprise vurderes, konkurrenceforholdene afdækkes og der skal foretages sonderinger for at belyse, om der er købere til virksomheden. Når den nedsatte arbejdsgruppe har færdiggjort sit beslutningsoplæg vil spørgsmålet om salg af Entreprise blive drøftet politisk. Hvis vi er ambiti   ø- se og træffer en beslutning om   et salg i september, tror jeg, at det kan gen- nemfø Det er her meget vigtigt at bemærke, at Entreprise ikke som en del af B  a- nedanmark som selvstændig offentlig virksomhed kan få de samme vilkår som de private konkurrenter. For eksempel skal også selvstændige offentlige virksomheder følge de s å- kaldte kontrolbudsregler, hvilket binder virksomheden i dens fordeling af omkostninger på tilbuds listen. Ligeledes skal der medregnes fuldt dæ  k- ningsbidrag på alle tilbud, man kan derfor ikke  i perioder med overkapaci- tet sætte prisen ned. Og Entreprise vil stadig, i modsætning til konkurre n- terne, ikke frit og hurtigt vælge underleverandører, hvis man finder det fo   r- delagtigt. Afslutningsvist vil jeg bemærke, at de personalemæssige forhold omta ltes i rapporten uden at der lægges op til f.eks. de nødvendige ændringer af m ø- detidsreglerne. I talepapiret siges, at forbundene altid er parate til at samarbejde om en løsning, som er i balance i forhold til det private arbejdsmarked, og at de gerne stiller op til en konstruktiv dialog. Banedanmark har tidligere været i dialog med organisationerne om en æ n- dring af overenskomsterne bl.a. vedrørende det såkaldt mødetid   sspørgmål for at opnå en effektivisering af  Entreprise. Disse drøftelser stoppede i sommeren 2004 uden resultat. Banedanmarks direktion tog i foråret 2004 kontakt til de faglige organis a- tioner med henblik på en dialog om dels udviklingen af Entrepr ise, dels den organisatoriske udvikling af Banedanmark som helhed (herunder det fremtidige behov for personale i hele virksomheden). Denne dialog var

Side 6 af 6 ganske omfattende med afholdelse af bl.a. seminarer og primært med de  l- tagelse af Dansk Jernbaneforbund, HK Trafik & Jernbane og SID. Dialo- gen fortsatte over sommeren 2004, men tabte momentum op til Dansk Jernbaneforbunds kongres i oktober 2004. Banedanmarks direktion har efterfølgende flere gange taget kontakt til de faglige organisationer for at genoptage dialogen om disse spørgsmål. For ganske nylig er der afholdt indledende møder med relevante fagl ige forbund med henblik på at forhandle en løsning vedrørende ansættelsesvi l- kårene for tjenestemændene i Entreprise efter et eventuelt salg af virkso   m- heden til et selvstændigt se  lskab. Disse møder betragter jeg som en prøvesten for forbundenes villighed til konstruktivt at diskutere de vanskelige udfordringer, som Banedanmark står overfor. Med venlig hilsen Flemming Hansen