Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 1. juli 2005 409 -3 Trafikudvalget har i brev af 19. maj 2005 stillet mig følgende spørgsmål 148 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Svaret vedlægges i 5 eksempl  arer. Spørgsmål 148: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. maj 2005 fra Rosen- holm Kommune vedrørende Masterplan for infrastrukturen på Djursland, jf. alm. del –  bilag 183" Svar: Rosenholm Kommune har med brev af 11. maj 2005 fremsendt en ”M a- sterplan for infrastrukturen på Djursland” til Folketingets Trafikudvalg og samtidig anmodet om foretræde for udvalget. Trafikudvalget har med brev af 19. maj 2005 bedt mig kommentere Ma- sterplanen, som er udarbejdet af Djurslands Udviklingsråd (DUR) som u d- gør es af de 8 nuværende Djurslandskommuner og Århus Amt. Masterpl a- nen beskæftiger sig med både kollektiv trafikområdet som havneområdet og vejområdet. Ad kollektiv trafik For så vidt angår den kollektive trafik, gøres i Masterplanen bemærkninger om baneområde t, pendlerbustrafikken samt trafikkøb.   For så vidt angår baneområdet, skal jeg bemærke, at de aktuelle planer all e- rede er i overensstemmelse med intentionerne i masterplanens forslag for Grenåb anen. Der er således netop gennemført en omfattende opgrader  ing og modernisering af banestrækningen mellem Århus og Ryomgård, som betyder at tophastigheden er forhøjet til 100 km i timen. Køreplanen er fo  r- bedret med flere tog og væsentlige rejsetidsforbedringer. E  ndelig vil der blive indsat nye tog på banen.

Side 2 af 3 Der foregår løbende sonderinger mellem staten og Århus amt om en eve n- tuel samdrift af Odderbanen og Grenåbanen med henblik på at realisere mulige gevinster og effektiviseringer ved en eventuel samdrift. Jeg skal afstå fra at kommentere på synspunkterne om pendl  erbustrafikken, da dette alene er et lokalt ansvar. For så vidt angår trafikkøb, er jeg naturligvis enig i, at samspillet i den re- gionale kollektive trafik bør være så god som mulig. Målet om at sikre k o- ordination mellem de enkelte dele af den kollektive trafik er derfor et vig- tigt udgangspunkt for den netop vedtagne lov om trafikselskaber, som ud- stikker de overordnede rammer for den kollektive trafik i fremtiden. Men det er også en bærende ide bag reformen, at trafikkøbet i sidste ende må placeres hos den  part, som skal betale regningen. Trafikselskaberne får derfor ansvaret for – på kommuners og regioners vegne     - at indkøbe bustr a- fik og togtrafikken med privatbaner indenfor selskabets område, hvorimod staten indkøber den del af togtrafi kken, som den betaler for. Ad havneområdet For så vidt angår havneområdet, nævnes i Masterplanen Grenaa Havn. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Grenaa Havn er organiseret som et kom- munalt ejet aktieselskab. Den største udvidelse af havnen, som er foretaget, er netop blevet  indviet. Vi følger i Transport - og Energiministeriet med interesse den spæ  ndende udvikling, som havnen er inde i.   Ad vejområdet For så vidt angår vejområdet, nævnes i Masterplanen bl.a. motorvejen Sø f- ten-Skødstrup, motortrafikvejen Sdr. Borup -Assentoft, motorvej til Århus Lufthavn, opgradering af en række øvrige vejforbindelser og etablering af en ny forbindelse over Randers Fjord. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at statens veje på Djursland, herunder R u- te 15, 16 og 21, med den vejlovændring, der trådt   e i kraft den 1. januar 1998, overgik til Århus Amt. I forlængelse af den gældende ansvarsford e- ling på vejområdet har eventuelle initiativer til nyanlæg og udbygni nger i forhold til disse veje herefter påhv ilet Århus Amt. Jeg har fra Vejdirektoratet modtaget en redegørelse for amtets planer ve d- rørende de pågældende veje og status for eventuelle anlægsprojekter mv. Der tages i den forbindelse forbehold for, at der, som det fremgår, er tale om projekter, som Vejdirektoratet ikke selv bestyrer og derfor ikke har de- tailkendskab til.

Side 3 af 3 For så vidt angår de to anlægsprojekter, Sdr. Borup -Assentoft og Søften - Skødstrup  – også kaldet ”de to hængsler” – kan jeg på den baggrund opl    y- se, at tankerne om disse to vejforbindelser stammer tilbage fra en analyse af behov og muligheder for højklassede vejfo rbindelser på Djursland, som Vejdirektoratet – bl.a. i forlængelse af den politiske aftale om Storebælt – foretog i begyndelsen af 1990’erne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i det ”nordlige hængsel”, Sdr. Borup - Assentoft, indgår en omfartsvej, som leder trafikken mellem Ra n- ders og Grenaa syd om Assentoft. Denne omfartsvej blev anlagt af staten i 1995. Det skal endvidere bemærkes, at de vestligste 2   km af Søften - Skødstrup -motorvejen er sammenfaldende med den eksisterende 4-sporede Søftenvej med tilslutning til Den Jyske M otorvej, der i dag er statsvej. Århus Amt har efter amtets overtagelse af vejforbindelserne på Djur   sland gennemført VVM -undersøgelser for de to ”hængsler” og reserv eret arealer hertil i regionplanen. Som følge af kommunalreformen vil de veje på Djursland, der var statsveje før 1998, igen blive statsveje fra 2007. Med statens ove rtagelse af rute 16, Grenå -Randers pr. 1. januar 2007 vil en eventuel gennemførelse af den r e- sterende del af det ”nordlige hæng   sel”  – motortrafikvejen  Sdr. Borup   - Assentoft således skulle indgå i overvejelserne vedrørende den fremtidige statslige investeringsplanlægning. Århus Amt har i marts 2005 igangsat anlæg af det ”sydlige hængsel”, m o- torvejen Søften -Skødstrup, med forventet  åbning 2008. Århus Amt er a   n- svarlig for projektets gennemførelse frem til 2007, hvorefter staten efter aftale med amtet overtager færdiggørelsen af projektet. I projektet indgår, at staten etablerer de vestligste 2 km af Søften -Skødstrup -motorvejen ved ombygning af den eksisterende statsvej, så ledes at hele strækningen fra Søften til Skødstrup udgør en samlet motorvej   sstrækning. For så vidt angår tankerne om anlæg af en ny forbindelse over Randers Fjord, skal jeg i forlængelse af mit svar af 15. november 20  04 på udvalgets spørgsmål 32 fastholde, at spørgsmålet om et eventuelt statsligt bidrag til projektet må vurderes på baggrund af et mere detaljeret beslutningsgrun  d- lag, herunder bl.a. under inddragelse af egentlige beregninger af projektets rentabilitet. Endvidere vil statens eventuelle rolle i et sådant projekt som nævnt skulle ses i lyset af den omfordeling af det offentlige vejnet, der sker i forbindelse med implementeringen af kommunalreformen.     Med venlig hilsen Flemming Hansen