Spørgsmål 12 4
Kan ministeren i forlængelse af samrådet oplyse, om der kunne ligge nogle fordele ved sa mdrift
mellem overvågningen af skibsfart og andre typer af overvågning af de danske farvande som f.eks.
overvågning af olieforurening.
Svar:
Opgaven med at overvåge skibsfarten i danske farvande er udsprunget af ønsket om til stadighed at
kunne håndhæve dansk suverænitet
.
Ud over den militær relaterede overvågning benyttes søværnets overvågningssystemer i dag til
løsning af en lang række opgaver, herund er monitering af den civile skibsfarts passage af danske
farvande.
Ved Søværnets Operative Kommando og marinedistrik terne opbygges der i dag ved hjælp af
informationer fra en række bidragsydere et maritimt situationsbillede. Bidragyderne er bl.a.
kystradarsystemet, søværnets skibe, flyvevåbnet, andre statsskibe, kystudkig stationer samt
elektroniske systemer som f.eks. Automatic Identification System (AIS).
Det maritime situationsbillede bygger i høj grad på principperne for samdrift , idet informationerne
kan deles mellem bidragyderne. Man kan med andre ord sige, at overvågning i dag ikke længere
alene er rettet mod en specifik opgave, men bidrager til at tilvejebringe et detaljeret
situationsbillede, som er grundlaget for at løse en række myndighedsopga ver.
Forsvaret har siden år 2000 varetaget myndighedsudøvelse og overvågning i re lation til
havmiljølovgivningen.
Opførelse n af nye kystradarer til øget overvågning af sejladssikkerheden, bygger ligeledes i høj
grad på samdrift . Det samme gælder oprettelsen af Maritime Assistance Service (MAS) ved
Søværnets Operative Kommando samt mange tiltag i regeringens handlingsplan vedrørende øget
anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden .
