Birger Flinthagen Formand på Ejbygård Ejbygård 15 2600 Glostrup Dato J.nr. : : 12. maj 2005 SJ 400-2 Kære Birger Flinthagen Tak for brevet af 27. februar samt e-mailen af 18. april 2005 om linieførin- gen for 1. etape af Frederikssundmotorvejen ved Ejby. Jeg kan oplyse, at Vejdirektoratets foreslåede linieføring, der lå til grund for det lovforslag, som regeringen fremsatte 6. oktober sidste år, vil ligge syd for det nuværende kryds mellem Ring 3 og Jyllingevej. Den nuværende afslutning på Fr ederikssundmotorvejen anvendes som til- og frakørsels- rampe mod vest, og motorvejsanlægget i lovforslagets projekt kommer ik- ke til at ligge nordligere end i dag. Det betyder, at det stykke Vestskov med nærrekreativ værdi, som ligger mellem motorvejen og Ejbygård, bev ares. I William Pedersens forslag rykkes motorvejen mod nord i forhold til lov- forslagets projekt. Det indebærer, at ramperne i William Pedersens forslag kommer til at ligge umiddelbart syd for Ejbygård, og det omtalte stykke af Vestskoven mellem den nuværende Frederikssundmotorvej og Ejbygård kan derfor ikke bevares. Forligspartierne bag trafikaftalen af 5. november 2003 har netop aftalt, at der skal gennemføres en teknisk-økonomisk analyse af en af Vejdirektora- tet skitseret model med udgangspunkt i Jyllingevejs forløb. Vejdirektoratets analyse skal omfatte en gennemgang af modellen i forhold til blandt andet linieføring, anlægsteknik, rentabilitet, trafikafvikling og – sikkerhed, berøring af Vestskoven og ekspropriationer, ligesom analysen vil belyse de miljø-, støj- og fredningsrelaterede problemstillinger. Analy- sen skal være færdig senest den 1. september 2005, og det er aftalt, at der inden udgangen af september 2005 skal træffes en endelig beslutning i sa- gen. Med venlig hilsen Flemming Hansen