Scandlines – talepapir til samråd den 16. december 2004 Jeg er blevet bedt om at give en opdatering af arbejdet med at få udarbejdet en strategi for Scandlines. Bestyrelsen er i færd med at drøfte en strategi for rederiet. Det er mit håb, at offentlighe den snarest vil kunne blive orienteret. Aktionærerne i Scandlines dvs. Deutsche Bahn (DB) og den danske stat v/Trafikministeriet er også blevet taget med på råd i forbindelse med   strategiens udarbejdelse, og jeg kan oplyse, at der arbejdes på en strategi , der er delt i to dele:   Strategiske tiltag, der skal virke på kort sigt.   Langsigtede strategiske tiltag, som rederiet ikke vil gennemføre på kort sigt, men som skal forberedes til beslutning  gennem udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag, der viser Scandlines’ udviklingsmuligheder i et lidt længere tidshorisont.
Side 2 af 3 Fejl! Ukendt argument for parameter. At strategien således deles op i to dele skyldes, at der er behov for at tage konkret stilling til en række aktuelle markedsmæssige udfordringer og muligheder her og nu. Som eksempel herpå  kan jeg nævne, at rederiet gennem forskellige tiltag har søgt at forbedre sin kundeservice  på sin hovedrute Rødby – Puttgarden. Nu vurderes det så, om der er behov for yderligere initiativer for at forbedre betjeningen af rederiets kunder.  En sådan vurd ering anlægges også for rederiets øvrige ruter. På lidt længere sigt er der også behov for forskellige initiativer for at forbedre rederiets markedsmæssige position. Men her vil der ofte være tale om beslutninger, som ikke kan træffes her og nu, men som skal forberedes gennem yderligere analyser. Som eksempel herpå kan jeg nævne de markedsmæssige muligheder, der byder sig til i Østersøen som følge af udvidelsen mod Øst. Sammenfattende er rederiet inde i overvejelser af lidt længere rækkevidde, samtidig med, at der tages stilling til aktuelle og konkrete udfordringer i markedet. Det må desuden forventes, at bestyrelsen vil   komme med en indstilling til sine aktionærer om en justering af rederiets kapitalgrundlag gennem udbetaling af en dividende til aktionærerne.  
Side 3 af 3 Fejl! Ukendt argument for parameter. Jeg håber som sagt, at resultatet af rederiets arbejde med strategiplanen snarest kan meldes ud.