Besvarelse   af   spørgsmål   nr.   98,   som   Folketingets Sundhedsudvalg har stillet indenrigs- og sundhedsmi- nisteren og justitsministeren den 11. maj 2005 Spørgsmål 98: ”Ministrene  anmodes  om  at  redegøre  for  hvilke  muligheder  der  er  for  b e- skyttelse af mennesker, herunder nære pårørende, der gennem længere tid udsættes for terrorisering, forfølgels  e og trusler på livet af psykiatriske pati- enter, herunder anmodes om oplysninger om grundlaget for tvangsindlæ g- gelser, udstedelse af politihold, tildeling af personlige alarmer m.v.” Svar: Jeg har aftalt med justitsministeren, at vi hver især svarer for v ort eget an- svarsområde. For så vidt angårgrundlaget for tvangsindlæggelser  kan jeg oplyse, at psy- kiatriloven og bekendtgørelse om fremgangsmåden ved gennem føre lse af tvangsindlæggelser regulerer  adgangen til at tvangsindlæ gge. Hvis en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv søger den fo  r- nødne behandling, har de nærmeste pligt til   at tilkalde en læge, jf. psykiatr i- lovens § 6. Ved  en  persons  nærmeste  forstås  i  første  række  personens  ægtefælle, samlever, forældre, voksne børn og personer, der   hører til den pågælde  n- des husstand. Hvis den pågældende opholder sig i institution, påhviler plig- ten til at tilkalde en læge institutionens personale. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre det, jf. psykiatrilovens § 6. Politiet skal så vidt muligt tilkalde den alment praktise- rende  læge,  som  den  syge  sædvanligvis  benytter,  dennes  stedfortræder eller lægevagten i området, jf. bekendtgørelsen § 2, stk. 2.   Såfremt lægen efter at have undersøgt den pågældende finder, at ind  læ g- gelse er nødvendig, skal lægen i overensstemmelse med bestemme  lsen i psykiatrilovens § 3, stk. 1, søge at opnå patientens samtykke til indlægge  l- sen  og  i  den  forbindelse  vejlede  patienten  navnlig  om  formålet  med  ind- læggelsen  og  om  udsigterne  til  en  bedri ng  af  tilstanden.  Når  forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid til at ove rveje spørgsmålet om indlæggelse. Modsætter patienten sig indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlægge lse er påkrævet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 20. maj 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-12140-161 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument 2

2 Tvangsindlæggelse  må  efter  psykiatrilovens  §  5  kun  finde  sted,  såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestil- les  hermed,  og  det  vil  være  uforsvarligt  ikke  at frihedsberøve  den  pågæ   l- dende med henblik på behandling, fordi: 1)   udsigten  til  helbredelse  eller  en  betydelig  og  afgørende  bedring  af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller 2)   den  pågældende  frembyder  en  nærliggende  og  væsentlig  fare  for sig selv eller andre. Er  betingelserne  for  tvangsindlæggelse  i  psykiatrilovens  §  5  opfyldt,  skal tvangsindlæggelse ske. Skal  tvangsindlæggelse  finde  sted,  udfærdiger  lægen  en  erklæring,  der skal indeholde en angivelse af den formodede diagnose, patientens sinds- tilstand  og  de  omstændigheder,  hvorpå  lægen  støtter,  at  betingelserne  i psykiatrilovens § 5, nr. 1 (behandlingsindikation), eller nr. 2 (farlighedsindi- kation), er opfyldt. Erklæringen skal afgives på grundlag af lægens egen undersøgelse foret   a- get  med  henblik  på  den  aktuelle  indlæggelse.  Lægeerklæringen  skal  u  d- færdiges snarest muligt, efter at  undersøgelsen er afsluttet, og lægen afl  e- verer eller sender den udarbejdede lægeerklæring til politiet med he  nblik på tvangsindlæggelsens iværksættelse. Proceduren omkring selve tvangsindlæggelsens iværksættelse er som fø    l- ger: Politimesteren (i København  politidirektøren) eller den, som politimest eren (politidirektøren) bemyndiger hertil, træffer bestemmelse om tvangsindlæ   g- gelsens iværksæ  ttelse. Den, der skal træffe bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksætte    lse, skal  påse,  at psykiatrilovens  betingelser  for  tvangsindlæggelse  er  opfyldt, herunder  at  den  i  psykiatriloven  fastsatte  fremgangsmåde  er  fulgt,  og  at læ geerklæringen  indeholder  de  fornødne  oplysninger  som  grundlag  for tvangsindlæ ggelsen. Politiet træffer aftale med den psykiatriske afdeling, h vor tvangsindlægge l- sen skal finde sted, om tidspunktet for tvangsindlæggelsens iværksæ   ttelse, medmindre omgående iværksættelse af indlæggelsen er nø   dvendig. Sker indlæggelsen i medfør af   psykiatrilovens § 5, nr. 2 (farlighedsindikati- on), skal den indlægge nde læge så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet med den, der skal tvangsindlægges. Hvis  tvangsindlæggelsen  sker  i  medfør  af    psykiatrilovens  § 5,  nr.  1  (be- handlingsindikation),  skal  politiet,  såfremt  tvangsindlæggelsen  ikke  ivær k- sæt tes i umiddelbar fortsættelse af den indlæggende læges undersøgelse af patienten, underrette den indlæggende læge om tidspunktet for genne  m-

3 førelsen af tvangsindlæggelsen. Underretningen skal gives snarest muligt, efter at tidspunktet for tvangsindlæggelsen  er fastsat. Den indlæggende læge skal så vidt muligt komme til stede ved gennemf ø- relsen af tvangsindlæggelsen. Lægen skal i den forbindelse på ny vejlede patienten i overensstemmelse med psykiatrilovens §§ 3 og 31, d.v.s. søge at  opnå  patientens  samtykke  til  indlæggelsen,  samt  underrette  patienten om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund og formål. De r- udover skal lægen  påse, at betingelserne for tvangsindlæggelse fortsat er opfyldt. Ved  gennemførelse  af  tvangsindlæggelsen  skal  politiet  påse,    at  lægens undersøgelse ved tvangsindlæggelse efter   psykiatrilovens § 5, nr. 2 (farlig- hedsindikation), er foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsin d- læggelse  efter  psykiatrilovens  § 5,  nr.  1  (behandlingsindikation),  inden  for de seneste 7 dage forud for tvangsindlæggelsen. Er  fristerne  ikke  overholdt,  kan  tvangsindlæ ggelse  kun  ske,  såfremt  der foretages en ny lægeundersøgelse af patienten og udfærdiges nye indlæ    g- gelsespapirer. Tvangsindlæggelsen skal gennemføres så skånsomt og diskret som m uligt, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe  , og de medvir- kende  polititjenestemænd  skal  så  vidt  muligt  være  civilklædt.  Befo  rdres patienten  i  et  af  politiets  køretøjer,  skal  dette  så  vidt  muligt  ske  i  et  civilt tjenestekøretøj. Politiet skal inden indlæggelsens iværksættelse så vidt muligt underre  tte en eller flere af patientens nærmeste om tvangsindlæggelsen.   Tvangsindlæ g- gelsens gennemførelse skal så vidt muligt ske efter aftale med den eller de personer, hos hvem den pågældende bor eller opholder sig. Såfremt under- retning  undtagelsesvis  ikke  har  kunnet  foretages  forud  for  tvangsindlæ g- gelsens gennemførelse, skal politiet sn arest muligt underrette en eller flere af patientens nærmeste om tvangsindlægge  lsen. Overlægen ved den psykiatriske  afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal fi n- de sted, træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for tvangsindlæ   ggelse er opfyldt, jf. psykiatrilovens § 9, stk. 2. I overlægens fravær kan afgørelsen træffes af en anden læge på den psykiatriske afdeling. I så danne tilfælde skal   overlægen   efterfølgende   snarest   tage   stilling   til   beslutningen,   jf. psykiatrilovens § 4 a. Hvis tvangsindlæggelsen sker efter  psykiatrilovens § 5, nr. 2 (farlighedsin- dikation),  skal  patienten  straks  modtages  på  sygehuset  eller  afdelingen. Hvis tvangsindlæggelsen sker efter  psykiatrilovens § 5, nr. 1 (behandlings- indikation), skal patienten modtages snarest muligt og senest 7 dage, efter at den indlæggende læge har undersøgt patienten.

4 Jeg kan supplerende oplyse, at i situationer, hvor en person ikke opfylder kriterierne  for  tvangsindlæggelse,  og  hvor  de  pårørende  eller  andre  føler sig generet af vedkommende, har de altid mulighed for at kontakte politiet.