Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    92  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 6. maj 2005 Spørgsmål    92: "Forventer ministeren, at dansk sundhedslovgivning må ændres som følge af  EF-domstolens  senere  domspraksis,  særligt  dommene  C -157/99  Ge- raets-Smits og Peerboms og C-385/99 Müller -Fauré og Van Riet, således at   danske   patienter   får   øget   adgang   til   såvel   hospitals-   og   ikke- hospitalsydelser i andre EU-lande?" Svar: Selv hvis man efter EF-Domstolens ovennævnte afgørelser   antager, at alle ydelser i den danske sundhedslovgivning er tjenesteydelser i EF-traktatens forstand, har det ikke den virkning, at alle ydelser er undergivet fri udveks- ling, således at danske sikrede frit kan søge ydelserne med o ffentligt tilskud i udlandet. Et centralt spørgsmål  ved EF-Domstolens afgørelser er sondringen me llem ”hospitalsydelser” og ”ydelser, der ikke er hospitalsydelser”. EF-Domstolen anerkender i sine afgørelser,  at særlige hensyn  bl.a. til planlægning en af et tilstrækkeligt og stabilt sygehusvæsen, samt til styring  en af sygehusvæs e- nets  økonomi  kan  berettige,  at  m edlemsstater  i  deres  lovgivning  har  en ordning med forudgående indhentelse af en tilladelse til sygehusbehandling i  udlandet,  som forudsætning for  at  patienten kan få dækket  udgifterne  til en planlagt hospitalsbehandling i udlandet fra sin sygeforsikring. Med  det  formål  at  sikre, at  medlemsstaterne  tilpasser  deres  lovgivning  til EF-Domstolens afgørelser, og  at dette sker efter en fælles forståelse i la n- dene af Domstolens afgørelser, herunder bl.a. en afklaring af, hvilke yde l- ser  der  anses  for  omfattet  af  begrebet  ”hospitalsbehandling”,  og  hvilke ydelser  der  ikke  anses  for  omfattet,  har  EU-Kommissionen  i  januar  2004 fremsat  ”Forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  om  tjeneste- ydelser i det indre marked, KOM (2004) 2 endelig”. Direktivforslagets artikel 23 om godtgørelse af u dgifter til lægebehandling er en opfølgning på   EF- Domstolens afgø relser . I artikel 23 skelnes mellem ”hospitalsbehandling” og ”anden behandling end hospitalsbehandling”,   idet   medlemsstaternes   lovgivning   ifølge   forslaget alene  må  omfatte  en  tilladelsesordning  ved  dækning  af  udgifter  til  hosp i- talsbehandling i andre medlemsstater. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. juni 2005 Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-10330-22 Sagsbeh.: VBL Fil-navn: Dokument 3

2 For  så  vidt  angår  udgifter  til  ”anden  behandling  end  hospitalsbehandling”, skal medlemsstaterne efter forslaget godtgøre udgifterne ved behandling i en  anden  medlemsstat  end  forsikringsstaten,  på  samme  vilkår  som  hvis behandlingen var givet i forsikringsstaten. Som  hospitalsbehandling  defineres  efter  EU-Kommissionens  forslag  ”læ- gebehandling, der kun kan gives på et hospital, en klinik eller lignende, og som i princippet kræver, at den person, der modtager behandlingen, opho l- der sig der”.  Denne definition er uklar og genstand for forhandling. Spørgsmålet  om tilpasning  af  dansk  lovgivning  til  EF -Domstolens  afgøre l- ser afventer udfaldet af behandlingen af EU-Kommissionens direktivforslag.