Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    89  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 6. maj 2005 Spørgsmål    89: "Hvilke muligheder har danske patienter for at blive behandlet i sundheds- væsenet i et andet EU -land, med dækning af den danske sygesikring he n- holdsvis  med  eller  uden  de  danske  sundhedsmyndigheders  forhåndsgod- kendelse?" Svar: Jeg kan oplyse, at der i en række tilfælde gives adgang til vederlagsfri s  y- gehusbehandling  i  udlandet  efter  forudgående  godkendelse  –  dvs.  efter henvisning fra den pågældende kompetente myndighed. Efter  bekendtgørelse  nr.  1193  fra   2004  om  ret  til  sygehusbehandling  og fødselshjælp m.v. kan et amt i alle tilfælde tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet. Amtet er dog ikke efter denne bestemmelse forplig- tet hertil. Efter bekendtgørelse nr. 743 fra 2001 om behandling af  patienter med livs- truende  kræf tsygdomme  m.v.,  har  patienter  ret  til  behandling  i  udlandet, hvis der ikke kan tilbydes behandling i Danmark inden for de i bekendtgø- relsen fastsatte maksimale ventetider på hhv. to og fire uger. Bekendtgørelse nr. 1193 give r en patient ret til at vælge behandling på sy- gehuse  i  udlandet,  som  har  en  særlig  aftale  med  amterne.  Kravet  er,  at patienten er henvist til sygehusbehandling, og at der er mere end to måne- ders ventetid på behandling på sygehuset i patientens bopælsamt og på de sygehuse, amtet plejer at samarbejde med. Et amt har efter bekendtgørelse nr. 1193 pligt til at tilbyde en patient he n- visning  til  behandling  i  udlandet,  hvis  patienten forinden  har  været  unde r- søgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet,  der inden for det pågældende sygdomsområde betegner den højeste indenlandske specia l- kundskab, og patienten af denne afdeling er indstillet til en nærmere ang i- vet specialafdeling m.v. i udlandet, når denne behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus. Henvisningen skal forinden forelægges for Sundhedsst y- relsen til godkendelse. Et amt kan endvidere efter bekendtgørelse nr. 1193 tilbyde en patient he n- visning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis patienten fori nden Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. juni 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-1200-83 Sagsbeh.: tfp Fil-navn: Dokument 3

2 har  været  undersøgt  eller  behand  let  på  en  sygehusafdeling  her  i  landet med lands- og landsdelsfunktion på det pågældende sygdomsområde, og patienten af denne afdeling er indstillet til forskningsmæssig behan dling på en nærmere bestemt sygehusafdeling m.v. i udlandet, og relevant behan d- ling ikke kan tilbydes på et dansk sygehus. Et amt kan efter bekendtgørelse nr. 1193 tilbyde en patient med en livstr u- ende sygdom - fx kræft  - henvisning til eksperimentel behandling i udlandet. Det er et krav, at patienten er vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel  om  eksperimentel  behandling  bestående  af  den  højeste  læg  elige ekspertise  på  området,  og  at  Sundhedsstyrelsen  har  godkendt  henvisnin- gen. Endelig   udsteder   Indenrigs-   og   Sundhedsministeriet   i   henhold   til   EF- forordning 1408/71 om social sikring af vandrende arbejdstagere m.fl., arti- kel 22, stk. 1, litra c) tilladelse til, at dansk sikrede personer, der er udsendt til  en  anden  medlemsstat,  fx  Luxembourg,  rejser  til  udlandet  for  at  få  be- handling  i  tilfælde,  hvor  den  offentlige  sygesi kring  i  pågældende  stat  i  en tilsvarende  situation  ville  have  givet  egne  sikrede  en  sådan  tilladelse  på grund af begrænsede behandlingsmuligh eder. Jeg  kan  endvidere  oplyse,  at  danske  sygesikrede  uden  de  danske  sund- hedsmyndigheders forhåndsgodkendelse har ret til at få dækket udgifter til behandling  i  et  andet  EU-land  fra  sygesikringen  eller  fra  den  danske  stat efter § 15 i sygesikringsloven om den offentlige rejsesygesikring, § 15 a i sygesikringsloven om adgang til tilskud til ydelser købt eller leveret i et a n- det EU-/EØS -land, eller reglerne i EF-forordning 1408/71. Den  offentlige  rejsesygesikring  dækker  udgifter  til  læge  -  og  hospitalsbe- handling, medicin m.m. i forbindelse med akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, som indtræder under den første måned af e   n ferie- eller studie- rejse  i  Europa,  jf.  bekendtgørelse  nr.  995  af  15.  december  1997  om  den offentlige rejsesygesikring. Ifølge § 15 a i sygesikringsloven ydes der tilskud til visse varer og tjenest e- ydelser efter loven, uanset om danske sikrede søger diss e ydelser i Dan- mark eller i et andet EU-/EØS -land. Ved en tjenesteydelse forstås en ydel- se, der udføres med fortjeneste for øje, og hvor den sikrede efter sygesi  k- ringens vilkår afholder mere end halvdelen af udgifterne til den tilskudsbe- rettigede  ydelse.  Bestemmelsen  omfatter  bl.a.  tilskud  til  tandeftersyn  og tandbehandling, fysioterapi, kiropraktik og tilskud til almen- og speciallæg e- hjælp  til  gruppe  2 -sikrede,  jf.  bekendtgørelse  nr.  536  af  15.  juni  2000  om adgang til tilskud efter sygesikringsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU -/EØS -land. I  EF-forordning  1408/71  er  fastsat  regler  om  medlemslandenes  koordine- ring  af  bl.a.  offentlige  sundhedsordninger  for  borgere,  der  rejser  mellem landene. Ifølge disse regler har bor gere, der er dansk socialt sikrede, under ophold eller ved bopæl i et andet medlemsland ret til sundhedsydelser på

3 samme vilkår som bopæls-/opholdslandets sikrede, men principielt til udgift for Danmark, dvs. den danske stat. EF-forordningens regler anvendes bl.a. af  danske  sikrede,  der  udstationeres for  at  arbejde  i  et  andet  EU-land,  af internationale transportarbejdere eller af studerende, der skal på et studie- ophold i et andet EU-land.