Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    77  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 25. april 2005 Spørgsmål    77: "Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Dagens Medicin den 8. april 2005 ”Stop G-EPJ nu og vælg én landsdækkende elektronisk patien t- journal med dokumenteret brugbarhed og international anvendelighed". Svar: Overlæge  Benedicte  Dahlerup   fremsætter  i  sin  artikel  en  række  kritiske kommentarer+ til den strategi, som vi herhjemme har valgt for indførelsen af elektroniske patientjournaler. Benedicte Dahlerup anfører bl.a.,  at det er en forfejlet strategi at bede am- terne om at udvikle deres egne EPJ´er, der bygger på den model for elek- troniske  patientjournaler  (GEPJ,  grundstruktur  for  elektroniske  patientjour- naler),  som  Sundhedsstyrelsen  i  samarbejde  med  sygehusejerne  og  IT- leverandørerne  har udviklet. Ved at basere sig på GEPJ mener B. Dahlerup, at der er en stor fare for at journalen  bliver  uoverskuelig  og  meget  lidt  brugervenlig.  Bente  Dahlerup argumenterer  derfor  for,  at  man  i  Danmark  bør  købe  et  allerede  udviklet udenlandsk EPJ-system og indføre det over hele la ndet. Hun henviser bl.a. til, at der allerede findes et velfungerende fremtidssikret EPJ system, som et skotsk IT-firma har udviklet, og som uden større problemer kan oversæ  t- tes  og  implementeres  i  det  danske  sundhedsvæsen.  For delen  ved  dette EPJ-system er ifølge  Benedicte Dahlerup, at det er brugervenligt og at det uden problemer giver ”global access”, dvs. at det uden de store vanskelig- heder kan kommunikere med andre systemer i verdenen. Endelig  henviser  Bente  Dahlerup  til,  at  man  efter  hendes  mening  ikke  vil spare ressourcer ved at indføre GEPJ -baserede elektroniske patientjourna- ler, men tværtimod vil have behov for at ansætte flere sekretærer til at in   d- føre data  i de elektroniske patientjournaler. I  den  nationale  IT-strategi  for  sundhedsvæsenet  for  2003 -2007  (og  i  den nationale IT-strategi for sygehusvæsenet 2000 -2002) er ambitionen og det langsigtede mål at opnå den situation, som Benedicte Dahlerup efterspø r- ger - sammenhængende information på tværs af sektorgrænser og reg  ions- /amtsgrænser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. juni 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr.: 2005-12106-137 Sagsbeh.: ALU Fil-navn: FT. spg. nr 77.doc

2 En mulig løsning er, som anført i artiklen, at anskaffe en allerede udvi  klet EPJ på det internationale marked, oversætte den til dansk, og in dføre den i det danske sundhedsvæsen. Problemet er dog, at der efter Sundhedsst y- relsens vurdering  ikke findes udenlandske EPJ-systemer, der uden videre kan oversættes, tilrettes og indføres i det danske sundhed  svæsen, og som uden videre kan kommunikere internationalt. Som  Benedicte  Dahlerup  er  inde  på, findes  en række  internationale  EPJ - systemer,  hvoraf  ”Excelicare”  fra  firmaet  Axsys  blot  er  et  af  mange.  Der findes også store EPJ-systemer i USA. Fordelen ved disse systemer er, at de  værste  børnesygdomme  er  væk.  Disse  systemer  er  imi   dlertid  af  typen ”1.  generations EPJ-systemer”, som tit beskrives ved metaforen ”strøm -til- papiret”. Kendetegnende ved sådanne systemer er, at de for brugeren lig- ner almindelige papirjournaler. De er baseret på fri tekst og meget lidt og forskelligt  struktureret.  Systemerne  anvender  forskellig  terminologi  og  for- skellige datadefinitioner. Dette betyder, at det, der registreres, har et meget forskelligt  omfang  og  vekslende  kvalitet.  Det  betyder  yderligere,  at  det  er svært at genfinde de relevante data og anvende dem i andre sammenhæ  n- ge (kvalitet, planlægning, statistik mm.) . I praksis betyder det f.eks., at ind- beretninger til kliniske databaser skal tastes ind eller oplysninger kopieres manuelt ind i de rigtige felter i indberetningerne. I Danmark har det været en klar målsætning, at informationer , som registre- res i journalen, kun skal registreres en gang, og på en måde, som gør det muligt at genfinde og genanvende informationen til f.eks. kvalitetsudvikling, statistik, forskning og takstafregninger. Det forudsætter, at EPJ -systemerne er bygget op efter den samme standard, og at informationerne registreres i en aftalt struktur. De udenlandske EPJ´er er desuden bygget op efter teknisk set meget for- skellige informationsmodeller, og der findes ifølge Sundhedsstyrelsen  der- for  ikke  ét  eneste  EPJ-system,  som  i  dag  har  ”global-access”  forstået  på den måde, at forskellige EPJ-systemer uden videre vil kunne udveksle in- formationer med hinanden, f.eks. hvis en skotsk patient (som er registreret i Excelicare)  bliver  syg  i  USA  (hvor  patienten  registreres  i  et  andet  EPJ- system).     For     at     dette     kan     realiseres     kræves     de r     en     fælles informationsstruktur og en fælles terminologi , sådan som det er besluttet i Danmark.   Den   danske   udvikling   søges   løbende   koordineret   med   den internationale  udvikling,  både  når  det  drejer  sig  om  terminologisystem  og informationsstruktur. Derudover skal det understreges, at det ikke er en triviel sag at indføre et system, der er tilpasset den måde, som det kliniske arbejde er organiseret i ét land til et andet. Der er således ikke blot tale om en enkel ”oversætte l- sesopgave”, som Benedicte Dahlerup  anfør er. Dette bekræftes af de for e- løbige  e rfaringer,  der  foreligger  fra  NHS  (National  Health  Service  i  UK), hvor man forsøger at tilpasse systemer udviklet i USA til e ngelske forhold.

3 I  artiklen  argumenters  der  endvidere  for,  at  der  kun  skal  være  ét  EPJ- system i Danmark.  Jeg skal hertil anføre, at de centrale sundhedsmyndi g- heder og sygehusejerne har været enige om at forfølge en flerleverandø   r- strategi,  som  fører  til  konkurrence  på  pris  og  kvalitet.  Det  vigtige  i  den sammenhæng  er, at IT-leverandørerne skal anvende den samme inform a- tionsstruktur  –  dvs.  GEPJ-standarden  ved  udvikling  af  EPJ-systemerne.   Dette er en forudsæ tning for, at systemerne kan udveksle data til hinanden, og at data kan genanvendes. For  så  vidt  angår  Benedicte  Dahlerups  kritik  af  at  basere  udviklingen  af elektroniske  patientjournaler  på  Sundhedsstyrelsens  GEPJ-standard,  og herunder  problemet  med  manglende  brugervenlighed  og  overskuelighed  i journalen,  skal  det  bemærkes,  at  der  her  ganske  rigtigt  er  en  række  pro- blemstillinger, der skal findes en fornuftig løsning på. Det  er  samtidigt  vigtigt  at  slå  fast,  at  GEPJ-standarden  ikke  er  et  EPJ- system.  GEPJ  angiver  derimod  det  overordnede  grundlag,  som  der  kan bygges EPJ-systemer ud fra. GEPJ fortæller ikke, hvorda n brugergræns e- fladerne  eller  funktionaliteten  i  EPJ-systemet  skal  være.  Der  er   ifølge Sundhedsstyrelsen således intet i GEPJ-modellen, der forhindrer, at bruge- ren kan få vist data som i dag, dvs. kildeorienteret, monofagligt eller krono- logisk, hvis man øns ker det. Det er udelukkende et spørgsmål om at udvi k- le brugervenlige præsentationsformer og brugergrænseflader. Der er heller ikke noget til hinder for, at kalde tingene det, som de plejer at hedde, da de betegnelser som anvendes i GEPJ-modellen er tekniske (datalogiske) be- tegnelser. Det svarer til, at bilisten ikke behøver at kende alle betegnelse r- ne på motorens enkeltdele for at kunne køre bilen. Det  er  desuden  vigtigt  at  huske  på,  at  GEPJ-modellen  kun  angiver  en ramme for dokumentationen, og at få registreringer er obligatoriske. Obliga- toriske registreringer er: diagnoser og deres begrundelse, sammenhængen mellem en undersøgelse og dens resultat, samt begrundelse for operati o- ner og behandlinger. Det er som anført oven for   rigtigt, at det  specielt i forhold til komplicerede patientforløb  er en stor udfordring at sikre, at klinikerne med en EPJ får den bedst  mulige  brugervenlighed  og  overblik  over  patientens  data.  At  skabe overblik over mange komplicerede data på en lille skærm er svært.  Men det er en problematik, som alle EPJ-systemer står overfor, og det er i den for- bindelse naturligvis oplagt at skele til de erfaringer, man også uden for lan- dets grænser har indhøstet  . Jeg kan i forlængelse heraf nævne, at d  er er et omfattende  analyse-  og  udviklingsarbejde  i  gang  i  H:S  for  at  løse   netop denne problemstilling. Med hensyn til spørgsmålet om ressourceanvendelse er e n af hovedidéer- ne med at indfø re GEPJ, at den enkelte kliniker selv skriver direkte i journa- len. Ud over at spare ressourcer forventes det at give en større datakval itet, og det, at sekretærerne ikke efterfølgende   skal indføre lægernes dikterede notater  i  journalen,  vil  samtidigt  mindske  risikoen  for  fejl  betydeligt.  Sidst,

4 men ikke mindst, vil indberetning fra den elektroniske patientjournal hindre dobbeltarbejde i forbindelse med indberetning af oplysningerne til Landspa- tientregisteret, Cancerregisteret, kvalitetsregistre etc.   I   forhold   til   Bendicte   Dahlerups   forudsigelse   om,   at   det   med   GEPJ- baserede elektroniske patientjournaler vil være nø  dvendigt at ansætte flere lægesekr etærer , kan jeg henvise til, at dette ikke er opfattelsen i H:S, hvor man  tværtimod   har  budgetteret  med  at  kunne  finansiere  størst eparten  af deres  EPJ-implementering  ved  at  skære  halvdelen  af  lægesekretærstilli  n- gerne (ca. 700 stillinger) væk.