Besvarelse af spørgsmål nr. 73 (Alm. del), som Folke-
tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 25. april 2005
Spørgsmål 73:
"Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel fra Ekstra Bladet den 19. og
20. april 2005 Bare en blodprop, Fik nej til ambulance: Vi skal spare og
Ikke syg nok til ambulance".
Svar:
Jeg har bedt Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt om bidrag til brug for
besvarelse af spørgsmålet.
Det fremgår af de to amters udtalelse, at der i begge af de i artiklerne om-
talte tilfælde er tale om et fejlskøn fra alarmcentralens side. Det fremgår
også af begge udtalelser, at der løbende sker kvalitetssikring på ba ggrund
af klager over alarmcentralen, idet de enkelte klager giver anledning til en
fælles vurdering af hændelsesforløbet med henblik på l æ ring.
Vestsjællands Amt har særligt bemærket, at Ekstra Blad ets artikel Bare en
blodprop er behæftet med faktuelle fejl, idet der først har været kontakt til
vagtlæge, som henviste til egen læge , når denne åbnede. Da egen læge
ikke kunne kontaktes straks kl. 8, blev alarmcentralen kontaktet om en am-
bulance kl. 8.05. Alarmcentralen henviste til at kontakte egen læge igen.
Alarmcentralen har efterfølgende erkendt, at de tte var et fejlskøn , som be-
ror på, at man i første om gang alene disponerede på grundlag af vagtlæ-
gens skøn . Ved andet opkald til alarmcentralen kl. 8.10 sendtes en ambu-
lance.
De to amter har oplyst, at der i 2003 var 9 klager, og at der i 2004 var 10
klager over alarmcentralen. I begge årene fik 4 personer medhold i klagen.
Det årlige antal klager udgør ca. 0,2 promille af antallet af opkald ekskl.
fejlop kald m.v.
Der er således tale om en meget lav fejlprocent, som man fra amternes og
politiets side gør meget ud af at kvalitetssikre på baggrund af.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
14. juni 2005
Kontor:
2.s.kt.
J.nr.:
2005-12104-81
Sagsbeh.:
TK
Fil-navn:
Dokument 6