Indenrigs- og sundhedsministeren Kære Lene Witte Tak for din henvendelse af 13. september 2004 vedrørende Gigtforeningens forslag til en reumatologisk handlingsplan 2004/2005. Jeg  har  med  stor  interesse  læst  jeres  forslag  til  en  handlingsplan,  som  jeg  gerne  vil knytte nogle kommentarer til. Et  af  handlingsplanens  gennemgående  temaer  er   ønsket  om  at  styrke  de  samme n- hængende  patientforløb  i  forhold  til  reumatologiske  patienter.   Vi  drøftede  også  dette tema på  vores møde i januar  2004, da vi drøftede  Gigtforeningens forslag til reumato- logisk handlingsplan for 2003. Jeg er ganske enig i, at det er vigtigt, at der tages initia- tiver til at styrke de sammenhængende forløb i det stadigt   mere specialiserede sund- hedsvæsen, der er en nødvendig forudsætning for kval  iteten i behandlingsforløbene. Jeg er derfor tilfreds med, at Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Reumatolo- gisk Selskab nu har besluttet at udarbejde fælles retningslinjer  for samarbejdet mellem alment praktiserende læger, reumatologiske specialafdelinger og praktiserende spec i- allæger i reumatologi med henblik på en rationel, effektiv og optimal udnyttelse af den reumatologiske  speciallægeekspertise.  Det  er forventningen,  at  arbejdes  igangsættes primo 2005. Jeg vil i denne forbindelse også nævne , at regeringen og amterne i økonom iaftalen for 2005 har aftalt, at der for indlagte og kroniske patienter skal tilknyttes faste, navngivne kontaktpersoner til patientens forløb igenn em sygehusene for dermed at øge kvalitet, sammenhæng og tryghed. Det er min forventning, at også reumatologiske patienter vil få gavn heraf. Endelig vil jeg, for så vidt angår målsætningen om et mere sammenhængende sun    d- hedsvæsen,  fremhæve  regeringens  iga ngværende  arbejde  med  at  gennemføre  en kommunalreform. Regeringen agter med kommunalreformen at fastlægge mere forplig- tende  rammer  for  samarbejdet  på  sundhedsområdet    mellem  regioner  og  kommuner bl.a.  ved  indførelse  af   obligatoriske  sundhedskoordinationsudvalg  og  sundhedsaftaler København, den  18. februar 2005 3.k.kt. j.nr.: 2003-11033-19 Gigtforeningen Gentoftegade 118 2820 Gentofte

2 bl.a. på grundlag af  indsatsområder , der er udmeldt af de centrale sundhedsmyndighe- der.  Hertil  kommer,  at  ikke  mindst  en  ny  kommunal  medfinansiering  af  regionernes udgifter  til  sygehusvæsenet  og  praksissektoren  skal  give  incitamenter  til  yderligere styrkelse af samarbejdet.   Siden 1. juli 2001 har amterne skullet udarbejde genoptræningsplaner til patienter, der ved udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Jeg har ikke systematiske oplysninger om hvor mange patienter, der efter sygehusbehand- ling  har  brug  for  genoptræning,  og  altså  heller  ikke  tal  for  hvor  mange   patienter,  der ikke får en ge noptræningsplan, selv om de har behov herfor. Gigtforeningens  handlingsplan  viser  på  grundlag  af   en  rundspørge   til  sygehuse  med ortopædkirurgiske  afdelinger,  at  der  udarbejdes  stadigt  flere  genoptræningsplaner  til hofte- eller knæopererede patienter. På ca. 42 % af de omhandlede afdelinger fik alle patienterne genoptræningsplaner i 2004  – det tilsvarende tal i 2003 var 24 %. Antallet af genoptræningsplaner siger isoleret set ikke noget om genoptræningsbehovet, men viser dog udviklingen på området. Tilsvarende har amterne i regi af projektet Den Gode Medicinske Afdeling i 2003/2004 gennemført   undersøgelser af genop træningsindsatsen i forhold til akut indlagte medi- cinske patienter. Undersøgelse viser, at kun 7 ud 10  af de patienter, der har et læg e- fagligt vurderet behov for genoptræning, får udarbejdet en genoptræningsplan i forbi  n- delse med udskrivelsen. Jeg mener ikke, at dette er tilfredsstillende. Det er regeringens opfattelse, at der generelt er behov for at styrke genoptræningsom- rådet.  Regeringen lægger med kommunalreformen derfor  vægt på at styrke samme n- hængen i genoptræningsindsatsen. Kommunerne vil fremover f å ansvaret for al geno p- træning efter udskrivelse fra sygehus. Samtidig opretholdes sygehusenes forpligtelse til at  udarbejde  genoptræningsplaner.  For  genoptræningsplanen  udarbejdet  på  et  sun  d- hedsfagligt grundlag er patientens sikkerhed for en målrettet ind sats også i forhold til den træning, der foregår efter udskrivning fra sygehuset.   Det nye forpligtende samar- bejde mellem regioner og kommuner  skal yderligere styrke indsatsen genoptræning s- området . Endelig vil jeg nævne, at  jeg har givet støtte til et proj ekt ved Klinisk Enhed for Syg- domsforebyggelse,  Bispebjerg  Hospital,  vedrørende  genoptræning.  Proje  ktet  vil  give dels en status for amternes implementering af reglerne om genoptræning splaner, dels en  viden  om  patienternes  oplevelse/vurdering  af  genoptræning sindsatsen  i  amter  og kommuner. Et  andet  væsentligt  tema  i  jeres  forslag  til  en  handlingsplan  er  biologiske  gigtmidler, hvor  I  anbefaler  ø get  brug  af  biologiske  gigtmidler  i  forbindelse  med  behandling  af reumatologiske patienter, herunder udligning af forskelle mellem Østdanmark og Vest- danmark. I henviser i denne forbindelse til anbefalingerne i en medicinsk teknologivur- dering, der er udarbejdet i regi af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurde- ring, Leddegigt – medicinsk teknologivurdering af diagnostik og behandling (2002). Det anbefales bl.a. i rapporten, at den nye type biologiske gigtmidler (såkaldte TNF -alfa hæmmende  lægemidler)  bliver  tilbudt til gruppen af svært behandlelige leddegigtpat i- enter, der ikke har haft gavn af langsomtvirkende gigtmidler. Det skønnes i rapporten,

3 at  1.800-3.400  leddegigtpatienter  over  en  5-årig  periode  vil  være  kandidater  til  disse lægemidler, hvilket svarer til 10-20 % af de leddegigtpatienter, som behandles i reuma- tologisk speciallægeregi. Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen om en udtalelse vedrøre  nde omfanget af brugen af de biologiske lægemidler i behandlingen af reumatologiske pat i- enter. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 14. december 2004 og Lægemiddelstyrelsens udtalelse af 9. december 2004 er vedlagt. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens udtalelse, at indberetninger til en landsdækkende database på det reumatologiske område, DANBIO, viser, at der siden 2000 i alt er p  å- begyndt  en  biologisk  behandling  af  1459  reumatologiske  patienter,  herunder  har  805 patienter påbegyndt behandling på hospitaler i Østdanmark og 654 patienter har påb   e- gyndt behandling på hospitaler i Vestdanmark. Indberetningerne viser endvidere, at der i 2004 er påbegyndt behandling i forhold til 255 patienter i Østdanmark  og 243 patien- ter i Vestdanmark. Sundhedsstyrelsen  konkluderer,  at  indberetningerne  peger  i  retning  af,  at  der  er  en geografisk forskel i brugen af de biologiske lægemidler i forhold til reumatologiske pat i- enter, idet flest patienter synes at modtage behandlingen på østdanske sygehuse. St  y- relsen anfører samtidig, at det foreliggende talmateriale ikke giver et klart grundlag for at vurdere forskelle i den kliniske praksis på området. Denne usikkerhed skyldes bl.a., at der ikke findes en systematisk opgørel se over antallet af patienter med leddegigt i Danmark, at den omhandlede medicin ikke kun anvendes til behandling af leddegigt, ligesom der ikke er taget højde for konsekvenserne af det frie sygehusvalg. Det  fremgår  af  Lægemiddelstyrelsens  udtalelse,  at  a nvendelsen  af  de  omhandlede biologiske  lægemidler  har  været  stigende  fra  ca.  9.500  døgndoser  i  1999  til  ca. 557.000 døgndoser i 2004.    Det  er  sammenfattende min  vurdering  vedrørende  brugen  af  biologiske gigtmidler ,  at der på det foreliggende grundlag i kke er behov for, at centrale sundhedsmyndigheder tager  initiativer  i  sagen.  Dels  foreligger  en  nyere  MTV-vurdering  fra  2002  af  de  om- handlede biologiske lægemidlers anvendelse i forhold til patienter med leddegigt, som fagligt input til de driftsansvarlige amters planlægning af området. Dels viser indbere t- ninger på området en øget brug af de biologiske lægemidler, herunder tendens til u   d- ligning af geografiske forskelle i lægemiddelordinationen mellem Østdanmark og Ves t- danmark. Endelig  vil  jeg  understrege mere generelt,  at  regeringen  i  perioden  2002  til  2005  har til  ført sundhedsområdet over 4½ mia. kr., heraf 3 mia. kr. til sygehusvæsenet. Sammen med det udvidede frie sygehusvalg og aftalen fra 2003 om øget takststyring har reg e- ringen dermed tilført sundhed sområdet ressourcer og  en ny dynamik, som også e r til gavn for det reumatologiske område. Afslutningsvist  vil  gerne  knytte  en  kommentar  til  Gigtforeningens  opfordring  om,  at Nordisk  Ministerråd  skal  følge  op  på  anbefalinger  fra  Nordisk  Råd      bl.a.  vedrørend e kortlægning i nordisk regi af behandlingsmuligheder på det reumatologiske område, jf. Gigtforeningen henvendelsen af 3. august 2004 herom. Jeg kan oplyse, at der i regi af . / .

4 Nordisk  Ministerråd  pt.  ikke  er  planer  om  at  gennemføre  en  større  udredning  på  det reumatologiske område, ud over den kortlægning og forskning på områd   et, der allere- de i dag pågår på området    . Jeg henholder mig hertil. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen