Besvarelse af spørgsmål nr.  6, som Folketingets Sund- hedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 7. marts 2005 Spørgsmål  6: "Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  13.  september  2004  fra Gigtforeningen om reumatologisk handlingsplan 2004-05, jf. alm. del – bilag 43, herunder anmodes om ministerens forklaring på forskellene i behan d- lingen med biologisk gigtmedicin i Østdanmark og Vestdanmark, jf. Gigtfor- eningens oplysninger om, at der i Østdanmark er ca. 25 leddegigtpatienter i behandling med biologisk medicin pr. 100.000 indbyggere, mens det tilsva- rende tal i Vestdanmark er 13." Svar: Gigtforeningens forslag til en handlingsplan indeholder bl.a. en anbefaling om øget brug af biologiske gigtmidler i forbindelse med behandling af re u- matologiske patienter, herunder udligning af forskelle mellem Østda nmark og Vestdanmark. Handlingsplanen  indeholder  også  oplysninger  om,  at  der  i Østdanmark er ca.  25  leddegigtpatienter  i  behandling  med  biologisk  medicin  pr.  100.000 indbyggere, mens det tilsvarende tal i Vestdanmark er 13. Gigtforeningen  henviser  i  denne  forbindelse  til  anbefalingerne  i  en  medi- cinsk  teknologivurdering,  der  er  udarbejdet  i  regi  af  Center  for  Evaluering og  Medicinsk  Teknologivurdering,  Leddegigt  –  medicinsk  teknologivurde- ring af diagnostik og behandling (2002). Jeg kan videre oplyse,  at det bl.a. anbefales i rapporten, at den nye type biologiske  gigtmidler  (såkaldt e  TNF-alfa  hæmmende  lægemidler)   bliver tilbudt til gruppen af svært behandlelige leddegigtpatienter, der ikke har haft gavn  af  langsomtvirkende  gigtmidler.  Det  skønnes  i  rapporten,  at  1.800 - 3.400 leddegigtpatienter over en 5-årig periode vil være kandidater til disse lægemidler,  hvilket  svarer  til  10-20  %  af  de  leddegigtpatienter,  som  be- handles i reumatologisk speciallægeregi. Jeg har bedt Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen om en udtalelse vedrørende omf anget af brugen af de biologiske lægemidler i behandlingen af  reumatologiske  patienter.  Sundhedsstyrelsens  udtalelse  af  14.  septem- ber 2004 og Lægemiddelstyrelsens udtalelse af 9. december 2004 er ved- lagt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2003-11033-19 Sagsbeh.: TNE Fil-navn: FT svar nr 6.doc . / .
2 Det   fremgår   af   Sundhedsstyrelsens   udtalelse,   at   i ndberetninger   til   en landsdækkende  database  på  det  reumatologiske  område,  DANBIO,  viser, at der siden 2000 i alt er påbegyndt en biologisk behandling af 1459 reum a- tologiske  patienter,  herunder  har  805  patienter  påbegyndt  behandling  på hospitaler  i  Østdanmark  og  654  patienter  har  påbegyndt  behandling  på hospitaler i Vestdanmark. Indberetningerne viser endvidere, at der i 2004 er påbegyndt behandling i forhold til 255 patienter i Østdanmark og 243 pat i- enter i Vestdanmark. Sundhedsstyrelsen  konkluderer,  at  indberetningerne  peger  i  retning  af,  at der er en geografisk forskel i brugen af de biologiske lægemidler i forhold til reumatologiske  patienter,  idet flest  patienter  synes  at modtage  behandlin- gen på østdanske sygehuse. Styrelsen påpeger, at en mulig forkl   aring på denne geografiske spredning er forskelle i reumatologisk speciallægekapacitet. Styrelsen  anfører  samtidig,  at  det  foreligge nde  talmateriale  ikke  giver  et klart  grundlag  for  at  vurdere  forskelle  i  den  kliniske  praksis  på  området. Denne usikkerhed skyldes bl.a., at der ikke findes en systematisk opgøre l- se over antallet af patienter med leddegigt i Danmark, at den omhandlede medicin ikke kun anvendes til behandling af leddegigt, ligesom der ikke er taget højde for konsekvenserne af det frie sygehusval g. Det  fremgår   videre  af  Lægemiddelstyrelsens  udtalelse,  at  anvendelsen  af de  omhandlede  biologiske  lægemidler  har  været  stigende  fra  ca.  9.500 døgnd oser i 1999 til ca. 557.000 døgndoser i 2004.    Det  er  sammenfattende  min  vurdering  vedrørende  brugen  a f  biologiske gigtmidler, at der på det foreliggende grundlag ikke er behov for, at centrale sundhedsmyndigheder  tager  initiativer  i  sagen.  Dels  foreligger  en  nyere MTV-vurdering fra 2002 af de omhandlede biologiske lægemidlers anve n- delse  i  forhold  til  patienter  med  leddegigt  som  fagligt  input  til  de  driftsan- svarlige amters planlægning af området. Dels viser indberetninger på o  m- rådet en øget brug af de biologiske lægemidler, herunder tendens til udli   g- ning af geografiske forskelle i lægemiddelordinationen mellem Østdanmark og Vestdanmark. For  så  vidt  angår  mine  bemærkninger  til  Gigtforeningens  handlingsplan  i øvrigt, ska l jeg henvise til mit brev af 18. februar 2005 til Gigtforeningen i sagen, som jeg medsender.