Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   56  (Alm.  del),  som  Folke- tingets   Sundhedsudvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og sundhedsministeren den 1. april 2005 Spørgsmål 56: ”Hvilke  regler  gælder  i  forhold  til  psykiatriske  patienters  rettigheder  til  b e- handling  i  forbindelse  med  tvangsindlæggelser.  Er  det  udelukkende  den enkelte læge, der fastsætter den konkrete behandlingsmåde og   –varighed, eller kan patienten og/eller den pårørende stille krav om, at patienten skal have tilbudt f.eks. samtaleterapi med faguddannet personale, når denne er i stand til at få udbytte heraf ?” Svar: Jeg har indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelse n: ”En  af  betingelserne  for  en  tvangsindlæggelse  er,  at  formålet  hermed  er behandling.  Der  vil  derfor  ikke  være  tale  om,  at  patienten  ikke  får  tilbudt behandling. En  læge  er  ved  behandling  af  en  patient  ansvarlig for  at  udvise  omhu  og samvittighedsfuldhed.  Dette  indebærer  også,  at behandling  gives  efter  i n- formeret samtykke. Såfremt patienten ikke ønsker behandling, må der al   e- ne  iværksættes  behandling  (tvangsbehandling),  hvis  psykiatrilovens  beti n- gelser er opfyldt. I medfør af psykiatriloven har overlæg  en ansvar for, at der udarbejdes en behandlingsplan for en patient, der indlægges i en psykiatrisk afdeling.   Almindeligvis er der både tale om medicinsk behandling og samtaleterapi.” Jeg kan derudover supplere med, at der er tale om behandlingstilbud, som sundhedspersonerne  tilbyder  patienten  på  baggrund  af  et  fagligt  skøn.  I den forbindelse vil der naturligvis finde en dialog sted mellem patienten og behandlerne, men patienten har ikke krav på en bestemt behandling, f.eks. samtaleterapi. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-12140-157 Sagsbeh.: LCH Fil-navn: Dokument 2