Besvarelse  af  spørgsmål  nr.    48  (Alm.  del),  som  Sund- hedsudvalget    har    stillet    til    indenrigs-    og    sund- hedsministeren den 17. marts 2005 Spørgsmål    48: "Kan ministeren bekræfte, at EU -borgere med henvisning til EU-forordning 1408/71 af 14. juni 1971, artikel 22, har mulighed for at få dækket økon  o- miske udgifter til såvel undersøgelse som behandling i anden EU -stat, hvis fornødne undersøgelses  - og behandlingsmuligheder ikke er til stede i egen EU-stat?  Ministeren  anmodes  endvidere  om  at  redegøre  for  efter  hvilke retningslinjer  og  kriterier  m.v.  denne  bestemmelse  administreres  i  Dan- mark, og i hvilket omfang borgerne kan påberåbe sig ret til dækning af un- dersøgelses - og behandlingsudgifter i udlandet. Er det en forudsætning for påberåbelse  af  bestemmelsen,  at  der  er  tale  om  sygdom/fysiske  skader, der er konstateret/diagnosticeret af læger her i landet, eller vil bestemme l- sen  også  kunne  anvendes  i  de  tilfælde,  hvor  skaden/sygdommen  er  kon- stateret/diagnosticeret af læger i udlandet? " Svar: Efter EF-forordning 1408/71 af 14. juni 1971 med senere ændringer , artikel 22 har personer, der er sygesikret under en offentlig sy- ge(for)sikringsordning i en EU/EØS -stat, ret til behandling under et midlerti- digt ophold i en anden EU/EØS -stat til udgift for syge(for)sikringen i deres sikringsland i følgende  tre situationer: artikel 22, stk. 1, litra a): en person, der er sygesikret i et medlemsland, har ret til sygehjælp, d er bliver medicinsk nødvendig  under et ophold i en an- den medlemsstat, idet der tages hensyn til  ydelsens art og opholdets for- ventede varighed, artikel 22, stk. 1, litra b): en person, der er sygesikret i en medlemsstat, kan få  tilladelse  af  sin  forsikringsinstitution  til  at  flytte  hjem  til  en  anden  med- lemsstat, artikel 22, stk. 1, litra c): en person, der er sygesikret i en medlemsstat, kan få tilladelse af sin forsikringsinstitution til at rejse til en anden medlemsstat for at få den efter hans tilstand fornødne behandling. Hvis en person ønsker  at rejse til en anden medlemsstat for at blive under- søgt/behandlet for en eksisterende lidelse og ønsker at få udgifterne hertil dækket at sin syge(for)sikring , skal vedkommende altså have en tilladelse fra den rette myndighed i sikringslandet til at rejse til den anden stat for at Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 3.s.kt. J.nr.: 2005-11402-21 Sagsbeh.: KHV Fil-navn: Spm48

2 få en bestemt behandling med dækning af udgifterne fra sygesikringen , jf. artikel 22, stk.1, litra c). Af artikel 22, stk. 2, fremgår, at en tilladelse til behandling i en anden med- lemsstat  ikke  kan  nægtes,  når  1)  den  pågældende  behandling  er  opført under de ydelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor ved- kommende er bosat, og 2) såfremt denne behandling under hensyn til den pågældendes aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens ud- vikling  ikke  kan  ydes  inden  for  den  frist,  der  normalt  er  nødvendig  for  at opnå denne behandling i den medlemsstat, hvor han er bosat. Det er ikke i den danske sundhedslovgivning præcist fastsat, hvilken ko n- kret undersøgelse/ behandling (ydelser) en person har ret til. Dette afgø res på  grundlag  af  en  konkret  sundhedsfaglig  vurdering  af  den  behandlende læge  eller  anden  sundhedsperson  inden  for  sundhedslovgivningens  ra m- mer. I den sundhedsfaglige vurdering inddrages også relevante udenland- ske  undersøgelser  af  patienten,  hvis  sådanne  foreligger,  ligesom  der  in d- drages relevant tilgængelig lægevidenskabelig viden både nationalt og i n- ternationalt. Artikel 22, stk. 1, litra c) administreres i Danmark således, at der gives en henvisning  til  vederlagsfri  sygehusbehandling  i  udlandet  i  nedennævnte tilfælde. Der er tale om regler, som giver  en videre mulighed for undersø- gelse/behandling i udlandet end efter artikel 22, stk. 2. Efter  bekendtgørelse  nr.  1193  fra  2004  om  ret  til  sygehusbehandling   og fødselshjælp m.v. kan et   amt i alle tilfælde tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet. Amtet er dog ikke efter denne bestemmelse forplig- tet hertil. Efter bekendtgørelse nr. 743  fra 2001 om behandling af patienter med livs- truende  kræf tsygdomme  m.v.,  har  patienter  ret  til  behandling  i  udlandet, hvis der ikke kan tilbydes behandling i Danmark inden for de i bekendtgø- relsen fastsatte maksimale ventetider på hhv. 2 og 4 uger. Bekendtgørelse nr. 1193  giver en patient ret til at vælge behandl ing på sy- gehuse  i  udlandet,  som  har  en  særlig  aftale  med  amterne.  Kravet  er,  at patienten er henvist til sygehusbehandling, og at der er mere end to måne- ders ventetid på behandling på sygehuset i patientens bopælsamt og på de sygehuse, amtet plejer at samarbejde med. Et amt har efter bekendtgørelse nr. 1193   pligt til at tilbyde en patient hen- visning  til  behandling  i  udlandet,  hvis  patienten forinden  har  været  unde r- søgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde betegner den højeste indenlandske specia l- kundskab, og patienten af denne afdeling er indstillet til en nærmere ang i- vet specialafdeling m.v. i udlandet, når denne behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus. Henvisningen skal forinden forelægges for  Sundhedssty- relsen til godkendelse.

3 Et amt kan endvidere efter bekendtgørelse  nr. 1193 tilbyde en patient hen- visning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis patienten fori nden har  været  undersøgt  eller  behandlet  på  en  sygehusafd  eling  her  i  landet med lands- og landsdelsfunktion på det pågældende sygdomsområde, og patienten af denne afdeling er indstillet til forskningsmæssig behan dling på en nærmere bestemt sygehusafdeling m.v. i udlandet, og relevant behan d- ling ikke kan tilbydes på et dansk sygehus. Et amt kan efter bekendtgørelse  nr. 1193 tilbyde en patient med en livstru- ende sygdom - fx kræft  - henvisning til eksperimentel behandling i udlandet. Det er et krav, at patienten er vurderet af Sundhedsstyrelsens rådgivende panel  om  eksperimentel  behandling  bestående  af  den  højeste  læg  elige ekspertise  på  området,  og  at  Sundhedsstyrelsen  har  godkendt  henvisnin- gen. Endelig   udsteder   Indenrigs-   og   Sundhedsministeriet   i   henhold   til   EF- forordning 1408/71 af 14. juni 1971, artikel 22, stk. 1, litra c) tilladelse til, at dansk sikrede personer, der er udsendt til en anden medlemsstat, fx Lux- embourg, rejser til udlandet for at få behandling i tilfælde, hvor den offentli- ge sygesikring i pågældende stat  i en tilsvarende situation ville have givet egne sikrede en sådan tilladelse på grund af begrænsede behandlingsmu- ligheder.