Besvarelse af spørgsmål nr. 39 (alm. del bilag 14),
som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til inden-
rigs- og sundhedsministeren den 9. marts 2005
Spørgsmål 39:
"Ministeren bedes kommentere rapporten Forebyggelse af ældre mænds
selvmord indsatsområder og anbefalinger fra Center for Gerontopsyko-
logi".
Svar:
Til brug for besvarelsen er indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen og Soci-
alministeriet.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at forebyggelse af ældres selvmord er et
område, som har været særligt prioriteret i den 5 -årige periode (1999-
2003), hvor Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og
selvmord eksisterede. Ved evaluering af referencegruppens indsats blev
det konstateret, at det ikke var lykkedes at udvikle og forankre forebyggen-
de initiativer i nødvendigt omfang i forhold til ældre mænd.
Rapporten indeholder mange relevante anbefalinger, som bl.a. kan tjene til
inspiration for udviklingsprojekter, forskning, kursusvirksomhed og tilrette-
læggelse af det lokale arbejde på området. En vigtig anbefaling i rapporten
er, at der bør være opmærksomhed på kønsforskelle i selvmordsadfærd,
og at æ ldre mænd her udgør en særlig risikogruppe.
Rapporten anbefaler, at der gøres en målrettet og specifik indsats i fo rhold
til selvmordsadfærd ved indlæggelse på somatiske afdelinger. Rapporten
henviser til anbefalingerne i Vurdering og visitation af selvmordstruede.
Vejledning til sundhedspersonale, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2004.
Sundhedsstyrelsen bemærker hertil, at der i den omtalte vejledning er in d-
arbejdet en tjekliste, der kan være et hjælperedskab ved identifikation, vu r-
dering og visitation af selvmordstruede. Et redskab, som kan anvendes
både på somatiske og psykiatriske skadestuer og afdelinger.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes lokale instrukser for afde-
lingens håndtering af selvmordstruede patienter, og at der udarbejdes
samarbejdsaftaler mellem sygehuset og relevante parter i den primære
sundheds- og socialsektor med henblik på den videre opfølgning af sel v-
mordstruede patienter. Dette vil styrke indsatsen både over for ældre og
andre aldersgrupper.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Kontor:
5.s.kt.
J.nr.:
2005-1455-21
Sagsbeh.:
mu
Fil-navn:
spm39.almdel.bilag14.2