Besvarelse  af  spørgsmål  nr.   35  (Alm.  del),  som  Sund- hedsudvalget    har    stillet    til    indenrigs-    og    sund- hedsministeren den 8. marts 2005 Spørgsmål  35: "Ministeren  bedes  kommentere  henvendelsen  af  25.  februar  2005  fra  Kir- sten  Dahm  Eriksen,  Ejstrupholm  vedrørende  sag  om  patientforsikring,  jf. alm. del – bilag 37" Svar: Kirsten Dahm Eriksen anfører i sin henvendelse, at hun er ko mmet i klem- me i relation til lov om erstatning for lægemiddelskader, idet hun to dage før lovens vedtagelse den 20. december 1995, af sin læge blev gjort bekendt med, at det lægemiddel, som hun anvendte, havde medført nyreskader. Det fremgår, at  Kirsten D. Eriksen fra såvel Patientforsikringen som Læg e- middelskadeankenævnet  har fået  afslag  på  erstatning  efter  lov  om  ersta  t- ning for lægemiddelskader. Afslaget er af begge instanser begrundet med, at Kirsten D. Eriksens gener med overvejende sandsynlighed er forårs aget af et lægemiddel udleveret før den 1. januar 1996. Da det følger af § 23 i lov om erstatning for lægemiddelskader, at loven tr æder i kraft den 1. janu- ar 1996 og at loven ikke gælder, såfremt det lægemiddel, der har forvoldt skaden,  er  udleveret  til  skadelidte  før  lovens  ikrafttræden,   fastslår   begge instanser, at lovens betingelser for at yde erstatning ikke er opfyldt. Jeg har ikke efter lovgivningen mulighed for at tage stilling til den konkrete sag, som i øvrigt efter §  20, stk. 4 i lov om erstatning for lægemiddelskader, kan  indbringes  for  landsretten  inden  6  måneder  efter,  at  afgørelsen  er meddelt den pågæ ldende. Jeg  skal  dog  præcisere,  at  det  fremgår  af  den  medsendte  afgørelse  fra Lægemiddelskadeankenævnet, at  Kirsten D. Eriksen første gang  mærkede lægemiddelskaden  i  1976.  Der  er  således  ikke  som  anført  af  den  pågæ    l- dende tale om, at skaden er opstået kort tid før lov om erstatning for læg   e- middelskader trådte i kraft. I  øvrigt  skal  jeg  bemærke,  at  loven  i  overensstemmelse  med  sædvanlig lovgivningsmæssig praksis ikke er tillagt tilbagevirkende kraft. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. marts 2005 Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2005-16200-42110-30 Sagsbeh.: dk Fil-navn: Spm. 35 FSU