Indenrigs- og sundhedsministeren
Kære Hans Henrik Raith
Tak for dit brev af 31. august 2005. Du nævner indledningsvis , at Industriforeningen for
Generiske Lægemidler (IGL) glæder sig over indførelsen af det nye tilskudspriss ystem
den 1. april 2005. Du nævner herefter, at der dog fortsat knytter sig visse problemer til
substitutionssystemet. Du uddyber dette med, at når patentet udløber på et origina l-
produkt, er der en række af IGLs medlemsvirksomheder, som er klar med generiske
produkter. Den forskende industri spekulerer heri ved at skifte mellem forskellige far-
maceutiske former på produkterne, eksempelvis ved at gå fra en tablet til en smeltetab-
let, da det ikke er lovligt at substituere på tværs af forskellige lægemiddelfo rmer. På
denne måde kan den forskende industri udskyde tidspunktet for, hvornår generiske
produkter kan komme på markedet.
Jeg vil indledningsvis bemærk e, at jeg deler IGLs glæde over, at vi med det nye ti l-
skudsprissystem har fået skabt en større direkte priskonkurrence på den del af læg e-
middelmarkedet, hvor der eksisterer generiske læg emidler.
Det af IGL rejste spørgsmål om substitution på tværs af læ gemiddelformer har som
bekendt været drøftet på et møde mellem IGL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
den 12. oktober 2005. Jeg kan i forlængelse heraf bekræfte, at Lægemiddelstyrelsen i
de af IGL beskrevne situationer i hvert enkelt tilfælde vil foretag e en konkret vurdering
af spørgsmålet om substitution. Afklaringen heraf vil bero på en vurdering af effekt og
sikkerhed. Det er således ikke et spørgsmål om, hvorvidt det som omtalt i IGLs brev
er lovligt at substituere på tværs af forskellige lægemi ddelformer, men om en konkret
vurdering heraf i hvert enkelt tilfælde .
Ved vurderingen af effekt lægge r Lægemiddelstyrelsen vægt på, om lægemidlerne er
bioækvivalente. Bioækvivalens benyttes som kriterium for, at læg emidlerne har samme
terapeutiske effekt, og påvises ved hjælp af forsøg, hvor pe rsoner indtager henholdsvis
kopien og det originale lægemiddel. Efter indtagelsen af hvert enkelt l æ gemiddel, måler
man den mængde af lægemiddelstof, der optages i kroppen, og med hvilken hastighed
optagelsen sker. Herefter kan man fastslå, om kopien og det originale lægemiddel er
bioækv ivalente.
København, den 31. oktober 2005
4.s.kt. j.nr.: 2005-1303-16
Formand Hans Henrik Raith
Industriforeningen for Generiske Lægemidler
Nikolaj Plads 23
1067 København K