Besvarelse af spørgsmål nr. 226 (SUU alm. del), som
Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund-
hedsministeren den 23. september 2005
Spørgsmål 226:
"Med henvisning til ministerens svar af 27. april 2005 på alm. del - spørg s-
mål 41, hvor ministeren oplyser, at der er behov for at udvikle indsatsen i
forhold til dobbeltdiagnosepatienter, bl.a. med hensyn til behandlingsmål og
metoder, bedes ministeren oplyse hvilke konkrete initiativer, han i den
anledning har sat i værk eller agter at sætte i værk. "
Svar:
Jeg kan oplyse, at der p.t. er igangsat to kvalitetsrelaterede projekter i
Sundhedsstyrelsens regi. Det drejer sig om:
et alkoholbehandlingsregister, som skal kunne give et nationalt
overblik over personer i behandling, over selve behandlingsindsat-
sen samt, på kortere eller længere sigt, kunne måle effekten af de
anvendte behandlingstyper
en gennemgang af eksisterende litteratur om effekten af alkoholbe-
handling. Formålet med denne litteraturgennemgang er, at kunne
finde frem til hvilke behandlingsformer, der har den bedste effekt
over for forskellige målgrupper, og hvilke behandlingsformer der
har en mindre god effekt.
I forlængelse af ovennævnte to initiativer vil Sundhedsstyrelsen gennemfø-
re et projekt, som går ud på at metodeudvikle behandlingsindsatsen over
for enkelte grupper, hvor der p.t. ikke foreligger dokumentation for effekt af
behandlingsindsatsen. Det kan fx være misbr ugere med forskellige former
for psykisk belastning; udstødte alkoholafhængige (forsorgshjem og fæng s-
ler); udviklingshæmmede misbrugere; pårørende til misbrugere, he runder
børn; personer med behov for akut afrusning (alternativ til detention san-
bringelse).
Jeg kan derudover oplyse, at med sundhedsloven, som træder i kraft den
1. januar 2007, bliver det obligatorisk for kommuner og regioner at indgå
sundhedsaftaler med det formål at sikre samordning og sammenhæng for
de sindslidende, som har behov for en samlet indsats, som går på tværs af
to myndighedsniveauer. For regioner og kommuner bliver det herefter et
obligatorisk element i disse sundhedsaftaler at fastlægge ansvaret for at
koordinere indsatsen for dobbeltdiagnosepatienter, som ved siden af deres
sindslidelse har et misbrug.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Kontor:
5.s.kt.
J.nr.:
2005-1431-215
Sagsbeh.:
SHH
Fil-navn:
spørgsmål/spm nr 226 behandl