Besvarelse af spørgsmål nr. 216 (Alm. del), som Folke-
tingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og
sundhedsministeren den 20. september 2005
Spørgsmål 216:
"Har indførelsen af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år
(tidligere 15 år) og detailhandlens mulighed for at kræve billedlegitimation
forevist efter ministerens vurdering haft den ønske de virkning?"
Svar:
Forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år er en del af en sam-
let indsats mod de helt unges drikkeri. Forbuddet er først og fremmest ment
som en hjælp til forældrene i de bestræbelser, de selv udfolder for at for e-
bygge at deres børn drikker alkohol. Som en del af indsatsen mod de u n-
ges drikkeri har Sundhedsstyrelsen siden 1998 gennemført flere oply s-
ningskampagner rettet mod de unge og deres forældre.
Sundhedsstyrelsen har fået evalueret sin oplysningskampagne om "Lov om
forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år" og offentlig-
gjort den juni 2005. Undersøgelsen er gennemført november -december
2004 med deltagelse af ca. 2.700 11-15-årige.
Undersøgelsen viser, at ændringen af aldersgrænsen for butikssalg af a l-
kohol til unge fra 15 til 16 år tydeligvis haft en effekt. I december 2003 hav-
de 61 pct. af 15-årige drenge og 55 pct. af de 15-årige piger helt legalt
købt alkohol i en butik. Men et år senere i december 2004, havde "kun" 45
pct. af de 15-årige drenge og 42 pct. af de 15-årige piger købt alkohol i en
butik. Det svarer til en reduktion på 25 pct. Også blandt 11-14-årige ses en
nedgang i andelen, der har købt alkohol i en butik, om end ikke i samme
størrelseso rden.
Indførelsen af butikssalgsforbudet er en væsentlig forklaring på denne ned-
gang. Dette understreges af, at mere end 95 pct. af de 15-årige drenge og
piger ved, at det er forbudt at sælge alkohol til personer under 16 år. Til
sammenligning er ca. 60 pct. af befolkningen bekendt med denne alders-
grænse.
Børn under 16 år er også mindre tilbøjelige til at drikke alkohol, viser u n-
dersøgelsen. Siden 2000 ses der en fortsat nedgang i alkoholforbruget
blandt 11-15-årige. Og i 2004 er alkoholforbruget blandt 11-15-årige på det
laveste niveau, Sundhedsstyrelsen har registreret, siden styrelsen gennem-
førte sin første unde rsøgelse blandt 11 -15-årige i 1997.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
Kontor:
5.s.kt.
J.nr.:
2005-1431-213
Sagsbeh.:
SHH
Fil-navn:
spørgsmål/spm 216 butikssalgsforbuddet