TALEPAPIR Det talte ord gælder
2 Spm. B Ministeren   bedes   oplyse   om   den   aktuelle   venteliste   til   landets smerteklinikker,  her  tænkes  på  antallet  af  patienter  på  ventelisten og de aktuelle gennemsnitlige ventetider. Jeg  har  fra  Amtsrådsforeningen  fået     en  oversigt  over  ventetider, antallet   af   patienter   på   venteliste ,   de   aktuelle   gennemsnitlige ventetider    samt    afsatte    budgetter    til    smertebehandling.    I    får oversigten her til orientering.
3 Som I kan se, er der stor variation i ventetiderne, svingende fra få dage  til  2  ½  år .  I  de  fleste  amter  er  der  imidlertid  tale  om  en prioriteret   venteliste,   idet   alvorligt   syge   patienter,   de   såkaldt maligne  patienter,  behandles  før   de  ikke-maligne  patienter. I  nogle amter  kan  maligne  patienter  således   tilses  inden  for  få  dage   fra modtagelsen af henvisningen. De   store   variationer   i   ventetiderne   betyder,   at   patienter   med kroniske smerter i nogle tilfælde    kan komme hurtigere i behandling ved   at   benytte   sig   af   det   frie   sygehusvalg,   og   dermed   blive behandlet på  en  af de andre offentlige smerteklinikker med relativt kort ventetid.  
4 En  anden  mulighed  for  patienterne  er  tillige  at  benytte  sig  af  det udvidede  frie  sygehusvalg,  idet  Amtsrådsforeningen  har  indgået aftale med Tværfaglige Smerteteam i Hillerød. Men  hverken  en  enkelt  privat  klinik  eller  det  frie  sygehusvalg  kan dog  bortforklare,  at  der  er  en  betydelig  diskrepans  mellem  den faktiske efterspørgsel efter smertebehandling og   den kapacitet, der er  til  rådighed.   Der  er  derfor  behov  for  yderligere  tiltag,  som  jeg kommer ind på i de næste spørgsmål.
5 Spm. C Ministeren   bedes   redegøre   for,   hvad   der   er   afsat   af   penge   til smerteklinikkerne og om ventelistegarantiens indhold, samt hvorfor ventetiden i gennemsnit er ca. 2 år på at komme i behandling på en smerteklinik. I kan på den uddelte liste se de afsatte penge til smerteklinikker i de amter,     hvor     sådanne     er     oprettet. Enkelte     amter     har     ikke selvstændige  budgetter  til  smertebehandling,  idet  udgifterne  hertil er   integreret   i   det   øvrige   budget. De   oplyste   budgetter   udgør sammenlagt i alt ca. 31 mio. kr.
6 Om  det  udvidede  frie  valg,  der  omtales  som  en  ventelistegaranti  i spørgsmålet,    kan jeg oplyse, at det jo ikke er nogen garanti for, at man kan blive behandlet inden 2 måneder. D en giver patienterne en ret til at blive henvist til behandling på et privat sygehus  i Danmark eller  udlandet,  såfremt  der  er  mere  end  to  måneders  ventetid  på behandling i bopælsamtet.    Men det forudsætter jo, at der er private, der    kan    varetage    opgaven    og    har    indgået    en    aftale    med Amtsrådsforeningen om behandling . På smertebehandlings området findes   p.t.   kun   klinikken   i   Hillerød,   som   jeg   omtalte   før   ,   men Amtsrådsfo reningen  oplyser,  at  der  er  andre  klinikker,  som  har anmodet    om    at    få    aftale    under    ordningen .    Det    forhandles    i
7 øjeblikket,  og  det  er  forventningen,  at  flere  klinikker  kan  komme under ordningen fra nytår.   Hvorfor der i enkelte amter er så lang ventetid p å behandling, er en integreret del af de næste spørgsmål. Spm. D Eksempler fra virkelighedens verden viser, at mange patienter, der venter på at komme i behandling, må lade sig førtidspensionere på grund  af  manglende  smertebehandling  og  manglende  evne  til  at
8 agere  på  arbejdsmarkedet  på  grund  af  deres  kroniske  smerter.  Er ministeren   enig   i,   at   det   er   spild   af   både   menneskelige   og økonomiske  ressourcer  med  disse  lange  ventetider på  at  komme  i behandling på en smerteklinik? Svar Regeringen   er   naturligvis   enig   i,   at   de   aktuelle   ventetider   på smertebehandling ikke er tilfredsstillende.
9 Regeringens initiativer på sundhedsområdet    har  igennem de sidste 4 år   i høj grad   været    præget    af ønske  t om at nedbringe ventetiden på  sygebehandling. Regeringen har tilført markante ekstrabevillinger til sundhedsvæsenet. I  2006  vil  der  være    afsat  ca.  5½ mia. kr.  mere  i sundhedsvæsenet end ved regeringens tiltræden . De ekstra midler har  sat  amterne  og  sygehusene  i  stand  til  selv  at  prioritere  en ekstra indsats, hvor de mener, der lokalt er mest behov for det. Regeringens    ekstra bevillinger    til    sygehusvæsenet    har    også omfattet    udgifter    til    øget    aktivitet    på    landets    smertecentre. Regeringen   har   således   skabt   de   økonomiske   rammer   for,   at
10 amterne, der har driftsansvaret for sygehusvæsenet, kan opprioritere  indsatsen  på  dette  område.      Regeringen  har  samtidig igangsat en reform af finansieringssystemet i sygehusvæsenet med henblik på at etablere stærkere økonomiske incitamenter til at gøre en ekstra indsats. Penge  kan  dog  ikke  gøre    det  alene.  Vi  står   desværre  også  i  en situation, hvor vi mangler tilstrækkeligt kvalificerede læger. Som   jeg   tidligere   har   oplyst   udvalget   om   i   min   besvarelse   af spørgsmål  nr.  42,  som  udvalget  stillede  til  mig  den  20.  oktober 2004,  er  antallet  af  specialuddannede  læger  inden  for  avanceret smertebehandling     utilstrækkeligt.     Der     er     i     et     skandinavisk
11 samarbejde startet en post-specialist uddannelse i smertebehandling  for  speciallæger  i     anæstesiolog   i.  Det  er  en  to- årig   teoretisk   uddannelse,   der   skal   kombineres    med   en   klinisk ansættelse på et eller flere smertecentre. Denne uddannelse er et af elementerne i at nedsætte ventetiden på smertebehandling. De lange ventetider til smertebehandling skyldes endvidere, at der til  stadighed  henvises  et  stort  antal  patienter  til  de  afdelinger,  der tilbyder avanceret smertebehandling. Ca. 20  % af befolkningen har længerevarende  eller  kronisk   e  smertetilstande,  og  en  stor  del  af disse mennesker er utilfredse med den behandling, de modtager for deres smertetilstand. Dette indebæ   rer, at der til stadighed henvises
12 et   stort   antal   patienter   til   de   relativt   få   afdelinger/klinikker   i Danmark, der tilbyder avanceret smertebehandling. Men    de    har    ikke    alle    sammen    nødvendigvis    behov    for    den tværfaglige,  avancerede  smertebehandling,  som  de     specialiserede smerteklinikker  tilbyder.  Fra  faglig  side  er  der  derfor  peget  på,  at problemet med de lange ventetider kunne mindskes ved, at lægerne i praksissektoren i højere grad behandler patienterne i dette regi og ikke henviser til smerteklinikker på  hospitalerne. Der er i derfor behov for, at både praktiserende læger og lægerne i andre    sygehusafdelinger/klinikker    etc.    i    højere    grad    får    en
13 forståelse   for,   hvilke   kriterier   der   bør   ligge   til   grund   for   en henvisning til smertebehandling. Der   er   således    tale   om   et   problem,   der   ikke   alene   løses   ved kapacitetsudvidelse   og   flere   penge,   men   også    ved   ændringer   i visitationskriterier og uddannelsesniveau hos alment   praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Jeg  synes  derfor,  at  der  her  er  en  opgave  for  amterne  til  dels  at informere  om  formålet  med  smerteklinikkerne,  og  dermed   sikre,  at patienterne visiteres korrekt, og dermed behandles hos f.eks. egen læge. Amterne    kan    dog    også    selv    medvirke    til    at    reducere ventelisten    ved    at    være    mere    kritiske    ved    mod   tagelsen    af
14 henvisningerne,  og  dermed  henvise  den  gruppe  af  patienter,  der ikke har behov for smertebehandling på højt specialiseret niveau   , til korrekt behandling. Dertil  kommer  amternes  forpligtelse  til  i  tilstrækkeligt  omfang  at efteruddanne  lægerne  ti   l  at  kunne  yde  kvalificeret  og  tilstrækkelig smertebehandling.  Dette  kan  dels  ske  ved  den  før  nævnte  to -årige højt  specialiserede  nordiske    efteruddannelse  for  anæstesiologer   , som optager fem danskere hvert andet år,  men også f.eks. ved på et lavere  niveau  at  tilbyde  korterevarende  kurser  til  andre  læger  og andre  faggrupper,  som  derved  kan  tilbyde  smertebehandling  til  de patienter, der ikke har behov for smertebehandling på højt niveau.
15 Som  nævnt  forventes  det     endvidere,  at  der  vil  blive  indgå et  flere aftaler  med  private  klinikker  om  smertebehandling,  ligesom  det  er sket med klinikken i Hillerød. Der  er  derfor  muligheder  for  amterne  til  at  følge  op  på  alle  de generelle tiltag, som regeringen allerede har sat i gang, og dermed skabe bedre vilkår for patienter  med behov for smertebehandling. De  initiativer,  amterne  har  mulighed  for  at  gennemføre,  kan  efter min opfattelse understøttes ved,   at Sundhedsstyrelsen kortlægger, hvorvidt visitationskriterierne til smerteklinikkerne bør ændres. Jeg vil derfor tage initiativ til, at styrelsen ser på dette spørgsmål.
16 Spm. E Ministeren    bedes    redegøre    for,    hvad    regeringen    mener er acceptable   ventetider for mennesker med stærke kroniske smerter på    at    komme    i    behandling    på    en    smerteklinik.    Hvad    agter regeringen at gøre f  or at rette op på forholdene, og hvilke initiativer har og vil regeringen tage for at sikre rimelige behandlingstider for mennesker med kroniske smerte på landets sygehuse  –  udover den eksisterende ventelistegaranti? Svar Lange  ventetider  er  ikke  acceptable  for  hverken  mennesker  med stærke kroniske smerter    –  eller andre patienter for den sags skyld.
17 Som   jeg   har   nævn   t,   har   regeringen   som   en   af   sine   højeste prioriteter  fortsat  at  nedsætte  ventetiden  på  behandling. Det  er  en del  af  vores  regeringsgrundlag  at  nedsætte     fristen  for  udvidet  frit sygehusvalg fra to til én måned, ligesom regeringen har fokus på at nedsætte gennemførelsestiden i speciallægeforløbet. Disse tiltag vil –    sammen   med   de   tiltag   jeg   allerede   har   nævnt -   komme   alle patienter   til   gode,   herunder   også    patienter,   der   har   behov   for smertebehandling.
18