Besvarelse af spørgsmål nr.    186 (Alm. del), som  Sund- hedsudvalget    har    stillet    til    indenrigs-    og    sund- hedsministeren den 30. august 2005 Spørgsmål    186: "Ministeren bedes kommentere henvendelse af 30. juni 2005 fra Patientfor- eningen  Danmark  vedrørende  undersøgelser  af  de  økonomiske  kons   e- kvenser  for  samfundet  som  følge  af  fejl  og  utilsigtede  hændelser  i  sun  d- hedsvæsenet, jf.  alm. del – bilag 233." Svar: Det er korrekt, at vi i Danmark ikke har foretaget undersøgelser af de sa m- lede økonomiske konsekvenser af fejl og utilsigtede hændelser i sundhed  s- væsenet, men jeg mener heller ikke, at det er nødvendigt. Vi har derimod fra pilotundersøgelser et ganske godt overblik over, hvor mange utilsigt ede hændelser, der sker, og hvad de gennemsnitligt koster i ekstra seng edage. Et dansk pilotstudium fra 2001 gennemført i H:S og tre amtskomm uner om utilsigtede  hændelser  (”Utilsigtede  hænd  elser  på  danske  sygehuse”,  DSI Institut  for  Sundhedsvæsen,  september  2001)  viste,  at  der  for ekommer utilsigtede  hændelser  ved  9  procent  af  alle  indlæggelser  på  sygehus.   Det anslås  endvidere,  at  utilsigtede fejl  og  hændelser forlænger  den genne m- snitlige  indlæggelsestid  med  7,1  sengedage  i  Danmark.   Fore komsten  af utilsigtede hæ ndelser i Danmark ligger på niveau med udlandet. Ugeskrift for Læger (nr. 24/juni 2005) beskriver i artiklen  ”Mange penge at tjene på patientsikkerhed” , at man i Sverige fra 1995 til 2003 har fulgt 468 personer,  der  havde  anmeldt  en  skade  til  den  svenske  Patientforsikring. Resultatet af undersøgelsen blev, at en fejlbehandlet patient i gennemsnit kostede 397.000 SKR fordelt over de 8 år, som undersøgelsen var ede. En lignende engelsk undersøgelse viser, at de ca. 900.000 patienter, som årligt  rammes  af  en  eller  flere  utilsigtede  hændelser  i  det  engelske  sun d- hedsvæsen koster omkring 1 mia. pund som følge af et gennemsnitligt fo  r- længet sengeophold på 8,5 dage. Ved  alle  tidligere  undersøg elser  af  forhold  om  patientsikkerhed  har  Dan- mark ligget på niveau med udlandet (vestlige lande). Jeg mener derfor, at der er grund til at antage, at udgifterne i Danmark svarer ganske godt til de udgifter, der er estimeret i Sverige og England. På denne baggrund er der Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 8. september 2005 Kontor: 1.s.kt. J.nr.: 2005-1537-47 Sagsbeh.: cav Fil-navn: Spm. 186 alm. del

2 ingen  tvivl  om,  at  utilsigtede  hændelser  er  meget  dyre  på  såvel  det  sam- fundsøkonomiske som det menneskelige plan. Af samme grund vedtog Folketinget i 2003 – som det første land i ve rden – en lov, der fra 1. januar 2004 forpligtede sundhedspersonalet til at rapporte- re fejl og utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet til et patientsikkerhed  s- system. Sundhedspersonalet  har  taget  godt  imod  systemet.  Systemet  modtog  ca. dobbelt så mange rapporter som forventet i dets første leveår: Hele 5700 rapporter. Systemet uddrager læring af hændelserne og foreby  gger derved meningsløse gentagelser. Det vil derfor – med den viden vi allerede har – være spild af ressou rcer og ganske  unødvendigt  at  iværksætte  en  så  omfattende  undersøgelse  som foreslået af Patientforeningen Danmark. Vigtigheden af patientsikkerhed er indlysende, og vi behøver ikke en undersøgelse af de økonomiske kons   e- kvenser af utilsigtede hændelser til at understrege dette. Jeg kan i øvrigt oplyse, at Sundhedsstyrelsen primo oktober 2005 udsen der en temarapport om medicinhåndtering med forslag til konkrete initiativer til forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser på området. Temarapporten er udarbejdet  på  baggrund  af  ca.  1800  rapporter  fra  patientsikkerhedssyste- met i 2004.